Kære nyuddannede akademiker: Du må gerne fravælge dagpenge

i Liv & Mennesker/Debat af

HVERDAGSDANSK – Dagpenge er et sikkerhedsnet – men ikke et, man som nyuddannet absolut skal gøre brug af. Idéhistoriker Mette Bærbach Bas opfordrer de unge kandidater til at fravælge dagpengene en stund og se, om vingerne ikke kan bære selv. Hun har desuden spurgt 5 ledere, om det giver plus eller minus at fravælge dagpenge i perioden mellem uddannelse og det første job.

Kære nyuddannede akademiker

Tillykke med din kandidatgrad. Nu begynder DIN tid. Du kan endelig begynde at skabe det liv, der er det helt rigtige for dig. Med en akademisk grad i rygsækken ligger verden åben for dig. Hvis du altså ikke begår den fejl at melde dig ledig i dagpengesystemet…

Så klapper fælden nemlig, og alt initiativ og selvstændig tankevirksomhed suges ud af dig. Før du ved af det, søger du løsninger i små, begrænsede kasser ud fra devisen: ”Hvad kan lade sig gøre” i stedet for: ”Hvad vil jeg gerne?”

Vi har skabt et velfærdssamfund, hvor nyuddannede akademikere som det mest naturlige i verden skifter fra ét forsørgelsessystem til et andet. Efter endt uddannelse sluses de direkte videre til dagpengesystemet uden nogen som helst tilskyndelse til at reflektere over, om der måske kunne være andre veje at gå.

Her er det, som ingen fortæller dig: Dagpengesystemet behøver ikke være det næste logiske skridt efter specialet. I stedet får du at vide, at du skal melde dig ind i en a-kasse, så snart du har fået din sidste karakter. Hvis ikke studievejlederen eller den til formålet inviterede oplægsholder fra a-kassen fortæller dig det, skal omgivelserne og især dine forældre nok råde dig til det.

Ja tak til a-kasse, (måske) nej tak til dagpenge

Det er også det eneste rigtige at gøre. Altså at melde sig ind i en a-kasse. Jeg vil blot stille spørgsmål ved, om det er det rigtige at melde sig ledig i dagpengesystemet, inden man er færdig med at trykke rektors hånd ved dimissionsfesten.

Efter 20 år i uddannelsessystemet er det måske på tide at bryde fri fra vores forsørgende velfærdsstat og se, om vingerne kan bære på egen hånd?

Vi har skabt et velfærdssamfund, hvor nyuddannede akademikere som det mest naturlige i verden skifter fra ét forsørgelsessystem til et andet.

Det kunne jo f.eks. være, at du kunne beholde dit studiejob og få flere timer, så du tjener lige så meget, som kammeraterne modtager i dagpenge. Du kunne også tage et job som kasseekspedient, handikaphjælper, rengøringsassistent i den lokale svømmehal eller pædagogmedhjælper i en vuggestue, mens du sender jobansøgninger afsted. Måske kan du starte som piccoline M/K eller assistent inden for den branche, hvor du gerne vil søge job. Der er ikke noget i vejen med at starte fra bunden.

Ydmyghed klæder alle

Nu vil du måske indvende, at du ikke har brugt de seneste fem år på at kæmpe dig igennem Rousseau og alle de andre rødder for at sidde ved en kasselinje i Netto. Næh, det kan du godt have ret i. Men var det din drøm at skrive pligtansøgninger og møde op til a-kassemøder og deltage i dagpengeforløb?

Alt det, du laver, mens du er på dagpenge, kan du også lave, hvis du ikke er på dagpenge. Det er en reel og fysisk mulighed for de fleste af os at skrive jobansøgninger, mens vi tjener penge til huslejen. Det har også den fordel, at du slipper for ledighedssyndromet, som desværre rammer virkelig mange efter nogle måneder på dagpenge: Man mister motivationen, meningen og modet.

Tænk om du for én gangs skyld i dit plus/minus 25 år lange liv selv kunne sidde ved rattet?

Der er selvfølgelig nogen, der af personlige årsager ikke kan fravælge dagpenge. Det kan også være, at du ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk. Så har vi jo heldigvis dagpengesystemet. Der er bestemt ingen skam i at være på dagpenge.

Men hvis du er en ressourcestærk nyuddannet akademiker med gåpåmod, og hvis du er sådan en ninja-type, der har mod til ikke at gøre det samme som alle andre, så kunne det her være et interessant eksperiment. Hvis du er lidt mere af en forsigtig-Per, så kan du jo nøjes med at give det et par måneder, og så melde dig ledig, hvis det ikke virkede for dig.

Lev livet i stedet for at navigere i systemet

Måske er du usikker på, om det vil tage sig dårligt ud på dit CV, at du f.eks. er handikaphjælper, Hvis det er din bekymring, har jeg tre løsningsforslag:

  1. Lad være med at fortælle det.
  2. Fortæl, at du er stolt af at arbejde som handikaphjælper
  3. Skriv, at du hellere vil lære om livet ved at leve det end at fabrikere proforma-ansøgninger, fordi et system beder dig om det.

Det kræver mod at skille sig ud fra normen. Men er det ikke også det, du skal, når du skal søge job? Hvordan skal de ellers få øje på dig i bunken med 300 ansøgere?

Hvad siger virksomhederne?

I den forløbne uge har jeg talt med en række store og mellemstore virksomhedsledere og spurgt, hvordan de ville forholde sig til en nyuddannet kandidat, der bevidst har fravalgt dagpenge, og som i stedet har taget sig et ufaglært arbejde, mens han eller hun søgte aktivt efter drømmejobbet. Her er nogle af deres svar:

Partner i arkitektfirma:

Kvalifikationer er 1. prioritet, når vi ansætter. I det tilfælde du nævner, hvor en nyuddannet har valgt at fravælge dagpenge, vil motivet være afgørende. Hvis f.eks. kandidaten nævner, at han ønskede at forsørge sig selv frem for at være på dagpenge, så viser det initiativ, og så kan det påvirke beslutningen positivt. Men som udgangspunkt er det ikke noget, vi vil tillægge en stor betydning. Det vigtigste er personens erfaring og kvalifikationer.

Leder af afdeling ved universitet:

Det ville ikke gøre en forskel. Dagpengene er der jo til at hjælpe. Nogen har brug for den hjælp, og andre vælger den fra. Vi vil nok mere se på, om man har været i ledig i 3 år kontra 3 måneder. Det vil sandsynligvis ikke påvirke vores holdning til kandidaten hverken positivt eller negativt, om vedkommende har fået dagpenge eller arbejdet som ufaglært i perioden mellem studiet og det første job.

Senior manager hos legetøjsproducent:

Det vil ikke trække fra – tværtimod. Det viser, at vedkommende er interesseret i at bruge sig selv. Vi ser primært på, hvad man har gjort for at holde sig i gang. Det giver point at have haft et studiejob og dermed skaffet sig erfaring. At man beholder studiejobbet efter uddannelsen i stedet for at gå på dagpenge, viser initiativ.

Kommunikationschef i det offentlige:

Det vil ikke være fagligt relevant for vores vurdering, om kandidaten har haft et ufaglært arbejde eller været på dagpenge efter endt uddannelse. Det vigtige for os er, om kandidaten har spillet sig god på sine kompetencer. Vi ser på, om de har vedligeholdt deres viden og brugt den aktivt i perioden frem mod jobbet, så deres viden ikke tørrer ud. Det kunne være ved frivilligt arbejde eller at kommunikere på nettet. Det, du brænder for, må du ikke slippe.

Produktionschef inden for vindmølleforme:

Det er bestemt ikke negativt. Hvis det er noget, så er det et lille plus. Vi ser altid på, om personen har haft job ved siden af. Det viser nemlig, at de har lært ting som at møde til tiden, have en chef, begå sig på en arbejdsplads. Det lærer man i lige så høj grad som kasseekspedient i Netto. Omvendt kan der nemt gå café i den, og det kan blive svært at komme op om morgenen, hvis man går ledig for længe. Derfor kan det være et argument for nogen at tage et ufaglært arbejde ved siden af jobsøgningen.

(Jeg har anonymiseret mine kilder. Af politiske årsager ville de ikke på deres virksomheds vegne lægge navn til en klumme, der opfordrer folk til ikke at gøre brug af dagpengesystemet.)

Arbejdende jobsøgende

Det kræver en anden indsats at være arbejdende jobsøgende end at være ledig. Til gengæld har det den meget store fordel, at du ikke efterlader din selvstændighed på dørtærsklen til a-kassen, når du skal til første dagpengeopfølgning.

Sagen er nemlig, at der, så snart du melder dig ledig i dagpengesystemet, følger en masse krav med. De krav er du faktisk specialuddannet til at opfylde, for du har fem års erfaring i at navigere i et meget komplekst system, hvor du skal forstå komplicerede eksamensregler om ECTS-point, løse de vildeste opgaveformuleringer og gennemføre avancerede projektforløb.

Dine akademiske fortrin giver bagslag

Alle dine kickass akademiske kompetencer giver desværre bagslag i denne sammenhæng. Du kan nemlig uden synderlig besvær gå fra universitetsvirkeligheden til dagpengevirkeligheden, fordi de to verdener ligner hinanden så meget. Bevares, du får lidt flere penge på lommen (men ikke mange flere, for dine udgifter stiger proportionelt, når du er færdiguddannet).

Derudover er forskellen ikke så stor. Stressen er ikke væk, for nu skal der skrives ansøgninger og gås til a-kassemøder i stedet for eksamen. Der er også stadig nok at brokke sig over, nu er det blot a-kassereglerne i stedet for uddannelseskravene.

Men tænk, om du kunne blive helt fri for dette? Tænk om du for én gangs skyld i dit plus/minus 25 år lange liv selv kunne sidde ved rattet?

Kunne det ikke være fedt at være fri for alle de strammende liner fra sikkerhedsnettet? For det er det, dagpengene er – et sikkerhedsnet. Men ikke et, du behøver at bruge. Sikkerhedsnettet er der hele tiden (tak, kære velfærdsstat). Fordi du fravælger det nu, betyder det jo ikke, at muligheden ikke er der senere. Du har bare prøvet en anden strategi først – en der kunne give større selvbestemmelse, empowerment og Feel the fear and do it anyway-effekt.


Foto:

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Liv & Mennesker

USA

Paranoide lorteland

SYDSTATSLIV // KLUMME – Lige nu er der overvældende mange grunde til