Grønland bliver aldrig selvstændigt i stormagternes spil

i Forsvars- og sikkerhedspolitik/Politik & Samfund af

GRØNLAND // KOMMENTAR – Et kæmpe land med en lille befolkning og store naturrigdomme, der er strategisk placeret mellem USA og Rusland, og som Kina også er interesseret i, vil aldrig få lov til at gå sine egne veje. I Grønland bør man spørge sig selv, om man helst vil være en del af Rigsfællesskabet, eller om man vil domineres som en skakbrik af en fjern stormagt i et spil om magt og penge.

Spørgsmålet om selvstændighed er igen blusset op i kølvandet på Donald Trumps ønske om at købe Grønland. Det startede ganske uhørt med, at Trump aflyste et statsbesøg, fordi hverken Kim Kielsen eller Mette Frederiksen ville sælge. Den amerikanske præsident troede åbenbart, at Grønland var til salg, som om det var en pose kartofler i Brugseni (Brugsen i Grønland).

Men Grønland består af mennesker af kød og blod. Den slags sælger man ikke til højstbydende i vore dage.

Grønland har sine udfordringer og Rigsfællesskabet kan og bør udvikles. Men sammenholdet med Danmark er den bedste ‘deal‘, grønlænderne kan få for nu at bruge et af Donald Trumps udtryk

Efterfølgende er debatten om Grønlands fremtid foregået med fornyet styrke. Langt de fleste grønlandske politikere ønsker selvstændighed, så snart økonomien er blevet god nok til at klare sig uden bloktilskuddet fra Danmark.

Men her er der fare for, at politikerne snyder sig selv. For Grønland bliver aldrig rigtigt selvstændigt, Danmark eller ej. For det første vil det aldrig få en økonomi, der muliggør drømmen, for det andet vil det aldrig få lov til at eksistere i reel selvstændighed, klemt inde som det er mellem stormagternes interesser.

Man bør derfor gå konstruktivt til værks og sikre de bedste vilkår, der kan opnås fremfor at jage en drøm, som i bedste fald er urealistisk og i værste fald farlig, hvis man skulle prøve at realisere den.

Et spørgsmål om geografi

At økonomien aldrig vil kunne bære selvstændighed, har ikke noget med grønlændernes evner at gøre, men er et simpelt spørgsmål om geografi gange antal mennesker. Jovist, det grønlandske samfund har velkendte udfordringer, der ikke behøver blive uddybet her.

Det er tilstrækkeligt at sige, at der er over tre milliarder gode grunde til, at næsten ingen grønlandske politikere ønsker selvstændighed fra i morgen. Men selv hvis økonomien skulle blive markant forbedret, ville der ikke være nok grønlændere til at opretholde de nødvendige funktioner, som et moderne samfund har brug for.

Selvstændighed ville derfor være en økonomisk katastrofe for Grønland, og befolkningen ville blive nødt til at acceptere en helt anden levestandard end i dag

Det er simpelthen ikke muligt for 56.000 mennesker, spredt ud over 2.166.086 kvadratkilometer barsk arktisk natur, at drive og finansiere den nødvendige infrastruktur, behov for uddannelser, kystvagt og redningstjeneste, udenrigsministerium, militær osv. Grønlænderne er ganske vist seje og positive mennesker, men de er ikke flere, end hvad der bor af mennesker i en mindre dansk provinsby som Vejle.

Selvstændighed ville være en økonomisk katastrofe for Grønland, og befolkningen ville blive nødt til at acceptere en helt anden levestandard end i dag, ligesom der ikke ville være ressourcer til mange vigtige funktioner i samfundet.

Eksempelvis har det danske beredskabskorps lige været indsat til at slukke naturbrande i Grønland. Det er en opgave, som kun kan løses, hvis man har et beredskabskorps. En sådan opgave kræver en større samfundsøkonomi og befolkning end Grønlands. Det kræver et rigsfællesskab, hvor man hjælper hinanden.

Gentag ikke de historiske fejl

Nogle hævder, at der findes andre selvstændige lande, hvis befolkninger ikke er større end Grønlands. Men disse lande har ikke de samme udfordringer med barsk arktisk natur og geografi, ligesom de ikke har samme behov for en stærk udenrigstjeneste og et militær til at hævde suverænitet mm.

Grønland ligger placeret mellem amerikanske, russiske og kinesiske interesser. Historien har vist os, at man kan påberåbe sig neutralitet og selvstændighed alt det man vil, men når stormagterne konkurrerer mod hinanden, betyder den slags intet hvis man er svag eller blot ligger i vejen.

Det lærte Danmark på den hårde måde under Napoleonskrigene og anden verdenskrig, og det ville være en katastrofe, hvis Grønland skulle gentage Danmarks fejl i det fornyede sikkerhedspolitiske magtkapløb mellem USA, Rusland og Kina.

Alle tre stormagter er interesserede i enten Grønlands ressourcer eller landets strategiske placering, og et selvstændigt Grønland ville hurtigt blive domineret af en af de tre stormagter eller i værste fald opdelt imellem dem.

Det ville ikke være utænkeligt, at USA ville dominere Grønland sikkerhedspolitisk, Kina ville forsøge at opkøbe dets økonomi, og russerne ville se bekymrede på og ønske sig at overtage de to andres positioner. Grønlænderne ville næppe befinde sig godt i en sådan situation. Domineret af USA ville man være et Puerto Rico i miniputformat med minimal indflydelse på egen situation.

Endnu mere problematisk ville det være at modtage billige lån og investeringer i infrastruktur fra fjerne stormagter. Som Sri Lanka og dele af Afrika har erfaret, kan kinesiske penge hurtigt lede til et reelt tab af suverænitet over dele af sit territorium og kontrol over egne ressourcer. Moderne kolonialisme, kommer ofte forklædt som økonomisk hjælp.

Rigsfællesskabet er den bedste deal

Grønlænderne vil med andre ord kun blive skuffede, hvis man jager drømmen om selvstændighed. For enten kommer den aldrig, eller også kommer den i en helt anden form og langt værre, end man havde forestillet sig.

Det skulle ikke være første gang, at en veluddannet og fornuftig befolkning blev narret til at træffe beslutninger imod sine egne interesser.

Grønlænderne bør derfor tage sig i agt for nationalistiske politikere, der lover guld, grønne skove og selvstændighed uden at kunne svare på de problemstillinger, jeg har beskrevet ovenfor, og uden at kunne svare på, hvad selvstændighed vil betyde for de tusindvis af grønlændere i Danmark og de tusindvis af danskere i Grønland.

Det bedste, de grønlandske politikere kan gøre, er derfor at spørge, i hvilken situation de kan få de bedste vilkår, nu hvor reel selvstændighed ikke er realistisk.

Vil Grønland have det bedst i Rigsfællesskabet eller som en del af USA, Rusland eller Kina?

Naalakkersuisut, Grønlands Landsstyre, bør tage på studietur til Puerto Rico, Jomfruøerne og indianerreservater for at se om USA er et mere fristende alternativ end Danmark.

Ligeledes bør man undersøge, hvordan de arktiske folk har det i Rusland, hvordan uighurene har det i Kina, eller blot på hvordan det går i det arktiske naboområde i Canada.

Synes man, at nogle af disse oprindelige befolkninger har det bedre, end grønlænderne har det i Rigsfællesskabet?

Det er i denne forbindelse også værd at bemærke, at Danmark som det eneste af de nævnte lande har tiltrådt den Internationale Arbejdsorganisations konventionen om oprindelige- og stammefolks rettigheder, samt FNs traktat for beskyttelse af oprindelige folks rettigheder.

Grønland har sine udfordringer og Rigsfællesskabet kan og bør udvikles. Men sammenholdet med Danmark er den bedste deal, grønlænderne kan få for nu at bruge et af Donald Trumps udtryk.

Jo før de grønlandske politikere erkender dette, jo snarere vil de kunne arbejde konstruktivt for at få det optimale ud af situationen og dermed skabe de bedste levevilkår for grønlænderne.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: CIA.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Alexander Malik Fleischer With er halvt grønlænder og halvt dansker. Han er uddannet cand.soc. i international sikkerhed og folkeret, og overbevist om at drømmen om grønlandsk selvstændighed kun kan ende i skuffelse eller katastrofe. Skuffelse fordi selvstændighed er urealistisk grundet økonomiske og storpolitiske forhold. Katastrofe hvis man alligevel insisterer på at prøve det urealistiske.

Seneste artikler om Forsvars- og sikkerhedspolitik