KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Drageflyvning over Gaza er blevet den seneste tændstik i en fastlåst konflikt, hvor Trump-planens fredsproces er gået i stå, vurderer udlandsredaktør Hans Henrik Fafner. Mens Netanyahu afviser israelsk tilbagetrækning uden Hamas’ fuldstændige afvæbning, har bevægelsen accepteret planens punkter – et taktisk træk, der ifølge analytikere mere handler om at vinde tid og afsløre israelsk “bluff” end reel kapitulation. Samtidig nærmer valget i Knesset sig med hastige skridt.
HAIFA – I denne uge protesterede FN over det israelske forbud mod at flyve med drager i Gaza. ”Vedrørende truslen om fordrivelse som følge af børns drageflyvning, håber jeg, vi kan blive enige om, at det er vanvittigt,” lød det fra Ravina Shamdasani, som er talskvinde for FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder i Genève.
Udtalelsen kom som reaktion på, at den israelske premierminister Netanyahu og forsvarsminister Yisrael Katz truede med at optrappe de militære operationer i Gazastriben, efter at man i weekenden havde set et pludseligt opsving i drageflyvningen.
Fire drager blev taget ned, mens de befandt sig i luften over kibbutz Nahal Oz, som ligger halvanden kilometer vest for Gazastriben.
Uanset hvad Hamas siger, har bevægelsen altså næppe til hensigt at føje sig uden sværdslag. Og som forventet gør det Netanyahu endnu mere indædt stædig for at opnå sit efterhånden illusoriske mål om en total sejr
Det israelske forsvar kunne meddele, at der ikke blev fundet sprængstoffer eller antændeligt materiale på dragerne, og at de ikke udgjorde nogen fare for offentligheden. Men man henviste samtidig til tiden mellem 2018 og 2021, hvor Hamas i gentagne tilfælde sendte drager ind over Israel, hvilket blandt andet førte til omfattende markbrande.
Trump-planen er kørt fast
Mens Hamas henviste til børn fra flygtningelejrene som de ”skyldige” og siden afviste ethvert kendskab til episoden, søgte Netanyahu at løfte drageflyvningen op på et højere sikkerhedspolitisk plan.
Uden at nævne dragerne specifikt identificerede han droner som et centralt problem i de mange krige verden over. Hamas eller de andre islamiske bevægelser i Gaza har ikke på noget tidspunkt anvendt droner, men med sin udtalelse advarede den israelske premierminister om dette som et muligt scenarie.
Samtidig med at dragerne blev analyseret, rettede Israel et nyt angreb på flygtningelejren Maghazi i den sydlige ende af Gazastriben. Ifølge det israelske forsvar kostede det en person livet. Ismail Abu Ful stod angiveligt i spidsen for den produktion af raketter, som var angrebsmålet.
Hele denne forløbsrække er et godt eksempel på situationen i Gaza, hvor forhandlingerne om at komme videre mod en implementering af Trumps våbenhvileplan synes at være kørt helt fast.
Siden der blev indgået en våbenhvile mellem Israel og Hamas i oktober sidste år, har der kun indfundet sig en periodisk afmatning i kamphandlingerne. Nogen egentlig våbenhvile har der ikke på noget tidspunkt været tale om, og lige nu ser vi en tydelig optrapning.
Omdrejningspunktet er stadig Trump-planen og det såkaldte fredsråd, der skal tilse implementeringen og den følgende overgang til et nyt styre i Gaza og i sidste ende en genopbygning af den ødelagte enklave.
Lige nu befinder planen sig formelt i den anden af tre faser, og den stødte på en skarp kant i forrige uge, hvor Netanyahu reagerede på et møde i Cairo ved at sige nej til en række af de aktuelle 15 punkter i handlingsplanen. Det drejer sig om den israelske tilbagetrækning fra Gaza, som ifølge planen skal finde sted skridt for skridt og i takt med at Hamas lægger våbnene i de forskellige dele af Gazastriben, som planen omfatter.
Som en første zone i denne proces har fredsrådet valgt byen Rafah, som ligger i den sydlige ende af Gazastriben, men indtil videre er der ikke sket noget.
Netanyahu afviste planen med henvisning til sin insisteren på, at Israel ikke trækker sig tilbage fra noget som helst, før Hamas har foretaget en fuldstændig afvæbning af sine styrker i hele området.
Det er også et israelsk krav, at våbnene ikke skal deponeres i Gaza under fredsrådets tilsyn, men destrueres, og det omfatter også det omfattende tunnelsystem, som Hamas gennem mange år har bygget under det meste af Gazastriben. Og israelerne vil heller ikke høre tale om, at nogen kan beholde personlige håndvåben, hvilket planen ellers lægger op til.
På mødet i Cairo, som fandt sted søndag den 16. august, stod Khalil al-Hayya i spidsen for Hamas-delegationen. Han blev i juli udpeget til rollen som bevægelsens øverste politiske leder, og på mødet sagde han ja til planens punkter. Han accepterede altså også en afvæbning af Hamas på de betingelser, som planen opridser.
Det er denne del, som måske kan virke overraskende. For ved at lade sig afvæbne og overgive ledelsen til fredsrådet og de embedsmænd, det må finde til at styre Gazastribens videre færd, sætter Hamas sig jo reelt udenfor indflydelse.
Flere analytikere har påpeget, at Hamas efter alt at dømme er udmattet og stærkt svækket efter tre års brutal krig, og det giver på mange måder mening. På den baggrund kan man med god grund betegne Hamas’ holdning i sagen som et taktisk tilbagetog.
Dels kan bevægelsen dermed sige, at den ikke har kapituleret, og at den oven i købet er villig til at gå i dialog. Og ikke mindst har man vundet tid, hvilket er afgørende for Hamas lige nu.
Ifølge forskeren Julie Newman fra Chatham House har Hamas med sin accept satset på at kunne afsløre, hvad de opfatter som det israelske bluffnummer. Ved indgåelsen af våbenhvilen for snart et år siden kontrollerede Israel 53 pct. af Gazastribens i forvejen beskedne areal, og dette er nu blevet udvidet til omkring 70 pct., påpeger Newman.
Så idet Hamas tydeligvis har forudset, at Netanyahu under alle omstændigheder ville afvise planen, kan bevægelsen med sit synspunkt gøre sig håb om en international forståelse af, at Israel slet ikke har nogen tanke om at forlade Gazastriben.
Man kan altså sige, at Hamas har lokket Netanyahu i en snedig diplomatisk fælde. Og det har den gjort, fordi bevægelsen stort set ikke har noget alternativ. Samfundsmæssigt er Gaza nu så ødelagt, at Hamas risikerer at miste den smule folkelig legitimitet, den måtte have tilbage. Det kan ikke lade sig gøre at præsentere fortsat krig som en sejr, når befolkningen lever i ruiner.
Havde Netanyahu derimod accepteret Trump-planens model for afvæbning og tilbagetrækning, havde Hamas’ kattepine været langt værre. Naturligvis kunne bevægelsen have bevaret en vis politisk indflydelse, og dens sociale institutioner kunne sikkert også være blevet reddet. Men det hele havde i langt højere grad lignet en kapitulation.
Opruster Hamas?
Det er her, vi er i dag. Netanyahu var trængt på den politiske front, fordi en aftale, der gav indrømmelser til Hamas på en række vigtige punkter, med stor sandsynlighed ville have ført til yderligere vælgerflugt fra Likud.
For Netanyahu ville dette være noget af et skrækscenarie, fordi han i forvejen står svækket i meningsmålingerne op til Knesset-valget den 27. oktober. Så Netanyahu har en betydelig interesse i at trække tiden ud – i hvert fald et par måneder endnu.
Spørgsmålet er derfor, om Hamas lige nu er i færd med at opruste igen?
Der er næppe belæg for at antage, at Hamas er ved at genopruste for at genoptage krigen. Men ud fra de givne omstændigheder virker det også usandsynligt, at Hamas reelt er ved at afvikle sin militære organisation.
Sandheden ligger nok et sted mellem disse yderpoler, så man kan sige, at bevægelsen søger at holde fast på mest muligt organisatorisk og militært potentiale, indtil der er sikkerhed for, at Israel trækker sig tilbage.
I den sammenhæng giver det også mening at betragte drageflyvningen som en vej til at stikke fingeren i jorden. Formålet kan have været at tirre israelerne til en reaktion, hvilket skulle give Hamas endnu et stykke tiltrængt legitimitet, både indadtil og i forhold til Trumps fredsråd. Hamas søger at konvertere sin militære svækkelse til politisk overlevelse.
Ben Gvir fører valgkamp
Uanset hvad Hamas siger, har bevægelsen altså næppe til hensigt at føje sig uden sværdslag. Og som forventet gør det Netanyahu endnu mere indædt stædig for at opnå sit efterhånden illusoriske mål om en total sejr.
Det mål satte han sig efter terrorangrebet den 7. oktober, og Hamas er ikke slået af banen endnu. Det er heller ikke lykkedes i forhold til Hizbollah i Libanon eller styret i Teheran.
I forbindelse med et besøg ved stillingerne i Gazastriben den 25. august sagde forsvarschef Eyal Zamir således, at ”jagten på terroristerne fra den 7. oktober fortsætter – enhver, der deltog i massakren, vil være forfulgt indtil vedkommende bliver elimineret.”
Forsvarschefen, som ved flere tidligere lejligheder har antydet skepsis overfor videre militære operationer i Gaza, handler selvfølgelig på direkte ordre fra regeringen, og dér kan man tydeligt mærke, at valgkampen er en drivkraft.
Netanyahu er som sagt under voldsomt pres, og i den forløbne uge kom minister for intern sikkerhed Itamar Ben Gvir, der repræsenterer den messianske højrefløj, med sit meget citerede udspil.
Rom Braslavski, der var sikkerhedsvagt ved musikfestivalen Nova den 7. oktober, blev taget som gidsel og slap først ud efter at have tilbragt 737 dage i tunnelerne under Gazastriben, og han skildrer nu sin personlige historie gennem en række podcasts. I den forbindelse interviewede han Ben Gvir, der naturligvis benyttede lejligheden til at markere sine synspunkter.
Ben Gvir har gennem de tre års krig været blandt dem, som insisterede på at fortsætte krigen med alle midler, og i denne omgang gik hans udtalelse til Braslavski viralt, da han ved en fejl i oversættelsen blev citeret for at opfordre til at 30-40 tilfældige palæstinensere skal myrdes hver nat.
Lytter man ordentligt til ministerens hebraiske ord fremgår det, at han taler om ‘målrettede elimineringer, 30-40 hver nat.’ Dette er naturligvis også en temmelig ekstrem holdning, og ikke mindst afspejler den hele den fastlåste situation i og omkring Gaza.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og