Thailand. Billedet forestiller to kvinder. Den ene har en blå skjorte på – det er Sommai. Den anden er iført en spraglet top og gule bukser – det er Sommais veninde, Samarn. For mange år siden rejste de to sammen til Pattaya for at tjene penge til at skabe en bedre tilværelse for dem selv og deres familier. Vejen til målet gik gennem salg af sex og idéelt set: ægteskab med en sød mand fra Europa.
Sommai var heldig. I Pattaya mødte hun danske Niels og i dag bor hun i Danmark i et pænt hus. Hendes børn og børnebørn får mad hver dag og hun kan endda sende det ene barnebarn i privat børnehave i Thailand. Veninden derimod, fandt ingen dansk mand. Hun måtte vende tilbage til sin landsby og her døde hun siden som 56-årig af en nyresygdom, man nemt ville kunne have behandlet i Danmark.
To fortællinger
Billedet er fra en kommende dokumentarfilm til DR1 af antropolog Sine Plambech og filminstruktør Janus Metz (Armadillo) og det illustrerer på tydeligste vis, at ægteskabsmigration – trods massive fordomme fra privilegerede vesterlændinge – i praksis udgør forskellen på det gode og det knapt tålelige liv for masser af fattige thailandske kvinder.
Ægteskab med mænd fra Europa har løftet tusindvis af kvinder ud af fattigdom og netop forholdet imellem migration og fattigdom er omdrejningspunktet for Sine Plambechs forskning.
Filmen baserer sig på forskningsprojektet ”Women, Sex and Borders : Seeing sex work,: migration and trafficking from the Global South” og Sine Plambechs feltarbejde i Thailand og Nigeria.
Plambech beskæftiger sig med både den ”lille” og den ”store” fortælling. Den lille fortælling handler om det, hun kalder de thailandske ”livsskæbner”; hvilke konsekvenser har livet som migrant for eksempel? Den store fortælling handler omvendt om det globale; hvad sker der for eksempel i de thailandske landsbyer, når kvinderne får mulighed for at sende penge hjem? Skaber det rent faktisk bedre levevilkår – sådan for alvor?
Migrationens konsekvenser
”Når man taler om migration, er der tit kun fokus på lige den periode, hvor migranterne ankommer til et land. Vi ville gerne se på de langsigtede konsekvenser for de thailandske kvinder, der er kommet til Danmark. Hvordan er det gået dem og hvordan med deres børn, der nu skal ud og klare sig i Danmark”, uddyber Sine Plambech og tilføjer, at hun allerede nu kan se nogle af migrationens konsekvenser for de enkelte familier i Danmark. Efterhånden som vi ser tredje generation af migranter, er tendensen nemlig klar, fortæller hun:
Selvom kvinderne har taget et stort valg for deres familier ved at flytte om på den anden side af jordkloden, skifter de og deres børn ikke nødvendigvis social klasse, set med danske briller
“Børnene gifter sig med andre thaier og bliver integrerede på arbejdsmarkedet, men alligevel er det langt fra alle, der får en lang videregående uddannelse. Selvom kvinderne har taget et stort valg for deres familier ved at flytte om på den anden side af jordkloden, skifter de og deres børn ikke nødvendigvis social klasse, set med danske briller”, forklarere Sine Plambech. Hun understreger dog, at forskningen på dette område i Danmark først lige er gået i gang.
Den dobbelte fremmedhed
“Dét faktum, at selv kvindernes familiesammenførte børn – der jo er opvokset i Danmark – alligevel ofte gifter sig med andre thaier, er ifølge Sine Plambech udtryk for en dyb forbindelse til Thailand. Mange starter ud med danske kærester, men hen ad vejen får de alligevel behov for at være sammen med en, der forstår, hvad det vil sige at være familiesammenført. En, der har prøvet, hvad det vil sige at være ladt tilbage i landsbyen fem-seks år gammel, mens mor prøver at få én til Danmark”, fortæller Sine Plambech.
Desuden kan ansvaret for familien i Thailand hvile tungt på børnenes skuldre, når de vokser op, selvom de bor i Danmark: ”Hver gang de besøger Thailand kommer spørgsmålene: ‘Kan du ikke låne os nogle penge? Kan du hjælpe os til Danmark?’
De føler sig dermed ofte fanget i en slags dobbelt fremmedhed:
I Danmark føler børnene sig som indvandrere, men når de rejser til Thailand bliver de opfattet som danskere. De føler sig ofte fanget i en slags dobbelt fremmedhed.
Familien forstår ikke, at så rig er man altså heller ikke, selvom man bor i Danmark. Børnene kan derfor være bekymrede for fremtiden og frygte, at de kommer til at overtage ansvaret for hele den thailandske familie, når mor dør”, uddyber antropologen. De føler sig dermed ofte fanget i en slags dobbelt fremmedhed:
”I Danmark føler de sig som indvandrere, men når de rejser til Thailand bliver de opfattet som danskere. Dén situation vil vi [Plambech og Metz, red.] også gerne prøve at tegne et billede af i filmen” forklarer hun.
Traditionelle værdier på langdistance?
I vores del af verden ser vi ofte på thailandske kvinder som ofre, men faktisk oplever mange af dem en massiv såkaldt empowerment i forbindelse med migrationen. De bliver magtfulde gennem deres beslutning om at udvandre. For uanset om de penge, kvinden sender hjem, kommer fra en udenlandsk ægtemand eller er tjent på salg af sex, så betyder de, at kvinden bliver sin thailandske families hovedforsørger.
Og netop manglen på en hovedforsøger er faktisk grunden til, at mange vælger at rejse i første omgang , fortæller Sine Plambech: ”De har måske mistet en far, eller deres mand har fundet en anden kvinde. Mange af de thailandske kvinder har været gift før med mænd, der drak og aldrig sendte nogle penge hjem.” fortæller hun.
Dét, at den enkelte kvinde kan føle sig empowered igennem sin migration, er dog ikke noget, der rykker ved den generelle opfattelse af kvinder i Thailand, indrømmer Sine Plambech. Familiens og landsbyens øvrige kvinder bliver stadig mødt med traditionelle patriarkalske forventninger om, hvad kvinder kan og skal: ”Det er en diskussion indenfor forskningen: Er alt dét her i virkeligheden bare de traditionelle værdier på langdistance?”.
Det bliver i familien
Og så er vi fremme ved kernen i det hele: For kan migration – i det helt store perspektiv – faktisk afhjælpe fattigdom?
Det er nemlig ikke småpenge, der kommer ind i bl.a. Thailand via migranter. Faktisk udgør beløbet den tredjehøjeste indtægt for landet næst efter ulandsbistanden, oplyser Sine Plambech. Da jeg stiller hende spørgsmålet, svarer hun dog både ja og nej: ”Migration kan afhjælpe fattigdom lokalt hos den enkelte kvindes familie, men resten af landsbyen forbliver lige fattig. I Thailand har vi ikke set det, der er sket andre steder, for eksempel i Mexico, hvor en del af migranternes penge går til fonde, hvorfra de kan bruges på skoler, veje og anden infrastruktur, som kommer hele landsbyen til gode” forklarer hun.
Migration kan afhjælpe fattigdom lokalt hos den enkelte kvindes familie, men resten af landsbyen forbliver lige fattig.
Når de byer, kvinderne rejser fra, dog ikke er så fattige, som de var engang, og når færre thailandske kvinder i dag rejser til Pattaya for at sælge sex, så er grunden derfor en anden: ”Staten har taget et ansvar – og bl.a. givet pension til ældre forældre. Den har også hævet mindstelønnen og sørget for at secondary school nu også bliver betalt – alle de udgifter var tidligere noget, kvinderne betalte for med de penge, de tjente i Pattaya eller i Danmark, når de sendte penge tilbage”, fortæller Sine Plambech. Derfor ser hun i sin forskning også på, hvilken betydning statens initiativer, som eksempelvis pensionen til forældre, har og hvilken indflydelse initiativerne har på prostitution.
I dag kommer Pattayas sexsælgende kvinder ikke længere kun fra Thailand, men i stigende grad fra endnu fattigere lande som Cambodja og Laos. Mens de thailandske kvinder rykker op, rykker fattigdommens konsekvenser nedad. Det kan næppe undre. For, som Sommai svarede på spørgsmålet om, hvor vidt sexsalg var skamfuldt: ”Det er værre at være fattig”.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også gerne like vores Facebookside. POV International har nemlig ikke noget reklamebudget. Du kan også betale for at læse artiklen direkte til mig via Mobilepay på: 42209468
Foto: Henrik Bohn Ipsen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
