USA // ANALYSE – Trods det nye års spæde begyndelse har der allerede været 6 masseskyderier i USA i 2023 og mindre skudepisoder er daglig kost. I Det Hvide Hus har det givet anledning til igen at tage den amerikanske våbenlovgivning op til debat med ønsket om at stramme borgernes adgang til de tungeste skydevåben.
Sidste år kunne GVA (Gun Violence Archive) – USA’s digitale dataregister over voldsepisoder med skydevåben – registrere 44.268 skudrelaterede dødsfald.
Hvor det i 20.178 af tilfældene enten har drejet sig om drab, mord, vådeskud eller selvforsvar, har de resterende 24.090 tilfælde omhandlet selvmord.
Blot 17 dage inde i det nye år tweetede GVA dette, der viser, hvor hurtig stigningen er:
“For mange amerikanere har mistet deres kære”
Eksempelvis udsendte de både chokbølger i den amerikanske og den udenlandske presse, da det lokale politi i byen Enoch City i Utah 4. januar rykkede ud til, hvad der viste sig at være et familiedrab, hvor en far havde skudt og dræbt sin hustru, deres fem børn og sin svigermor og til sidst sig selv. Politiet formoder, at drabene skete, efter at hustruen, Tausha Haight, blot to uger forinden havde søgt skilsmisse fra sin mand, Mike Haight.
Næste dag kom Det Hvide Hus med en skriftlig udmelding på vegne af præsidentparret for at udtrykke deres dybtfølte empati for indbyggerne i Enoch City:
”For mange amerikanere har mistet deres kære eller fået deres liv ændret for altid grundet våbenvold, og våbenvold vedbliver at være den førende dødsårsag blandt børn i Amerika. Mindre end en måned efter vi markerede tiårsdagen for tragedien i Sandy Hook, har endnu et masseskyderi kostet fem børn livet i Enoch City.”
Det Hvide Hus henviser i meddelelsen også til sidste sommer, hvor præsident Biden underskrev The Bipartisan Safer Communities Act, som med implementeringen af en række initiativer skal hjælpe delstaterne med at hindre udbredelsen af våbenvold. Den nye lov omfatter blandt andet forbedrede baggrundstjek; loven giver også de lokale myndigheder maks. 10 dage til at gennemgå ungdoms- og mentalhelbredsjournaler for våbenkøbere under 21 år.
Derudover indebærer loven et tilbud til delstaterne om økonomisk støtte i implementeringen af såkaldte red-flag laws, der blandt andet giver myndighederne midlertidig tilladelse til at konfiskere våben fra personer, som anses for at være til fare for andre eller sig selv. Og for første gang nogensinde sikrer loven en foranstaltning i den føderale lovgivning, der gør det muligt at forhindre voldelige personer i at erhverve et skydevåben.
Indtil videre er det kun 20 ud af 50 delstater (heriblandt Washington D.C.), som har haft held med at indføre en form for red-flag law, mens initiativet har slået fejl i andre 13 delstater.
I udmeldingen fra Det Hvide Hus opfordrer præsident Biden i øvrigt til, at man indfører et forbud mod salg af automatvåben og højkapacitet-magasiner samt strengere krav til opbevaringen af skydevåben.
NRA: Joe Biden er en fjende af vores Second Amendment
Blot to dage efter drabssagen i Utah kunne medierne berette om endnu en iøjenfaldende hændelse fra byen Newport News i staten Virginia, hvor en 6-årig dreng skød og sårede sin klasselærer i brystet med en pistol, som drengen havde taget med hjemmefra.
Men som blandt andet nyhedsmediet NPR skriver, stiller episoden domstolene i et vanskeligt dilemma. Spørgsmålet er nemlig, om en 6-årig overhovedet kan stilles til juridisk ansvar for sine handlinger. Politiet mener nej, når skadevolderen er under 7 år, og drengen er p.t. indlagt på et psykiatrisk hospital, da han er mentalt handikappet.
Og mens der i Virginia ikke findes en minimumsalder for, hvornår man kan blive sigtet for sine forbrydelser, skal man være 11 år gammel for at kunne blive indsat i et ungdomsfængsel.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Small Arms Survey 2017 fandtes der det år 393 millioner skydevåben i USA, og kun 1 million af disse våben var registrerede. Samme år lød befolkningstallet i USA på 326 millioner. Til sammenligning kunne samme undersøgelse vise, at der samme år i Danmark var 567.000 våben og 5,7 millioner indbyggere.
Det amerikanske samfund bygger på en drøm om frihed, og mange amerikanere har svært ved at acceptere nogen som helst statslig eller føderal indblanding i deres tilværelse. Ikke mindst når det kommer til eventuelle indskrænkninger af deres forfatningsmæssige rettigheder.
Amerikanernes ret til at bære våben er sikret gennem forfatningen og går tilbage til 1791, hvor The Founding Fathers, altså USA’s grundlæggere, underskrev det andet forfatningstillæg med den dansk-oversatte ordlyd:
”En velreguleret milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, og folkets ret til at beholde og bære våben må ikke krænkes.”
Set med datidens øjne gav retten til at forsvare sig god mening. Mange af dem, der oprindeligt slog sig ned i Amerika, var kommet dertil med en stærk foragt for det europæiske magttyranni, hvor enevælden herskede og efterlod store dele af sin befolkning under meget trange livsvilkår.
Oprindelig bestod USA af 13 britiske kolonier, der med tiden lykkedes med at løsrive sig fra det britiske kongedømme. Derfor var deciderede borgermilitser også udbredte rundt om i de amerikanske lokalsamfund som et forsvar imod kongens eventuelle forsøg på at generobre magten eller imod andre anti-føderalistiske grupperinger.
Derudover var det oplagt at give de amerikanske nybyggere muligheden for at forsvare sig selv imod farer og ukendte fjender, når de nu skulle ud og opdage det nye land.
Det er dog fortsat oppe til diskussion, hvordan The Second Amendment bør tolkes i moderne tid. Hvor nogle mener, at der er tale om et individs sikrede ret til at bære våben for at beskytte sig selv, ser andre det som en rettighed, der kun kan tildeles en militsstyrke som Den Amerikanske Nationalgarde.
Den første betragtning gør sig især gældende for den amerikanske våbenlobby NRA (The National Rifle Association, red.)som med sine selverklærede 5 millioner medlemmer besidder en enorm politisk indflydelse, når det handler om at forsvare amerikanernes ret til at bære våben.
Ifølge BBC brugte NRA i 2020 hele 250 millioner dollars (1,7 milliarder kroner, red.) på lobbyarbejde.
I weekenden meldte de sig også på banen i våbendebatten med følgende meget kortfattede tweet:
Pårørende advarer imod øvrige våbenstramninger
Både Tausha og Mike Haight var våbenejere, og ifølge Taushas pårørende skulle Mike også have brugt dagene op til hændelsen på at fjerne de våben, der var at finde på bopælen for at forhindre Tausha og sin ligeledes våbentrænede mor i at forsvare sig.
Set med danske briller ville et skuddrab på tætte familiemedlemmer sandsynligvis afføde en stærk modstand mod skydevåben. Det har dog ikke vist sig at være tilfældet for Taushas efterladte, der i en fælles udmelding advarer imod yderligere våbenstramninger:
”Beskyttelsesvåben blev med vilje fjernet fra hjemmet forud for hændelsen, fordi alle de voksne var grundigt trænet i at beskytte menneskeliv. Det er denne type tab, der vil vedblive at ramme flere familier, lokalsamfund og denne nation, når beskyttelsesvåben ikke længere er tilgængelige.”
Familien står ikke alene med deres skepsis over for en strammere våbenlov. Dog viser den seneste Gallup-meningsmåling fra oktober 2022, at 57 pct. af de adspurgte bakker op om yderligere stramninger.
Formanden for interesseorganisationen Brady United, Kris Brown, var også ude på Twitter for at forholde sig til episoden i Enoch City:
Brady United blev oprindeligt grundlagt i 1974 under navnet Handgun Control. Organisationen er sidenhen opkaldt efter ægteparret Sarah Jane Brady og James Brady, der begge var stærke forkæmpere for øget våbenkontrol. James Brady var Ronald Reagans pressesekretær og blev selv invalideret for livet som følge af det famøse attentatforsøg 30. marts 1981, hvor den daværende præsident blev skudt og ramt i den ene lunge af en ung mand, John Hinckley, foran Hotel Hilton i Washington D.C.
Pro gun vs. Anti gun: Den evige diskussion
Trods et utal af eksempler på tragiske hændelser og dødsfald som følge af våbenvold – og en øget opbakning til yderligere våbenstramninger – skal man nok ikke forvente en decideret ophævelse af The Second Amendment i nærmeste fremtid.
En ændring af forfatningen er teoretisk set mulig men meget usandsynlig.
Dels vil det kræve mindst to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet at stemme en ændring igennem. Det i sig vil være et meget usandsynligt udfald. Især når man tager NRA’s enorme pengedonationer til Det Republikanske Parti med i betragtning.
Dertil kommer den evige diskussion om, hvor stor en trussel skydevåben egentlig udgør i det amerikanske samfund. For er det egentlig våbnene, der er skurken i alt det her, eller er det deres ejere?
Hvor meget vi i Europa end måtte foragte amerikanernes ret til at bære våben, må vi nok også bare indse det som en rettighed, der er kommet for at blive
Som tidligere udvekslingsstudent i Idaho, en af USA’s mest konservative delstater, kender jeg både de såkaldte pro-guns og anti-guns. Og ofte er jeg blevet mødt med logikken:
”Det er ikke pistolen, der i sig selv dræber. Det er vedkommende selv, der vælger at dræbe. Og hvis nogen skulle komme en dag og udgøre en trussel imod mig og min familie, så vil jeg også gerne have en lige mulighed for at kunne forsvare mig.”
Uanset at mange europæere både er skeptiske overfor og foragter amerikanernes forkærlighed for the second amendment og hermed retten til at bære våben, er det imidlertid usandsynligt, at forfatningen vil blive ændret. Der er hverken flertal i befolkningen eller i Kongressen for at fjerne retten.
Begrænsninger og præciseringer er en anden sag. Yderligere våbenstramninger vil med andre ord formentlig vedblive at være det eneste realistiske værn imod det enorme antal af skuddræbte borgere – trods de kampe, stramninger vil give med NRA og organisationens tilhængere.
Læs mere om USA og amerikansk politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og