BARNET I AL HOL LEJREN // DIGT – Frit efter “Den sidste turist i Europa”.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den sidste enfant terrible
De er kommet for at hente dem, jeg kender
i den by af vold og støv, hvor vi er endt.
De skal fragtes til det land, som vi har drømt om,
hvor man sir, at folkestemningen er vendt.
Der er mad og vand, og mensker bor i huse,
undervisning uden våben eller vold.
Håbet om engang at se det vil de knuse, la mig blive i en ørken, der er gold
Jeg er den sidste enfant terrible,
jeg er et statement, et råb, et princip.
De sir, min mor hører til de horrible,
hun er en trussel, en samfundsfjendsk grib.
Jeg kender ikke de ord, som de bruger,
jeg kender bare en hånd på min kind.
Jeg kender burkaens fold, når jeg gruer for de onde mænd, der hegner lejren ind
Det, de andre flyver til, er en oase,
hvad man kommer af, har ikke spor af vægt.
Kun det kræves, at man skrotte vil sin base,
før man lukkes ind i denne rare sekt.
Slut med alle dumme bønner til profeten,
dem, vi trode på, de var det rene ros.
Her, sir de, man hylder kun humaniteten Den humanitet, der ikke rummer os
Jeg er fru Frederiksens værn mod de stramme,
jeg er garant for, at de stemmer ja.
Jeg er et barn, en fugl Fønix, den lamme,
jeg blir i asken, slap I bare af!
Mens flyet fjerner sig fra det penible
opstår balancen igen, det er smukt.
Jeg er den sidste enfant terrible,
blot en sten på magtens vej til fuldendt tugt.
Læs også Bjarke Larsens debatindlæg: “Jeg forstår godt argumenterne for at sige nej, men vi må hente børnene hjem fra al-Hol” her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her