LIGESTILLING & MEDIER // KOMMENTAR – Danmarks Radio har de seneste år bevæget sig stadig længere væk fra deres public service-opgave til fordel for ensidig venstreorientering – senest i dokumentar-serien ”Alle hader feminister”. Fokus ligger p.t. på multikulturalisme, identitetspolitik og feminisme. Sidstnævnte har udviklet sig fra at fokusere på ligestilling og lige muligheder for de to køn, der er et agtværdigt projekt, til, at man uden jordforbindelse insisterer på utopien om resultatlighed – altså, at vi alle skal være ens, skriver biolog Kåre Fog og cand.mag. Lone Nørgaard, der begge er debattører og har skrevet bøger om køn.
Dette debatindlæg er udtryk for de to skribenters holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den aktuelle filmserie på DR2, ”Alle hader feminister” med komiker Ane Høgsberg i hovedrollen, har i hidtil uset grad karakter af propaganda for en bestemt ideologisk holdning. For eksempel bruger episode 5 meget tid på at diskutere en strategi for at få flere til at erklære: Jeg er feminist!
Når det handler om feminisme, gælder der åbenbart helt særlige spilleregler
Hvis man viste noget tilsvarende om tilslutning til fx Indre Mission, Dyrenes Befrielsesfront, eller veganisme, ville enhver gennemskue, at filmen overskred grænsen for, hvad der er egentlig propaganda. Men når det handler om feminisme, gælder der åbenbart helt særlige spilleregler.
Den bastante propaganda kræver et modspil, og dét leverer vi i form af en gennemhulning af et ’fakta’-ark, som DR har knyttet til serien.
I det følgende gennemgår vi de 10 påstande punkt for punkt og viser, hvordan postulater og facitlister ikke holder for det faktatjek, vi har lavet. Vi tøver ikke med at kalde serien for fake news.
https://www.facebook.com/dr2tv/videos/3389440947780971/
Kun 27 % af lederstilinger indtages af kvinder
For det første: De to kilder, der anføres, går tilbage til samme tal. Tallet stammer fra World Economic Forums Gender Gap Report.
Beklager, men det er ikke en lødig kilde.
Den har nemlig en indbygget ensidighed: statistikken omfatter kun de skævheder, der er til ugunst for kvinder – ikke dem der er til ugunst for mænd. Derfor er rapporten også blevet kritiseret i Danmark og internationalt. Læs eksempelvis her fra det danske faktatjekker-medie Tjek Det.
Skyldes flere mandlige end kvindelige ledere, at der sker diskrimination? Eller er tallet et udtryk for, at kvinder – gennemsnitligt – vælger og prioriterer anderledes end mænd?
For det andet: Skyldes flere mandlige end kvindelige ledere, at der sker diskrimination? Eller er tallet et udtryk for, at kvinder – gennemsnitligt – vælger og prioriterer anderledes end mænd?
Ifølge forskningen ser man, at mens mænd i gennemsnit bliver lykkeligere af at blive ledere, bliver kvinder i gennemsnit mindre lykkelige. Det ville altså ikke være spor overraskende, om kvinder var mindre motiverede for at blive ledere end mænd (læs med i delinger fra Manderådet her og her:
I Norge har lovgivning om en påbudt andel af kvindelige topledere ikke haft nogen effekt på andelen af kvindelige ledere på lavere niveauer. Ihærdige forsøg på at motivere flere kvinder til at tage lederstillinger er bare ikke lykkedes (læs en anden post fra Manderådet her).
Lav kønsdiversitet er ikke et problem for danske mænd
Her henvises til rapporten fra Boston Consulting Group – en meget kortfattet rapport, hvor det ikke er muligt at lave en kritisk vurdering af datamaterialet.
Tolkningen af data er tendentiøs og ideologisk inficeret. Videnskab er det ikke, vil vi mene
Kun 3 % af de adspurgte danske mænd mener, at der er forhindringer for kvinders fremgang på deres arbejdsplads. Rapportens præmis er, at kvinder faktisk bliver udsat for kønsdiskrimination, og når mændene ikke anerkender dét, er det fordi mændene ikke kan se det.
Tolkningen af data er tendentiøs og ideologisk inficeret. Videnskab er det ikke, vil vi mene.
Få kvinder i toppen koster på bundlinjen
Her citeres to undersøgelser for, at flere kvinder i ledelsen øger rentabiliteten eller profitten helt op til 20 %. Data kommer dels fra Den Internationale Valutafond, dels ILO (International Labour Organization).
I undersøgelsen fra ILO har man spurgt virksomheder med stor fremgang, om de har mange kvinder i ledelsen. Et sådant spørgsmål afdækker ikke noget om årsag / virkning og kan dermed ikke tillægges nogen vægt.
Mht. undersøgelsen fra Den Internationale Valutafond, så hedder det:
”Forskerne leverer imidlertid ikke svar på (vores fremhævelse, KF & LN], om det er kvinderne i topledelserne, der kan tage æren for de bedre resultater i de virksomheder, de er ansat i. Eller om det er lige omvendt – at lønsomme virksomheder er bedre end andre til at tiltrække kvinder til ledelsen.”
Det er dumt at tro, at en ændring til flere kvinder i ledelsen vil øge virksomhedernes lønsomhed og betyde milliarder i øget indtjening på verdensplan. Snarere forholder det sig modsat
Generelt findes der mange statistikker og undersøgelser, der belyser emnet. De, der viser høj indtjening med mange kvinder i ledelsen, citeres igen og igen af feminister. De, der viser noget andet, citeres ikke.
Tager man alle undersøgelser i betragtning, er der meget lidt sammenhæng at spore (jfr igen Manderådet: se link her og dette link:
De eneste to undersøgelser, der belyser, om der er en årsagssammenhæng, viser, at når andelen af kvindelige ledere forøges, så falder virksomhedens profit – læs med her og her.
Det er derfor dumt at tro, at en ændring til flere kvinder i ledelsen vil øge virksomhedernes lønsomhed og betyde milliarder i øget indtjening på verdensplan. Snarere forholder det sig modsat.
Kvinder tjener ikke det samme som mænd i samme fag
Her henvises bl.a. til en opgørelse lavet i 2017 af Diana Bengtsen, DR´s undersøgende databaseredaktion. Officielle danske undersøgelser (se lønkommissionen her og forskningscenteret VIVE her) peger på, at der ikke er nogen uforklarlig lønforskel inden for det offentlige.
Stik imod dette officielle resultat finder DR’s undersøgelse, at mænd har højere timeløn i gennemsnit end kvinder, også i de såkaldte kvindejobs. Fx at en mandlig sygeplejerske tjener omtrent 259 kroner i timen, mens hans kvindelige kolleger må nøjes med 240,50 kroner i timen, altså knap 19 kroner mindre.
I filmens episode 2 bliver lønforskellen forvansket til, at manden og kvinden får forskellig løn for præcis samme arbejde. Men det er ikke præcis samme arbejde. Hvis det var tilfælde, kunne der rejses en sag efter ligelønsloven – se igen deling fra Manderådet:
https://www.facebook.com/manderaadet/posts/550314352357716
Lønforskelle i den offentlige sektor skyldes IKKE diskrimination. De kan i stedet forklares med personlige valg skriver Manderådet – f.eks. at mænd tager mere arbejde på upraktiske tidspunkter, tager mere overarbejde etc:
Ville det ikke være lidt mærkeligt, hvis mænd, der lagde sig ekstra i selen og påtog sig mere arbejde – eller mere af det ubehagelige arbejde – ikke skulle belønnes, men underlægges ligeløn for begge køn? Uanset arbejdsindsats? Come on!
Det er faktisk propaganda. Kendetegnet på dét er, at med en manipuleret oplysning provokerer man hovedpersonen, Ane, til at erklære sig som feminist.
Kvinderne står stadig ved kødgryderne
Her giver DR oplysningen, at 65 procent af de adspurgte kvinder angiver, at de bruger mere tid end deres partner på husligt arbejde. Korrekt, og tidsforbruget skal ses i en større sammenhæng.
Filmen er ensidig ved kun at omtale kvindernes arbejdstid, ikke mændenes
Således er en rapport fra Rockwoolfonden langt mere grundig end den overfladiske undersøgelse, DR henviser til. I den rapport er tallene for 2018 som følger (antal timer og minutter per dag til lønarbejde hhv. husholdningsarbejde):
Mænd 5:25 + 2:33, i alt 7:58
Kvinder 4:21 + 3:28, i alt 7:49.
De to køn arbejder altså i gennemsnit i alt lige meget, og der er således ikke nogen uretfærdighed her. Kvinderne lægger blot en noget større andel af deres arbejdsindsats i husholdningen.
Igen-igen: Filmen er ensidig ved kun at omtale kvindernes arbejdstid, ikke mændenes.
Kvinder tager 90 % af barslen
DR skriver, at ”Flere eksperter fremhæver, at den skæve fordeling af barslen er et ligestillingsproblem – både for mænd og kvinder.”
Hvorfor skulle det være et problem? Her tænkes nok mest på, at barslen sætter kvinder tilbage i karrieren. Men faktisk viser det sig ifølge Manderådet, at mere barsel til mænd ikke fører til ligeløn.
Den skæve fordeling af barslen skyldes altså især kvindens eget valg og her bør staten holde fingrene væk fra, hvad man vælger i den enkelte familie
Mange kvinder foretrækker, at de selv tager hovedparten af barslen.
Den skæve fordeling af barslen skyldes altså især kvindens eget valg og her bør staten holde fingrene væk fra, hvad man vælger i den enkelte familie.
Hvis staten blander sig med en argumentation om, at flere kvinder skal have en top-karriere, så er det imod, hvad de fleste kvinder ønsker. Mange kvinder får mere livskvalitet ud af at prioritere tid med familie, frem for tid på arbejdet.
Skal staten tvinge kvinder til noget, der giver dem mindre livskvalitet – for at fremme nogle få elitekvinders (u!)-ambitiøse livsmål? Come on!
Børn koster på kvinders formue
Det er sandt, at børn koster på kvinders indtjening, mens børn ikke koster på mænds indtjening. Faktisk er børn hovedforklaringen på løngabet mellem mænd og kvinder, skriver Manderådet på Facebook:
https://www.facebook.com/manderaadet/posts/540258733363278
Men det problem kan ikke løses med et snuptag:
Den undersøgelse, DR henviser til, fortæller også, hvad der typisk sker, når en hidtil barnløs kvinde får sit første barn: Så snart en kvinde er blevet mor, skifter hun karriere. Det bliver usandsynligt, at hun tager et lederjob, og hun lægger fra nu af vægt på et få et job med ikke for højt ugentligt timetal. Tillige med fleksible ordninger mht. børns sygedage.
Moderskabet får dem til at skifte fra at prioritere høj løn til i stedet at prioritere gunstige arbejdstider. En hel legitim og familievenlig prioritering
Mange mødre skifter fra et job i det private til et job i det offentlige, og mange skifter til særligt familievenlige jobs.
Moderskabet får dem til at skifte fra at prioritere høj løn til i stedet at prioritere gunstige arbejdstider. En hel legitim og familievenlig prioritering.
Sikkerhedsseler er designet til mænd
Dette punkt er en kende absurd – og i øvrigt baseret på en bog af Caroline Criado Perez , hvor hun nærmest påstår, at alt er designet med henblik på mænd. Det feministiske korstog er efterhånden langt ude.
Det ville være dybt tåbeligt – og stik imod markedsmekanismerne – af producenter ikke at designe deres produkter på en måde, som falder i kvinders smag. Hvorfor? Elementært: Kvinder står for langt hovedparten (70 – 80 %) af familiernes indkøb.
Den typiske feminist-konklusion: Mænd tager ikke hensyn, kvinder er stakkels ofre
Til sagen: Forskere har i årevis forsøgt at forstå, hvorfor kvinder har større risiko for skader i trafikulykker, men der er intet entydigt svar. En sandsynlig forklaring er at mænds krop er meget mere robust over for slag og stød end kvinders – knogler, ledbånd og væv er ikke ens.
Det gør filmen selv opmærksom på, når det gælder fodboldskader – her bliver pointen, at mænd ikke tager hensyn til kvinders mindre robusthed ved ikke at tilpasse boldens størrelse:
https://www.facebook.com/dr2tv/videos/2778666202420501/
Når det gælder trafikulykker, går serien imidlertid omvendt implicit ud fra, at de to køn er lige robuste, så ’pointen’ er, at mænd ikke tager hensyn til kvinder ved ikke at designe sikkerhedsseler ordentligt. Den typiske feminist-konklusion: Mænd tager ikke hensyn, kvinder er stakkels ofre.
DR hævder også, at der forskes mindre i lægemidler til kvinder end til mænd. Dette punkt er måske det af alle, der mest provokerer Ane til at erklære sig som feminist.
Desværre er påstanden bare ikke sand (læs hvorfor fra Manderådet nedenfor:
https://www.facebook.com/manderaadet/posts/585591282163356
Et klokkeklart eksempel på propaganda: En løgnagtig påstand bruges til at motivere folk til at tilslutte sig en bestemt ideologi, i dette tilfælde feminismen:
https://www.facebook.com/manderaadet/posts/536435033745648
Ligestilling kan få folk op i det røde felt
DR skriver om hadefulde kommentarer på de sociale medier. Af de hadefulde kommentarer handler de 15 procent om køn, og det er oftere kvinder end mænd, der er mål kommentaren, hævdes det.
Men generelt er det ikke sandt, at det oftest er kvinder, der udsættes for hadefulde ytringer. Faktum er, at mænd oftere end kvinder udsættes for hadefulde ytringer på nettet, skriver Tobias Petersen fra bloggen “Reel Ligestilling”.
Kønnet spiller ind, når man vælger uddannelse
Ja, der er en meget skæv fordeling af køn mht. valg af uddannelse. Det gælder især i de lande, der er mest velhavende og har mest ligestilling.
I disse lande kan folk vælge efter lyst og interesser snarere end af nød. Og når de gør det, vælger kvinder ofte omsorgsfag og mænd ofte tekniske fag.
Det er altså ikke et resultat af diskrimination eller pres fra omverdenens forventninger. I lande som de skandinaviske er omverdenens forventninger mindre kønsdikotome end andre steder – alligevel vælger mænd og kvinder her mere forskelligt end andre steder (læs mere her fra magasinet The Atlantic.
Sagen er, at der fra fødslen er forskelle mellem de to køn, hvad angår interesser – læs mere fra Manderådet her.
På samme måde har forskelle i evner og kroppens fysik også stor betydning for, at de to køn vælger forskellige fag.
Folk vælger som de helst vil, og hvorfor skulle man dog blande sig i folks frie valg? (læs her).
Hvorfor er der disse forskelle mellem kønnene?
Her skriver DR: “Spørger man eksperter . . . “.
Hm! Hvad er det for mennesker, som her betegnes ”eksperter”?
Udvalget af de såkaldte ”eksperter” er bevidst ensidigt og tjener til at styrke propagandaen for den tilbagevendende kvotedagsorden, der gerne ser stort på talent, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer
Ser vi på, hvem der optræder som eksperter i programmerne, så er de alle kvinder med en stærk feministisk dagsorden.
Det er patetisk.
Udvalget af de såkaldte ”eksperter” er bevidst ensidigt og tjener til at styrke propagandaen for den tilbagevendende kvotedagsorden, der gerne ser stort på talent, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer.
Det er en klar ommer for DR, og de ansvarlige for serien burde have meget røde ører. Endnu rødere end dem, de havde i forvejen.
Topillustration: De to debattører, Lone Nørgaard og Kåre Fog.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
