Dø, gamling, dø – du er for dyr

af i Ældre/Liv & Mennesker/Politik & Samfund

ÆLDREOMSORG // KOMMENTAR – En ældre BBC-vært vakte forargelse ved at skrive, at det er godt, at overvægtige dør tidligere, for sådanne belaster sundhedssystemets økonomi. Når besparelser herhjemme rammer de svageste ældre og gør deres liv mere trist og mere beskidt, er det et udtryk for samme holdning? Godt nok siger ingen, ”Smut før tiden, du gamle. Gør os den tjeneste”, kun regnearket, men regnearket er konge i den offentlige forvaltning, skriver journalist Dorte Toft.

Forleden opfordrede en 73-årig BBC-vært tykke mennesker til at æde løs, hvis de har lyst til det. Så kan de dø tidligere og dermed spare det britiske sundhedsvæsen for udgifter.

Hans besked udløste en stormflod af harmfulde reaktioner fra ind- og udland, men ses samme kynisme ikke udmøntet politisk herhjemme, dog rettet mod de svageste ældre? Uden at det afføder en stormflod af harmfulde reaktioner? Et par skvulp, bliver det til, og så er alt igen glemt.

Eller har socialudvalgsformanden selv erstattet vand og sæbe til rengøring af armhuler, penis og anus i en længere periode?

Besparelser gør livet for mange svage ældre så trist og beskidt, at det svækker dem fysisk, og måske tager det sidste livsmod væk. Kynikeren vil kunne tale med samme logik som BBC-værten med henvisning til demografien, det store antal ældre i disse år og fremad. Ifølge tænketanken Cervera er der i perioden 2007 til 2017 sket et fald fra godt 55.000 kroner pr. ældre (65+) pr. år til 41.000 i kommunale omkostninger.

Et eksempel på en nedskæring kan ses i en af Danmarks allerrigeste kommuner, Hørsholm. Her vil man spare 500.000 kroner årligt på de ældre på plejehjemmene. Vand, sæbe, engangsvaskeklude og håndklæder skal i vidt omfang erstattes af renseservietter.

Orwellsk Newspeak

sn.dk (en del af Sjællandske Medier) kan man læse følgende: “Ifølge formand for Social- og Seniorudvalget i Hørsholm Kommune, Thorkild Gruelund, må forslaget om brug af engangsvaskeservietter på byens plejehjem ses som en velfærdsteknologisk udvikling, der kan komme borgerne til gode.”

Velfærdsteknologisk udvikling! Komme borgerne til gode! Det kan kun betegnes som Orwellsk NewSpeak for fuld udblæsning.

Thorkild Gruelund fortæller ”han selv har personlige erfaringer med de omtalte servietter”. Har han måske tørret fedtede finger af med renseservietter under frokosten i det grønne forleden? Eller har socialudvalgsformanden selv erstattet vand og sæbe til rengøring af armhuler, penis og anus i en længere periode? Hvis ja, har han skiftet til en heavy aftershave for at skjule stanken? I forvejen lugter mænd typisk mere end kvinder.

Findes der tænkende babyforældre, der fortrinsvis benytter vaskeservietter i babyhygiejnen, altså udover ved visse bleskift? Findes der noget som helst voksent menneske, der fortrinsvis klarer den personlige hygiejne med vaskeservietter?

Lugt fra beskidt sengetøj

Et andet eksempel. Ringkøbing-Skjern kommune, der kun skiftede ældres sengetøj hver 4. uge. Hygiejnekyndige anbefaler max to uger mellem skift grundet aflejring af hudceller, der er sand namnam for de allergifremkaldende husstøvmider, for ikke at tale om sved og andet.

”I løbet af 1 år sveder 1 menneske i gennemsnit 98 liter væske i sengen, og når man kombinerer pollen, skidt, madrester fra det, du har spist i sengen, og mikroskopiske rester af urin og fæces,” fortæller bladet Samvirke.

Herlig grobund for bakterier og lugt. Nuvel, kommunen har ændret praksis. Nu skiftes der hver 3. uge. Gad vide, hvor ofte medlemmerne af socialudvalget skifter eller får skiftet eget sengetøj. Og hvem ligger mon længst i sengen, den gamle svage eller socialudvalgsmedlemmet?

Selvfølgelig er det ikke et ytret ønske på kommunekontoret, hvor de folkevalgte og embedsværket til frokost får serveret lækkert pålæg, brød, salatbar, en lun ret eller to og lidt sødt, tilberedt i eget køkken af eget køkkenpersonale

Nedskæring af rengøringshjælp i ældre folks hjem er en gammel traver, og giver endnu mere grobund for bakterier. Oveni kommer så pinen for de ældre, der kan se skidtet, og som ikke trives med skidt omkring sig.

En klassiker er desuden nedskæringer på det kommunale madbudget til ældre gennem aftaler med de allerbilligste storkøkkener om leverancer af vakuumpakket mad eller frostmad. Ingen duft af nylavet mad fra plejehjemmets køkken, selv om det er de fleste bekendt, at duften er med til at øge den ellers ofte sparsomme appetit hos ældre. I forvejen er mange ældre underernærede, hvilket svækker deres kræfter og modstandskraft mod sygdom.

Så, dø, gamling, dø! Selvfølgelig er det ikke et ytret ønske på kommunekontoret, hvor de folkevalgte og embedsværket til frokost får serveret lækkert pålæg, brød, salatbar, en lun ret eller to og lidt sødt, tilberedt i eget køkken af eget køkkenpersonale.

Enkelte kommuner er så begyndt at genåbne køkkener på plejehjem, grundet underernæringen og tristheden hos de ældre, der sætter pris på mad, der smager. Måske burde alle de andre kommuner sige farvel til kantineforkælelsen af dem selv og leve af samme mad, som de ældre bydes på plejehjemmene.

Timer i lortebleer

Jeg vil i denne sammenhæng spare jer for at fortælle om besparelserne, der betyder, at ældre efterlades i timevis i deres våde lortebleer, ligesom besparelserne, der forhindrer ældre i at komme ud i den friske luft.

Jeg vil heller ikke fortælle om hjemmehjælperne, der af kommunen fik besked om kun at lave Havets Symfoni – rugbrød blendet med æg og sild – fordi det var hurtigst at made de gamle med ske. Ligesom jeg vil skåne jer for betragtninger om, hvorledes besparelser på sygehusene rammer især de ældre, da det udgør det største antal patienter, og I skal heller ikke belastes af betragtninger om teknologifixet med toiletter, der skyller nedenfra, men har sine begrænsninger i relation til hygiejnen.

Besparelserne på ældre kommer jo andre borgere til gode, ligeså ældres død, fremskyndet af tristhed, underernæring og svineri.

Så hallooooo, alle I gamle, der har bidraget med skattekroner og omsorg til skabelsen af velfærdssamfundet, tak, men smut venligst. I giver rød bundlinje på regnearket, og det er, hvad der styrer kommuner og stat.

Fornægtelse af egen aldring

Besparelserne finder sted, fordi der findes ting, vi alle hader at se i øjnene, og forholdene for de svageste ældre er en af disse ting. Imens flyder medier over med bekymringer for daginstitutionernes småbørn, for skolebørns læring og for de studerendes mentale tilstand. Men alt overgås vist af de harmdirrende brøl, hvis nogen antyder at verdens mest gavmilde SU, måske bør skæres.

Men en dag vil også du fortryde, at du valgte at lukke øjnene, at du kun talte på børns, unges, studerendes og egne vegne. Hvis du altså ikke ender i samme boldgade som den 73-årige britiske BBC-vært, Michael Buerk, og fortæller andre, at de bare er svagpissere, der skal tage sig sammen og lad være med at blive gamle og syge.

BBC-værten krævede svær overvægt fjernet fra sygdomslisten, så de overvægtige ikke bare kan gå til lægen og kræve behandling. Måske vil du kræve KOL-, diabetes 2, slidgigt og andre aldringssygdomme fjernet fra sygdomslisten, så gamle holder sig væk fra lægen. Hvilke besparelser!

Uselvisk offer

Dø før tid, siger britten. ”See it as a selfless sacrifice in the fight against demographic imbalance, overpopulation and climate change.” Ifølge ham skulle den fede jo bare æde mindre, uanset at fedmeforskere for længst også har kortlagt andre årsager til overvægt.

Men du står selv i samme lys som svag gammel. ”Se din død som et uselvisk offer”.

Insisterer du på at forblive i live, så hav en bomstærk, stædig datter eller søn, og helst en, der står masser af respekt om, til at kæmpe din sag. Mindre kan ikke gøre det, når fælden smækker. Nok gør Ældresagen sit, men organisationen med 800.000 medlemmer kan, som udviklingen har belyst, ikke flytte nok. Beslutningstagerne er i jo alderen, hvor de hader at se deres kommende aldring i øjnene.


Foto: ptra fra Pixabay

Dorte Toft er journalist og forfatter. Hun indledte sin karriere som programmør, tog siden journalistudddannelsen, men fastholdt i sit mangeårige virke som journalist interessen for teknologiudviklingen.

I disse år er fokus især på kunstig intelligens, robotter, der skal færdes blandt mennesker, samt overvågningstruslen. Blandt de øvrige fokusområder kan nævnes svindel, chikane via nettet samt køn - også i relation til uddannelsesvalg og fordomme.

Toft har på CV'et blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske, Computerworld og DR, men hun har desuden mange års erfaring fra den "anden side af bordet." Gennem de seneste 15 år har hun været selvstændig, og blandt kunderne var Berlingske, hvor hun gennem 10 år førte bloggen Bizzen. Den opdateres dog ikke længere, men er stadig søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og IT-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske, at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken.

Dorte Toft er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen "Magtkampens A-Z", skrevet under pseudonym, er det også blevet til.

Del gerne hendes indlæg, hvis du finder det interessant nok.

Seneste artikler om Ældre