SIKKERHED // BAGGRUND – Forvirring og usikkerhed har ikke kun præget de vestlige landes politikere og diplomati i takt med, at Trumps konsekvente favorisering af Rusland og hans kritiske holdning til Nato er blevet stadig mere udtalt. Den arkitektur, som Vestens efterretningstjenester har arbejdet under siden 2. Verdenskrig, er brudt sammen i løbet af Trumps korte tid i Det Ovale Værelse.
I Europas efterretningstjenester har Trumps ageren givet anledning til dybe overvejelser, som allerede startede, inden Trump kom til magten. En række alvorlige spørgsmål trængte sig på: Kunne man stole på, at USA under Trump fortsat ville støtte Ukraine-krigen, der udgør en eksistentiel trussel mod Europa?
Ville Trump bevare årtiers gamle alliancer, bygget på gensidig tillid i de transatlantiske efterretningsmiljøer, eller ville han forsøge at presse de allierede til mere lukrative handelsaftaler i bytte for efterretninger? Og kunne mangeårige allierede stole på, at præsidenten ikke lækkede de efterretningshemmeligheder, de rutinemæssigt delte?
I efterretningskredse forlyder det, at man allerede inden Trump tiltrådte, havde taget skridt til at begrænse den klassificerede information, man deler med USA
Med andre ord: Er Trump og hans administration fortsat en pålidelig allieret? Svaret på dette spørgsmål varierede i de enkelte landes efterretningstjenester, men overvejende blev konklusionen: nej.
Men uagtet hvem der sidder i Det Ovale Værelse, er det transatlantiske efterretningssamarbejde betinget af de mange ansatte i USA’s 18 forskellige efterretningsorganer. Det er de ukendte embedsmænd og agenter, der i samarbejde med deres allierede indsamler information og analyserer elektronisk kommunikation over hele kloden.
Det gælder, når der samarbejdes med tyskerne om at optrevle terrorceller, når der samarbejdes med hollænderne om cyberoperationer rettet mod Rusland, når der samarbejdes med danskerne om indsamling af elektronisk kommunikation, og når der arbejdes hånd i hånd med ukrainerne, hvis efterretningstjeneste blev bygget af CIA.
Et samarbejde baseret på tillid
Det er dette tillidsbaserede samarbejde og netværk, der blev opbygget lige efter 2. Verdenskrig, som i otte årtier har modstået politisk usikkerhed og sikret Europas fred og sikkerhed. Og det er det tillidsbaserede samarbejde, som Trump åbenlyst har angrebet, siden han tiltrådte som præsident.
De aktuelle massefyringer i USA’s sikkerhedstjenester af medarbejdere, der ikke deler Trumps syn på verden, hans indsættelse af politisk loyale Trump-støtter som direktører og chefer, og hans åbenlyse beundring af Putin, har allerede ført til sammenbrud i det sårbare og ofte personbårne netværk, der deler dybt fortrolige efterretninger over Atlanten.
Dertil kommer de allieredes bekymring for, at hvis de amerikanske efterretningstjenester de kommende år bliver martret af interne ideologiske magtkampe, vil det formentlig få betydning for kvaliteten af deres agenters arbejde.
Formodningen er, at kvaliteten af information om terrorplaner eller russisk spionage forringes, samtidig med at de allierede ikke kan bruge de amerikanske efterretningsorganisationer som en hjælpsom partner, hvis deres amerikanske kollega er blevet fyret, eller de amerikanske sikkerhedsorganisationer er opslugt af interne magtkampe.
I efterretningskredse forlyder det, at man allerede inden Trump tiltrådte, havde taget skridt til at begrænse den klassificerede information, man deler med USA, og at enkelte enheder i USA’s sikkerhedsapparat sendte hemmeligt materiale til opbevaring hos den britiske efterretningstjeneste.
Der er meget på spil
Men de vestlige efterretningstjenester vil selvfølgelig ikke stoppe helt med at dele efterretninger med USA. Der er for meget på spil, og de enkelte landes sikkerhed er også afhængig af information fra USA’s globale efterretningsnetværk.
Efterretningsfolk kan begrænse, hvad de fortæller deres samarbejdspartnere, chefer og kollegaer, men det er umuligt at begrænse strømmen af information fra signalovervågning, som er elektronisk aflytning og cyberspionage.
Som resultat af det hurtige sammenbrud i efterretningsverdenen er det åbne spørgsmål nu, hvem der vil lede det efterretningsmæssige samarbejde i Europa
De amerikanske og britiske signalefterretningssystemer er så sammenflettede, at de kører på det samme tekniske udstyr og ofte er fysisk placeret i de samme hemmelige serverfarme. Ligeledes er briternes a-våben leveret af USA og kan kun fungere i få måneder, hvis amerikanerne ikke servicerer systemerne.
Systemerne er så sammenflettede, at da National Security Agency (NSA) i 2023 sporede et komplot fra al-Qaeda om at detonere et atomvåben inde i USA, lavede embedsmænd en beredskabsplan for at overføre kontrollen med amerikanske signalefterretninger til briterne i tilfælde af, at NSA’s hovedkvarter blev sprængt i luften.
Denne gensidige afhængighed på det teknisk-operative niveau er kun blevet større siden 2023. Det tekniske overvågningsudstyr, som næsten alle de europæiske allierede anvender, kører på amerikansk produceret hardware, som amerikanerne har adgang til. Herunder selvfølgelig også Danmarks kabelsamarbejde med NSA.
En ny fælleseuropæisk efterretningsarkitektur
Både briterne og amerikanerne er en del af det såkaldte Five Eyes-samarbejde, som er en engelsktalende sikkerhedspagt, der også omfatter Canada, Australien og New Zealand. Five Eyes-landene deler enorme mængder af klassificerede oplysninger, og selvom USA er langt den største bidragyder af efterretninger, har alle landene stor gavn af at kunne udfylde ”informationshuller” med deres egne unikke kilder og kapaciteter.
Men nu er Five Eyes-samarbejdet kommet i Trumps søgelys. Financial Times skrev i sidste måned, at embedsmænd i Trump-administrationen diskuterede muligheden for at lukke Canada ude af Five Eyes for på den måde at lægge pres på Canada til at indgå mere gunstige sikkerheds- og handelsordninger med USA.
Intet, Trump har sagt eller gjort, siden han tiltrådte embedet den 20. januar i år, har således mindsket de allieredes bekymring på efterretningsområdet. Tværtimod.
Som resultat af det hurtige sammenbrud i efterretningsverdenen er det åbne spørgsmål nu, hvem der vil lede det efterretningsmæssige samarbejde i Europa i USA’s fravær, og – som Draghi-rapporten fra 2024 anbefalede – hurtigst muligt få etableret en europæisk efterretningstjeneste til at koordinere og skabe overblik over Europas samlede aktuelle trusselsbillede. En ny fælleseuropæisk efterretningsarkitektur, der kan bidrage til Europas sikkerhed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og