MELLEMAMERIKA // REPORTAGE – Mellemamerikanske El Salvador bliver stadig mere militariseret med krigen mod banderne, som Nayibs Bukeles undskyldning. Den 38-årige præsident med forkærlighed for sociale medier stormede for nylig parlamentet og indsatte 1400 nye tropper i kampen mod den omfattende vold i et af verdens farligste lande.
SAN SALVADOR – Den centrale plads i El Salvadors hovedstad San Salvador er spækket med soldater, der spiser pastelfarvede is. De venter. Vi venter. På at lyset bliver det helt rette til showet, når præsident Nayib Bukele præsenterer de 1400 nye soldater, der er en del af hans såkaldte Plan Control Territorial – Den territoriale kontrolplan – som ifølge regeringen handler om at generobre nationalt territorium, domineret af banderne, Las Maras Salvatruchas – MS13, B18 etc.
Militærets hornorkester spiller titelmelodien fra Star Wars.
Da præsident Nayib Bukele ankommer på scenen, begynder han seancen med at sende en særlig hilsen til sine følgere på sociale medier. Sekunder efter flyver tre jagere helt tæt ned over pladsen, larmen og trykket er overvældende, setuppet er perfekt iscenesat.
Den populære præsident har gjort sig bemærket ved at kommunikere ekstremt flittigt på Twitter og Facebook. Han taler i øjenhøjde, og så folk kan forstå det – og kritiserer de andre politikere for at være korrupte, hans politiske modstandere vel og mærke. Han tiltrådte som præsident i El Salvador i juni sidste år, efter en stormsejr med 78 % af stemmerne.
Taxichaufføren – den første salvadoraner jeg taler med – er vild med ”min præsident” som han konsekvent kalder Bukele. ”Han har gjort El Salvador sikkert. Før kunne vi ikke gå på gaden uden at blive skudt eller mine børn ville blive rekrutteret til en bande. Nu er her sikkert”, så simpel er hans udlægning af situationen.
“En svær tid”
Tilbage til den centrale plads i San Salvador. Fra den perfekt belyste scene sender Bukele en advarsel ud i luften: ”Vi må beslutte os – står vi på de kriminelles side – eller på salvadoranernes side?”
Præsidenten taler direkte til de 1400 militærfolk, som denne tirsdag i februar bliver inkorporeret som en del af Plan Control Territorial: ”Det er en svær tid, med både eksterne og interne fjender. Vi ved, at de fleste politikere, kongresmedlemmer og x-ministre, beskytter og financierer kriminelle. Og den perverse alliance har kostet titusindvis af unge salvadoranere livet”.
El Salvador regnes for at være et af de farligste lande i verden set i lyset af mordraten, som ifølge regeringens officielle tal i 2019 var 36 drab per 100.000 indbyggere, totalt var der tale om 2383 mord
Bukele tilhører en generation, der ikke rigtigt har oplevet borgerkrigen, som sluttede med en fredsaftale i 1992. En generation, for hvem militæret er lig med sikkerhed og kontrol – og ikke menneskerettighedsovertrædelser og forbrydelser – sådan som mange i den ældre generation relaterer til militæret.
”Jeg er sikker på, at det salvadoranske folk, vil være glade for at se jer i gaderne. Dem som ikke kan lide jer, er de kriminelle, og dem der støtter de kriminelle og dem der støtter dem, der støtter de kriminelle. Er I på vores side eller på deres? Og vi har gud på vores side, han skal nok sørge for, at vi vinder over de kriminelle,” sagde Nayib Bukele i skarp, overbevisende tone, som en anden prædikant, som der er så mange af på det latinamerikanske kontinent.
9. februar blev demokratiet sat på prøve
Bukele ses også ofte tage selfies til officielle begivenheder. Millenial-præsidenten.
I El Salvador taler man om dagen, hvor demokratiet blev sat på prøve, alle kalder det bare for 9F. 9. februar.
Fotos og videoer gik verden rundt, med præsident Bukele, som med mange tungt bevæbnede militærfolk bag sig krævede at få døren ind til kongressen åbnet, ”ellers ville døren blive tvunget op”.
Hvilke økonomiske interesser er der bag Plan Control Terriotorial”, spørger Álvaro Artiga Gonzales, uden at komme med et svar
Og da han fik adgang til det symbolske blå kammer, satte han sig i kongresformandens stol og udtalte ”Her kan I se, hvem der har magten”, hvorefter han ringede med klokken. En magtdemonstration udover det sædvandlige. Symbolsk, sådan som det er Bukeles stil.
Baggrunden var, at kongressen ikke var enig i at give præsidenten lov til at forhandle et lån på 109 millioner US dollars med den mellemamerikanske bank for økonomisk integration (Banco Centroamericano de integración económica), som Bukele vil bruge på sin plan for territorial kontrol.
9F er blevet til en hændelse, som bekymrer i El Salvador – hos menneskerettighedsorganisationer, politikere og akademikere.
Hvilke interesser ligger bag den omfattende militarisering?
Álvaro Artiga Gonzales er professor i sociologi afdelingen på Universidad Centroamericana, UCA, og han fortæller levende om 9F. Han kan som de fleste andre huske nøjagtigt, hvad han foretog sig og hvor han var, da begivenheden fandt sted:
”Det er en scene, som vi ikke har set i rigtigt mange år – med politifolk og militæret i den blå salon i den lovgivende forsamling. ”
Han fortæller, at han faktisk troede, det ville ende værre, det der skete den søndag.
Han havde høje forventninger. Dagen inden var der snigskytter på nærliggende højhuse, ”Det var som suspense i en film, præsidenten kom med beskeder på Twitter, der gjorde, at vi forventede, at der ville ske noget dramatisk.”
Álvaro Artiga Gonzales mente, at nu var protesterne i Latinamerika kommet til El Salvador: ”Jeg så det som en del af en mere generel, regional problematik – brug af militær magt mod folket, som går på gaderne og gør oprør, som vi har set det i Chile, Bolivia, Nicaragua, Honduras etc.”
Og så mener han, det er vigtigt at kigge nærmere på, hvilke interesser der ligger bag den omfattende militarisering og sikkerhedsoprustning:
”For eksempel 25 millioner dollars til overvågningskameraer. Køb af droner, helikopter. Hvem er det, der har gavn af disse kontrakter? Hvilke økonomiske interesser er der bag Plan Control Terriotorial”, spørger Álvaro Artiga Gonzales, uden at komme med et svar.
Tvivlsom tendens
Også hos den salvadoranske NGO Cristosal er rådgiver og specialist i menneskerettigheder, Celia Medrano, bekymret:
”Begivenhederne d. 9. februar viser den allerede varslede og tvivlsomme tendens fra den udøvende magt til at bruge militær magt. En del af antagelsen om, at kontrollen med territorier ved organiseret kriminalitetsstruktur er forankret i statens fravær. Den territoriale kontrolplan, hvis indhold ikke er blevet offentliggjort, har en militær og politisk vægt”, udtaler Celia Medrana.
”Vi kan forvente, at regeringen fortsætter med at konfrontere de to andre statsmagter og vil militarisere den offentlige sikkerhed. Der vil være en stigning i internt fordrevne på grund af vold, ikke længere kun produceret af ikke-statslige aktører som for eksempel bander, men også af statslige aktører, som udløsere af nye fordrevne og tvungen migration,” udtaler menneskerettighedsspecialist Celia Medrano.
Ernesto ”El Chato” Vargas
Kort efter d. 9. februar satte højesteret præsident Bukele på plads og mindede ham om, via en officiel anklage, at han d. 9. februar handlede grundlovsstridigt, at præsidenten ikke har ret til at tvinge beslutninger igennem via militær magt. Også diplomater og forskellige repræsentanter for det internationale samfund har efterfølgende kritiseret præsidentens militære stunt 9F voldsomt.
El Salvador regnes for at være et af de farligste lande i verden set i lyset af mordraten, som ifølge regeringens officielle tal i 2019 var 36 drab per 100.000 indbyggere, totalt var der tale om 2383 mord. Voldsomme tal, men dog 28,7 % mindre end året forinden, hvor raten var over 50 per 100.000 indbyggere. Langt de fleste af drabene tilskrives bander som Mara Salvatrucha MS13 eller Barrio 18 (B18).
Ernesto ”El Chato” Vargas er tidligere general i det salvadoranske militær og var en nøglefigur i regeringskommissionen i fredsforhandlingerne med den tidligere guerillagruppe FMLN (Frente Farabundo Marti para la Liberación Nacional) tilbage i begyndelsen af 90’erne. I dag er han kongresmedlem i det republikanske alianza nacional.
Også han, militærmand og emblematisk figur på den traditionelle højrefløj, er bekymret over præsidentens leflen for militæret og ”manglende respekt for demokratiske institutioner”, som han udtrykker det:
”Det har taget lang tid for os at nå til demokratisk normalitet; dét der skete d. 9. februar – var vi mange, der tænkte, er det nu bare ødelagt det hele? (Spansk: ”Se jodio todo”). Vi var i chok. At bruge militær magt til politisk mål. Det var der ingen, der ventede”, udtrykker Ernesto Vargas. ”Det er et uacceptabelt tilbageskridt til fortiden. Og at han satte sig der i stolen, det var helt uden respekt for vores demokratiske institutioner.”
”Jeg er på ingen måde villig til at leve en situation ligesom den, vi levede i borgerkrigen år tilbage. Der er en grænse, som jeg ikke er villig til at overskride. Og som præsidenten overskred 9F. Det kan vi ikke tillade”, udtaler den tilbagetrukne general Ernesto Vargas fra kongressen i San Salvador, få meter fra den blå sal, hvor dramaet med præsidenten og hans militærfolk udspillede sig for få uger siden.
Et øjeblik, som for alle jeg taler med i San Salvador, går over i historien som dagen, da demokratiet stod sin prøve overfor en selv for Mellemamerika, usædvanlig muskelvisende præsident.
Fotos: Edgar Romero
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
