det spanske monarki

Det spanske monarki vakler under den største krise siden genindførelsen i 1975

i Politik & Samfund/Europa af
SAMFUND // ANALYSE – Spaniens pensionerede konge, Juan Carlos I, er blevet indhentet af fortiden, og et nyt eksil venter. Rygterne om økonomisk bedrag er i de seneste uger blevet stadig mere vedholdende i et offentligt drama, hvor en dansk-tysk forretningsforbindelse spiller en central rolle. Med ryggen mod muren arbejder den siddende konge, Felipe VI, på at genetablere monarkiets image.

I de sidste uger har spanierne dagligt kunnet drikke deres morgenkaffe til nye historier med indicier og beskyldninger mod Spaniens pensionerede konge Juan Carlos I. De tegner et billede af et statsoverhoved med et særligt flair for lyssky økonomiske transaktioner.

Mandag tog han konsekvensen og erklærede i et brev til den regerende konge, sønnen Felipe VI, at han flytter til udlandet. I betragtning af omfanget af anklagerne mod den abdicerede konge, kom eksilet bag på de færreste.

Begivenhederne tog fart i starten af juni måned, hvor det kom frem, at den spanske domstol havde indledt en undersøgelse af, hvorvidt den daværende konge skulle have modtaget i omegnen af en halv milliard kroner (64,8 millioner euro) i forbindelse med, at en række spanske virksomheder vandt licitationen på en højhastighedslinje mellem Mekka og Medina i Saudi-Arabien.

Kombinationen af selvforskyldte skandaler og politiske interesser betyder, at det spanske kongehus står overfor den største institutionelle krise siden monarkiets genindførsel i 1975

Betalingerne skulle være gemt af vejen på schweiziske bankkonti, blandt andet med hjælp fra den dansk-tyske forretningskvinde, Corinna Larsen, som den pensionerede konge i en årrække havde et nært forhold til.

Kongens veninde luftede for første gang sit kendskab til regentens finanser, da hun i 2018 blev afhørt af en undersøgelsesdommer i Geneve. Senere har en række hemmelige optagelser med en pensioneret politimand afsløret, at Corinna synes at have et særdeles indgående kendskab til den tidligere monarks økonomiske forhold.

Det har betydet, at de spanske myndigheder valgte at følge op og undersøger derfor eventuelle ulovligheder i de seneste år. Kongen var frem til sin abdicering i 2014 beskyttet af immunitet, og undersøgelserne begrænser sig derfor til de seneste seks år.

Det har længe ligget i kortene, at Juan Carlos I måske ikke var helt fin i kanten. I kølvandet på den aktuelle sag er der kommet historier frem, som tegner et tvivlsomt billede af den aldrende monark. Og sagerne er ikke kun af økonomisk karakter. Senest har det spanske medie Diario16, som normalt har kilderne i orden, berettet, hvordan den spanske stat over en længere årrække i 1980’erne og 1990’erne betalte millionbeløb for at hemmeligholde den daværende konges intime forhold til diverse kvindelige bekendtskaber.

En skæbnesvanger safari

En safariudflugt til Botswana i 2012 markerede begyndelsen på enden for den pensionerede konge. Rejsen stod ikke i den officielle dagsorden og blev først offentlig kendt, da den spanske presse kunne berette, at statsoverhovedet var faldet og havde brækket hoften. En nødtransport til Spanien og en akut operation fulgte, og i dagene der fulgte så billederne fra den afrikanske savanne dagens lys.

Her kunne man se en stolt poserende konge foran en elefant, som han havde betalt 30.000 euro for at få lov til at skyde. Det var i forbindelse med denne rejse, at det nære personlige forhold til Corinna blev offentligt kendt. Hun var ved den lejlighed kendt som Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn, et efternavn hun dengang holdt fast i efter et ægteskab med en tysk adelig familie. Rygterne om et nært forhold havde længe floreret, med billederne forsvandt den sidste tvivl.

Jagtrejsen var i flere henseender udtryk for en manglende realitetssans, og den offentlige forargelse var betragtelig. Da Juan Carlos tjekkede ud fra en mondæn klinik i den spanske hovedstad, blev han mødt af en talstærk presse, og velvidende at hans renommé havde lidt en knæk, benyttede han lejligheden til at komme med en uforbeholden undskyldning til det ganske land og lovede, at det ikke ville gentage sig.

Tilliden havde imidlertid lidt et uopretteligt knæk, og i juni 2014 valgte han at lade sig pensionere og overlod tøjlerne til sin søn.

Et monarki med lig i lasten

Felipe VI, den ny kaptajn på broen, syntes at have overtaget en synkende skude. Der er talrige eksempler på, hvordan det spanske monarki ufrivilligt har leveret overskrifter til den nationale presse.

Mest bemærkelsesværdig var den pensionerede konges svigersøn og nuværende konges svoger, Iñaki Urdangaríns hovedrolle i en langtrukken retssag om økonomisk kriminalitet, som i 2017 udmøntede sig i en fængselsdom på godt seks år, som han stadig afsoner. Hans kone, prinsesse Cristina, som også var tiltalt, blev ved samme lejlighed frifundet.

Felipe VI syntes at have overtaget en synkende skude, skriver Alex O. Hansen. Foto: Wikimedia Commons

Felipe VI har haft travlt med at lægge afstand til en række af familiens skandaler. Længe inden hans svoger blev dømt for bedrag, havde Felipe VI afskåret al kontakt til sin yngste storesøster og frataget både hende og svogeren deres titler og privilegier. Velvidende at den pensionerede konge har en tvivlsomt ry i den brede befolkning, har Felipe VI også lagt luft til sin far.

Tidligere på året gav han således afkald på sin faderlige arv og ved samme anledning blev den pensionerede konges årlige vederlag på knap 200.000 euros også inddraget. Meget tyder på, at Juan Carlos I ligesom kongens søster fremover heller ikke vil være at finde ved familiesammenkomsterne.

På det institutionelle plan har man iværksat en række initiativer i bestræbelserne på at tegne et moderne monarki i folkets tjeneste. Budgettet er blevet drastisk reduceret, og regenten og hans nærmeste har fralagt sig de ekstravagante vaner, som tidligere har kendetegnet institutionen.  Under Covid19-krisen i foråret var kongen meget synlig, og Felipe VI og hans familie har netop afsluttet en turné rundt i landet, hvor det er blevet til endagsbesøg i hver af landets 19 regioner.

Republikanerne rasler med sablerne

Det ændrer imidlertid ikke på den omstændighed, at monarkiet er under pres. En lang række af Spaniens politiske partier arbejder aktivt for etableringen af en republik og så derfor gerne monarkiet afviklet. Pablo Iglesias, leder af regeringspartiet Unidas Podemos, har åbent erklæret sig som modstander af monarkiet. De regionale partier i Catalonien og Baskerlandet, som ønsker en større grad selvstændighed, er ligesom en række mindre partier er også skeptiske overfor monarkiet. De konge-kritiske partier udgør tilsammen ca. 25% af stemmerne.

Catalanerne har i deres kamp for uafhængighed i de seneste år i særlig grad afprøvet monarkiets reelle styrke. Som det institutionelle overhoved er Felipe VI flere gange blevet sat på prøve og set sig nødsaget til at slå et slag for et samlet Spanien.

Til trods for den folkelige og politiske modvind er det vanskeligt at forestille sig en afvikling af monarkiet på kort sigt

Institutionen har ikke været udfordret på samme måde siden februar 1981, hvor Juan Carlos I spillede en afgørende rolle, da et regulært statskup anført af Oberstløjtnant Tejero blev slået ned. En gruppe på ca. 200 civilgardister belejrede det spanske parlament i et 18 timers langt gidseldrama, som først så sin ende, efter at Juan Carlos I gik på tv og fordømte den militære handling. Det var en skelsættende begivenhed, der gav monarkiet en reel autoritet som demokratiets vogter.

Kombinationen af selvforskyldte skandaler og politiske interesser betyder, at det spanske kongehus står overfor den største institutionelle krise siden monarkiets genindførsel i 1975. Til trods for den folkelige og politiske modvind er det vanskeligt at forestille sig en afvikling af monarkiet på kort sigt.

En reel afvikling af monarkiet kræver en forfatningsændring og er derfor en kompliceret affære. En grundlovsændring kræver, at det spanske systems to kamre, parlamentet og senatet, begge stemmer for en forfatningsændring med to tredjedels flertal, efterfølgende skal der udskrives nyvalg. Det ny parlament og senat skal endnu engang vedtage det samme forslag, og såfremt det vedtages, skal forfatningsændringen sendes til folkeafstemning.

Kong Juan Carlos I blev født i Rom, hvor hans eksilerede bedstefar havde slået sig ned efter det spanske monarkis seneste fald i 1931. Da Spanien lagde Francos diktatur bag sig i 1975, blev monarkiet genetableret, og Kong Juan Carlos I spillede en central rolle i etableringen af det konstitutionelle monarki, som Spanien siden er bygget op omkring.

Det er derfor ironisk, at han 45 år senere, ligesom sin bedstefar ser sig nødsaget til at rejse, i bestræbelserne på at redde det monarki og demokrati, som han selv har været med til at tegne.


LÆS FLERE ARTIKLER AF ALEX O. HANSEN HER


Topfoto: Juan Carlos I, Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for Den Interamerikanske Udviklingsbank (Washington) og Accenture (Frankfurt). Siden 2003 er jeg bosiddende i Spanien, hvor jeg siden 2011 har arbejdet som centerleder ved Institute for Culture and Society (University of Navarra). Jeg har gennem årene løbende skrevet om samfundsforhold, politik og økonomi i Spanien til forskellige danske medier (Weekendavisen, Information, Politiken, m.fl.).

Seneste artikler om Politik & Samfund

løb

Mennesker i løb

 LIV & MENNESKER // KLUMME – “For nylig talte jeg med en