NATURBESKYTTELSE // KLIMA – Det latinamerikanske land Ecuador har byttet en del af landets gæld ud med et lån, der skal finansiere naturbeskyttelse af den unikke biodiversitet ved Galápagosøerne. Aftalen er den største af sin slags.
Det latinamerikanske land Ecuador har byttet en del af landets gæld ud med et lån, der skal finansiere naturbeskyttelse af den unikke biodiversitet ved Galápagosøerne. Aftalen er den største af sin slags.
De fleste kender navnet på de sydamerikanske øer ud for Ecuadors kyst, for Galápagosøerne er med sine mange dyrearter og sin unikke biodiversitet kendt som fødestedet for Charles Darwins evolutionsteori.
Men da den britiske naturforsker og geolog besøgte øgruppen tilbage i 1800-tallet, var det til en anden virkelighed. I dag er klimaforandringerne årsag til, at havet omkring øerne varmes op, og den unikke biodiversitet er truet.
Men også turisme og ulovligt fiskeri truer, derfor har Ecuador skruet på knapperne for at intensivere beskyttelsen af de kendte øer, og landet har taget et redskab fra 1980’erne i brug, som de seneste år er blevet mere populært.
Ecuador har nemlig byttet en del af landets gæld for naturbevarelse i en såkaldt gæld-for-natur aftale – og det er ovenikøbet den største aftale af sin slags nogensinde.
Gæld-for-natur aftalerne bliver generelt set som gode løsninger for både gældsramte udviklingslande og for naturen
Øerne ligger, hvor tre forskellige havstrømme møder hinanden, og øerne er samtidig placeret et sted, hvor vejrfænomenet El Niño opstår. Det er et fænomen, som betyder varmere havstrømme og langt mere nedbør, som kan true fødevarekæderne for øernes dyr, og eksperter peger på, at klimakrisen kan føre til, at El Niño rammer oftere og kraftigere.
Et billigere lån
Helt kort går aftalen i Ecuador ud på, at den schweiziske bank Credit Suisse har opkøbt en del af Ecuadors gæld, svarende til 1,6 milliarder dollars – det svarer til mere end 11 milliarder danske kroner – til en billig pris, fordi landet står midt i både økonomisk og politisk usikkerhed.
De penge er, understøttet af garantier og forsikringer fra Den Interamerikanske Udviklingsbank og USA’s finansinstitut for udviklingslande (DFC), byttet om til et mindre lån, som er billigere for Ecuador. Det lån er på 656 millioner dollars – det er cirka 4,5 milliarder danske kroner – og skal altså bruges til at beskytte Galápagosøerne.
Det betyder, at Ecuador har fået skåret sin gæld ned med én milliard dollars, altså næsten 7 milliarder danske kroner. De penge har landet i stedet forpligtet sig til at bruge på at beskytte naturen ved Galápagosøerne.
Desuden betyder aftalen, at landet hvert år kan spare 12 millioner dollars – det er cirka 83 millioner kroner – i låneudgifter, og de penge bliver i stedet til en årlig pengestrøm til naturbeskyttelse.
Bevaring af natur er en investering
Lignende aftaler er blevet lavet flere andre steder i verden, blandt andet i Belize, Seychellerne og Bolivia. Gæld-for-natur aftalerne bliver generelt set som gode løsninger for både gældsramte udviklingslande og for naturen.
Mange lande i det globale syd er nogle af de mest gældsramte lande i verden. Samtidig har de unik biodiversitet, som er truet, fordi det er de lande, som mest mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.
Selve idéen om at bytte udviklingslandes gæld ud med finansiering til naturbevarelse stammer oprindeligt fra Verdensnaturfonden, WWF.
Jacob Fjalland er innovationsdirektør i WWF, og han fortæller, Ecuadors aftale ser både “rigtig fornuftig og rigtig spændende ud.”
“Det er en meget stor ting, at man har fået det igennem. Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan der bliver fulgt op på det, og hvordan man sikrer, at Ecuadors myndigheder gør de tiltag, de har forpligtet sig til,” siger han.
Han peger på, at det er vigtigt for landet økonomisk set, at Ecuador kan bevare både den store turisme på Galápagosøerne og fiskeriet i havet omkring dem.
“Der kommer mere og mere fokus på vigtigheden af at bevare eksisterende naturområder, også for et økonomisk perspektiv for de her lande,” siger han. “Det kan være en god økonomisk, langsigtet investering at bevare denne natur.”
Det er vigtigt, de fortsat kan fiske, men det skal være på en måde, så det ikke undergraver den langsigtede bæredygtighed
Selvom gæld-for-natur aftalen har fjernet en del af Ecuadors gæld, løser den langtfra alle landets pengeproblemer. Det er nemlig kun en minimal del af Ecuadors gæld, som er blevet indfriet. The New York Times skriver, den i alt er på mere end 60 milliarder dollars – altså mere end 413 milliarder danske kroner.
Hvad er gæld-for-natur aftaler?
Som udgangspunkt fungerer gæld-for-natur aftaler ved, at et lands gæld bliver formindsket i bytte for, at landet bruger de penge, landet har sparet, på at beskytte sine naturområder. Det kan for eksempel være et andet land, der afskriver noget af gælden, en naturbevarelsesorganisation, som afbetaler en del af gælden, eller en bank, som omlægger gælden til et billigere lån.
Idéen opstod tilbage i 1980’erne. Ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank blev den første gæld-for-natur aftale lavet i 1987 i det sydamerikanske land Bolivia. Siden da har 145 lande byttet gæld ud med naturbevaring.
I 2020 valgte østaten i det Indiske Ocean, Seychellerne, at beskytte et stort, unikt havområde ved at bytte gæld til naturbevarelse. Læs mere om gæld-for-natur aftaler i vores analyse lige her.
Havene omkring øerne skal beskyttes
Pengene skal blandt andet bruges til at beskytte havområderne omkring Galápagosøerne, både Galápagos Marine Reserve, som er et af de største beskyttede havområder i verden, men også det nyoprettede Hermandad Marine Reserve, som blev oprettet forrige år.
Det inkluderer et område, som skal fungere som en slags korridor for hvaler, hajer, skildpadder, djævlerokker og andre dyr, som er unikke for området, hvor de kan bevæge sig uforstyrret mellem Galápagosøerne og Cocos Island, som hører til Costa Rica.
Jacob Fjalland fra WWF kan kun udtale sig overordnet om aftalen i Ecuador, man han er positivt stemt over for, hvad pengene skal bruges til.
“Det handler om at styrke forvaltningen af marinereservaterne, og det er supervigtigt, der er ressourcer til at overvåge og monitorere dyre- og plantelivet i det beskyttede område,” siger han.
Aftalen skal også beskytte mod overfiskeri og ulovligt fiskeri omkring øerne.
“Der skal være plads til fiskeriet, det er en vigtig økonomisk indtægt og understøttelse af de lokales levevilkår, så det er vigtigt, de fortsat kan fiske, men det skal være på en måde, så det ikke undergraver den langsigtede bæredygtighed,” siger Jacob Fjalland.
Der er mange unikke dyrearter på og omkring Galápagosøerne. Kæmpespildpadderne er de største i verden og er store, blide kæmper, som hører hjemme på øerne. Galapagospingvinen er den mindste pingvin i verden, den eneste, som lever nord for ækvator, og samtidig den mest truede pingvinart i verden på grund af klimaforandringer.
Øerne er også hjem for de 13 forskellige arter af finker, som lever på forskellige øer, og som er kendt for deres næb i forskellige former.
Jacob Fjalland fra WWF håber, Ecuadors aftale kan føre til inspiration i andre lande.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Verdens Bedste Nyheder. Du finder en liste over vores samarbejdspartnere her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
