KRIG I GAZA // ANALYSE – Vores forståelse af det israelske forsvar, og hvor stærkt det er, bygger til en vis grad på myter eller rettere historien. Israel må finde nye midler, hvis Hamas skal bekæmpes – eller overtræde rigtig mange grænser.
Israel er blevet angrebet i hidtil uset og forfærdelig grad. Terrororganisationen Hamas gennemførte i weekenden en voldsom operation, der i høj grad lykkedes, og som i fremtiden vil blive analyseret for dens effektivitet. Imens må det israelske forsvar (IDF) søge at lave planer, der kan modsvare Hamas. IDF er beundret for deres dygtigt gennemførte og vundne krige fra 1948 og op til 1970’erne. Imidlertid står man over for en anden type modstander – en underlegen modstander, der dog er sværere at nedkæmpe.
I en række krige mod de arabiske stater sejrede IDF mod overmagten. Israelerne viste sig at være meget dygtige til at planlægge operationer og til at have en fleksibel tankegang, hvor man bl.a. kunne udnytte de korte indre operationslinjer, og landet havde til en vis grad et teknologisk overlegent militær. De israelske panserstyrker blev anset for at være nogle af de dygtigste i verden, da de bl.a. i Slaget i Valley of Tears i 1973 nedkæmpede en overlegen syrisk tankstyrke.
I en række mindre og spektakulære antiterroroperationer i 1970’erne sejrede man også. I 1976 indsatte man fx specialoperationsstyrker, som befriede gidsler i en aktion i Entebbe lufthavn. Palæstinensiske terrorister havde kapret et Air France fly og havde fløjet det til Uganda. I operation Tordenkile befriede en styrke af kommandosoldater under ledelse af Yonatan “Yoni” Netanyahu (Benjamin Netanyahus bror) gidslerne. Han var selv den eneste af soldaterne, der døde i operationen.
Imidlertid har operationer mod Hamas og Hizbollah været langt sværere. Her har det israelske forsvar skullet operere i et bymiljø og tage hensyn til civile tab – hvilket er nærmest umuligt. Der er lige nu ikke nogen, der har knækket nøden at nedkæmpe en stor terrororganisation og militser, der gemmer sig i et bymiljø. Det viste bl.a. Irak-krigen.
I 1970’erne havde Israel verdens bedste efterretningstjeneste, herunder Aman, den militære efterretningstjeneste, men vi må formode, at den i denne weekend fejlede fuldstændigt
Kampen mod disse terrorgrupper har været meget svær at vinde. Air power – anvendelse af luftvåben og droner – kan til en vis grad bruges til at smadre deres kommandostruktur. Det kræver nemlig et meget præcist efterretningsbillede, og det manglede Israel i hvert fald for nogle dage siden. I skrivende stund ser vi i medierne billeder af en bombet Gazastribe med mange civile tab. Det er uvist, om og hvordan Hamas er ramt.
I 1970’erne havde Israel verdens bedste efterretningstjeneste, herunder Aman, den militære efterretningstjeneste, men vi må formode, at den i denne weekend fejlede fuldstændigt. Egypten har meddelt, at landet advarede Israel mod et kommende angreb. Lige nu ved vi ikke, om denne oplysning er korrekt. Hvis den er, ved vi heller ikke, hvorfor Israel ignorerede den. Den kan være druknet i andre efterretninger, eller – det vil være det værste – frasorteret, fordi oplysningen ikke passede ind i det politiske billede, Israel ønskede at se.
Svært for Israel at identificere målet
Et landmilitært angreb eventuelt i begrænset form med specialoperationsstyrker kan hurtigt udvikle sig ekstremt voldsomt og give Israel problemer både internt og eksternt. Israel har under de to intifadaer i 1987-1993 og 2000-2005 vist, at nedkæmpelsen af et oprør i tæt bebyggelse er endog meget svært. Israels operationer mod Hizbollah i Libanon i 2006 viste ligeledes, hvor svær denne type af operation er.
Efter mord og kidnapninger i den skala, som Hamas har gennemført, kan man forvente, at Israels befolkning er langt mere tabsresistent end i de seneste år, hvor reservister har modsat sig Netanyahu-regeringens politik
I militær strategi opererer man med krigens ti principper. Ser vi på disse, så kan vi forstå, hvorfor Hamas lykkedes, og hvorfor Israel får det svært. Først og fremmest skal man udvælge og bibeholde mål. De andre ni principper er:
- offensiv handlen
- overraskelse
- sikkerhed
- koncentration af styrke
- økonomisering af ressourcer/indsats
- fleksibilitet
- samarbejde
- administration
- moral
I de kommende kampe får Israel svært ved at identificere målet. Hvordan nedkæmper man en terrororganisation, der lever i sit eget område? Det bliver også svært at overraske, at koncentrere styrker i Gaza mod relevante mål, når man også skal holde øje med aktiviteter fra både Syrien og Libanon, skabe sikkerhed for styrkerne og bruge ressourcerne mest økonomisk. Interessant bliver det, om Israel kan samarbejde med Egypten om at stoppe Hamas.
Moralen vil til en start være relativt høj. Efter mord og kidnapninger i den skala, som Hamas har gennemført, kan man forvente, at Israels befolkning er langt mere tabsresistent end i de seneste år, hvor reservister har modsat sig Netanyahu-regeringens politik.
Imidlertid kan en langvarig indsats mod Hamas blive meget svær, hvis man vælger kampoperationer. I de seneste år har man imidlertid genovervejet brugen af belejringer i stedet for bykamp. Gaza har været mere eller mindre lukket for omverdenen gennem mange år, men det er muligt, at Israel nu vælger at gå over til en belejring med en udsultning af området. Det vil være ekstremt hårdt, men kan muligvis knække Hamas – eller dele af deres sympatisører.
I 1982 fik IDF med invasionen af Libanon sendt PLO på flugt til Tunis. Hvor palæstinenserne skal flygte hen under de nuværende kampe, er meget svært at se, og det vil blive et af Israels største problemer. For det bliver helt afgørende for Israel og dets militær at opretholde den internationale støtte.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her