EU’S ØSTUDVIDELSE #8 // TEMA – Nordmakedonien har længe kæmpet for EU-medlemskab, men vejen mod Bruxelles er fortsat præget af politiske blokeringer, identitetskonflikter og vedvarende korruption. Trods reformer, navneskift og omfattende tilpasning til EU’s krav står landet i dag fastlåst mellem Bulgariens veto, svage institutioner og en voksende frustration over en mållinje, der konstant flyttes.
Den 10. december 2025 var en skelsættende dag for den nordmakedonske EU-tilnærmelse. Landbrugsministeriets departementschef havde netop budt velkommen til en konference om den EU-medfinansierede landbrugspolitik, da kontorchefen fra EU-Kommissionen bad om ordet.
Hans meddelelse var kort: ”EU har suspenderet al økonomisk støtte til landbrugssektoren med øjeblikkelig virkning og på ubestemt tid, indtil der er taget skridt til at hindre irregulær brug af EU’s midler.”
Man kunne høre en nål falde til gulvet. Så brød panikken løs. Kunne sektoren ikke få udbetalt de nødvendige tilskud? Hvornår ville suspenderingen blive løftet? Konkurser ville stå i kø. Jeg var selv til stede for at præsentere en evaluering af landbrugspolitikken, og var stødt på flere sager om korruption. Derfor var det ikke en stor overraskelse, at EU lukkede for pengestrømmen, og mållinjen for EU-medlemskab blev rykket igen.
Nordmakedoniens vej mod EU fra Jugoslavien til i dag
Det hele startede i 1991, hvor Nordmakedonien (dengang Makedonien) erklærede sig uafhængigt af Jugoslavien. De tidlige år derefter var kaotiske: Konflikten med Grækenland, der ikke ville acceptere navnet Makedonien af indenrigspolitiske grunde og som forhindrede international anerkendelse.
Masseflugten af etniske albanere fra Kosovo og Albanien, som ændrede den demografiske balance. Det nationalistiske parti Internt Makedonsk Revolutionært Forbund (her forkortet VMRO) og Socialdemokraterne (SDSM) etablerede sig tidligt som de to dominerende etnisk-makedonske partier med etnisk-albanske partier som koalitionspartnere.
Hvis EU virkelig vil stabilisere Balkan, må blokader som Bulgariens fjernes fra udvidelsesprocessen, ellers risikerer EU at miste et land, der allerede har betalt en høj pris for sin europæiske ambition
En etnisk væbnet konflikt i 2001 endte med en fredsaftale (Ohrid-aftalen), som EU og USA mæglede. Aftalen definerede al efterfølgende politik. Den indførte dels proportional repræsentation af albanere i offentlige institutioner, dels dobbelt-flertalskrav i parlamentet: Et almindeligt flertal plus et flertal blandt parlamentsmedlemmer, der repræsenterer den etniske minoritet. Princippet gav de albanske partier vetoret på alt fra sproglovgivning og lokalstyre til politiets sammensætning.
Aftalen afværgede borgerkrig, men cementerede et system, hvor etnisk tilhørsforhold er det primære politiske organisationsprincip. Det forhindrede dog ikke flere tilfælde af nye konflikter gennem årene, og også i dag er der etniske spændinger mellem makedonere og albanere.
I 15 år skiftedes det nationalkonservative VMRO og det socialdemokratiske SDSM om magten i koalitioner med albanske partnere, uden at landet kom tættere på EU-integration. VMRO under Nikola Gruevski dominerede perioden fra 2006 til 2017.
Gruevski igangsatte Skopje 2014-projektet, der er en monumental omformning af hovedstaden med neoklassicistiske statuer og bygninger, som et forsøg på at konstruere en antik makedonsk national identitet, der implicit afviste bulgarske og græske historiske krav.
Ethvert af mine besøg i Skopje har vakt min dybe undren over denne kulisse af historieforfalskning med tomme facader og skibe i floden, som aldrig har sejlet. Men ikke nok med det. Gruevski indførte et typisk autokrati. En facade af demokrati kombineret med systematisk underminering af retsstatsprincipper, mediefrihed og retslig uafhængighed. Det kulminerede i 2015, da oppositionen afslørede ulovlig overvågning af titusinder af borgere, politikere og journalister. Gruevski blev anklaget for overvågningen, men flygtede til Ungarn, hvor han er forblevet i eksil.
Efterfølgende dannede Socialdemokraterne regering i 2017 og indledte en markant reformkurs. Det afgørende gennembrud kom med Grækenland i juni 2018: Landet skiftede navn til Republikken Nordmakedonien, mod at Grækenland hævede sit veto mod Nato- og EU-optagelse. Aftalen udløste omfattende nationale protester, men blev gennemført med parlamentarisk flertal med støtte fra albanske partier.
Dermed var en langvarig navnestrid fjernet, og forhandlingerne om EU-medlemskab kunne begynde. Første konference om tiltrædelsesforhandlinger med EU fandt sted i juli 2022, næsten to årtier efter ansøgningen i 2004.
Men processen blev hurtigt blokeret igen af et nyt veto, denne gang fra Bulgarien, og som igen flyttede mållinjen. Bulgarien krævede, at Nordmakedonien skal ændre forfatningen og indskrive det bulgarske mindretal i landet som et konstitutionelt folk på linje med makedonere og albanere. Hvorfor det, og hvor stort er problemet?
Nordmakedonien i tal
Areal: 25.436 km² (DK: 43.000 km²)
Geografisk placering: på det sydlige Balkan med Kosovo og Serbien mod nord, Bulgarien mod øst, Grækenland mod syd og Albanien mod vest
Økonomi: 8.500 euro i BNP/indbygger (2024) mod 30.000 euro i EU27 og 68.000 euro i DK
Befolkning: 1,84 mio. (2021)
Politisk ledelse: Premierminister Hristijan Mickoski, det konservative VMRO, siden 2024
EU’s økonomiske støtte til Nordmakedonien: 1.717 mio. euro fra 2021 til 2027
Ved 2021-folketællingen i Nordmakedonien identificerede 3.504 personer sig som etniske bulgarere. Det er ca. 0,2 % af den fastboende befolkning. Kun 762 af dem opgav bulgarsk som hverdagssprog i hjemmet, og 1.519 opgav bulgarsk som modersmål. Den bulgarske regering angiver på den anden side, at antallet af nordmakedonske statsborgere, der har indgivet dokumenter om bulgarsk oprindelse for at få bulgarsk statsborgerskab, var over 100.000.
I Nordmakedonien er det opfattelsen, at de fleste, der anskaffer sig bulgarsk pas, simpelthen gør det af EU-relaterede årsager og for lettere at kunne rejse. Vi har 3.500, der identificerer sig som bulgarere over for over 100.000, der har brugt bulgarsk oprindelse til at skaffe sig et EU-pas. Sofia ser antallet af ansøgere som afgørende, mens Skopje ser antallet af borgere med bulgarsk identitet som afgørende.
Nordmakedonien har i første halvdel af 2026 været fastlåst: Kandidatland siden 2005 med forhandlinger åbnet i 2022. Alle kapitler var screenet i december 2023, men uden at et eneste er forhandlet. Forberedelsesniveauet er stagneret
Det er denne dobbelthed, der gør kravet om forfatningsændring så eksplosivt i Nordmakedonien. Man skal skrive et mindretal ind i forfatningen, som stort set ikke eksisterer i befolkningens selvforståelse, men som bulgarsk udenrigspolitik har konstrueret og af en helt anden grund. Den fundamentale stridighed er nemlig sprogspørgsmålet.
Bulgariens officielle position er, at makedonsk er en dialekt af bulgarsk, og ikke et selvstændigt sprog. Fra Sofias synspunkt er etableringen af makedonsk sprog under Titos Jugoslavien en politisk konstruktion og ikke en sproglig distinktion.
Det har meget konkrete konsekvenser. Bulgarien vil ikke anerkende makedonerne som en unik etnisk og sproglig gruppe. Dermed er en nordmakedonsk imødekommelse af bulgarernes krav om at skrive den bulgarske minoritet ind i forfatningen en anerkendelse af, at makedonsk identitet er afledt af bulgarsk. Det er umuligt, og det er derfor, kravet ses som eksistentielt i Skopje.
SDSM-regeringen var villig til at imødekomme de bulgarske krav for at holde EU-sporet åbent, men fik aldrig parlamentarisk opbakning til at gennemføre forfatningsændringer. Ved parlamentsvalget i maj 2024 kollapsede SDSM og fik blot 16 % af stemmerne. Vælgerne hævnede sig på SDSM for den upopulære aftale med Grækenland om navneændring og eftergivenhed over for Bulgarien. Det nationalistiske VMRO sejrede med 45 %. Samtidig vandt VMRO præsidentvalget.
Den højreorienterede regering under Hristijan Mickoski tiltrådte i juni 2024 og konsoliderede positionen med sejr ved lokalvalgene i efteråret 2025. VMRO-regeringen nægter at gennemføre forfatningsændringerne, og dermed kan forhandlingerne ikke begynde.
Det er et af de sjældne tilfælde i EU’s udvidelseshistorie, hvor et kandidatlands adgangsbillet betinges af, at det giver slip på sin nationale selvforståelse, og det forklarer, hvorfor regeringen realistisk set ikke kan sælge et kompromis til den makedonske vælgerbase, hvad meningsmålinger også viser.
Men Bulgariens veto er ikke kun et spørgsmål om historiske fortolkninger. Det afslører også en strukturel svaghed i EU’s udvidelsesstrategi, som Nordmakedonien nu er fanget i.
Nordmakedonien og EU’s udvidelsesstrategi
EU’s udvidelsesstrategi står solidt på tre søjler. Den første er fred og sikkerhed. Den anden er økonomisk vækst og velstand, mens den tredje er opbygningen af demokratiske institutioner, retsstat og sikring af frihed for den enkelte i henhold til EU’s værdigrundlag.
Fred og sikkerhed
Nordmakedonien har fuld politisk opbakning til EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder til alle restriktioner mod Rusland og Hviderusland. Det er et kerneområde for EU. Nordmakedonien er godt forberedt med en score på 80 ud af 100 og har præsteret et godt fremskridt fra 2024. Landet underskrev i november 2024 et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med EU og deltager i EU-krisestyringsoperationer.
EU yder støtte til Nordmakedonien til håndtering af hybride trusler samt udenlandsk informationsmanipulation og har betalt 38 mio. euro til at styrke forsvarskapaciteterne under Den Europæiske Fredsfacilitet. Kommissionen anerkender dette som et stærkt signal om landets strategiske valg, og udenrigspolitikken er det eneste område med gode fremskridt i forberedelsesarbejdet og opretholder Nordmakedoniens troværdighed som europæisk partner.
Nordmakedonien har været medlem af Nato siden 2020 efter navneændringen i 2018, men med begrænsede militære kapabiliteter. Nordmakedonien har en central position i Balkan-korridoren, der forbinder Grækenland med resten af Balkan og er kritisk for transeuropæiske transportkorridorer.
EU-medlemskab forventes at ville stabilisere det multietniske samfund og forhindre russisk eller tyrkisk udnyttelse af etniske spændinger. Strategiske råstoffer er begrænsede, men landet har visse ressourcer som kobber, bly, zink, jern, krom, mangan, marmor og andre byggematerialer.
Der er dog en enkelt sten i skoen. Premierminister Mickoski var den eneste leder fra Vestbalkan, der var inviteret til Trumps indsættelse i 2025, fordi Nordmakedonien støttede USA’s kontroversielle FN-resolution om Ukraine, som ikke gav Rusland ansvaret for krigen.
Den geopolitiske orientering mod USA har muligvis bidraget til lavere amerikanske toldsatser for Mickoski. Tilnærmelsen til Trump signalerer geopolitisk diversificering og risikerer at være i modstrid med EU’s interesser. Mickoskis flirt kan dog også ses som udtryk for utålmodighed med EU. Det kan og bør EU agere i forhold til.
Økonomisk vækst og velstand
Anden søjle i EU-strategien handler om økonomi. Forskning indikerer, at EU-medlemskab genererer en ekstra vækst i indkomst per indbygger. De nye medlemslande i EU har i gennemsnit opnået en højere vækst i indkomst på 1,5 % per år siden 2005 i forhold til, hvis de ikke var blevet medlemmer. Gælder det samme for Nordmakedonien, skabes der mellem 1,5 % og 2,0 % i ekstra årlig vækst ved medlemskab.
Med en indkomst per indbygger på 8.500 euro i 2024 svarer det til mellem 150 og 200 euro per nordmakedoner. Den samlede værdistigning per år bliver 360 mio. euro. Hertil kommer adgang til EU’s struktur- og landbrugsfonde, til EU’s indre marked og tilstrømning af direkte udenlandske investeringer. Disse gevinster vil være op til fem gange højere. Indkomstøgningen ved medlemskab bliver op mod 1.000 euro, eller op mod 10 % af indkomsten per indbygger.
Siden 2021 har Nordmakedonien modtaget 667 mio. euro fra EU til kapacitetsopbygning, så landets lovgivning kommer i overensstemmelse med EU’s regler. Der er også mobiliseret 300 mio. euro til investeringer i jernbaner, spildevandsrensning og vindenergi. 750 mio. euro i subsidier og lån under den nye Reform- og Vækstfacilitet er til rådighed frem mod 2027, hvoraf 76 mio. euro allerede er frigivet til infrastrukturinvesteringer.
Fra 1. januar 2026 er Nordmakedonien inkluderet i EU’s roaming-zone. Borgere kan ringe, sende sms og bruge mobildata i 32 lande uden ekstra gebyr. Sammen med SEPA-tilslutningen om hurtig og omkostningsfri internationale pengeoverførsler fra marts 2025 giver det konkrete fordele og integration i EU’s indre marked før medlemskab, der når ud til borgerne direkte og holder EU-integrationen synlig trods den politiske fastlåsning.
Den demokratiske proces
Verdensbankens indikator for god regeringsførelse Voice & Accountability kaster lys på befolkningens oplevelse af civilsamfundets inddragelse i den politiske beslutningsproces (Voice) og af institutionernes ansvarlighed (Accountability).
Springet fra 46 til 58 i perioden 1996-2005 er en betydelig V&A-forbedring og direkte knyttet til to begivenheder: Aftalen i 2001, der afsluttede den væbnede konflikt med albanske oprørere og institutionaliserede etnisk magtdeling, og EU-kandidatstatus i december 2005. Begge skabte reelle demokratiske strukturer og forankring af politisk pluralisme.
Men stilstanden siden med en score på 58 i 2005 og 58 i 2024 er foruroligende. I den periode har landet først oplevet Gruevskis nationalistiske regime med systematisk mediekontrol og aflytningsskandalen i 2015. Dernæst socialdemokraternes reformforsøg fra 2017, navneaftalen med Grækenland i 2018 og Nato-optagelse i 2020. V&A har ikke reageret på nogen af disse begivenheder. Indikatoren har ramt et strukturelt loft ved 58, og hverken autoritær regression eller efterfølgende demokratisering har formået at flytte det.
Nordmakedonien er det eneste kandidatland, der har sin EU-vej blokeret af andet end egne governance-mangler, nemlig af et eksternt veto. Det har en direkte governance-effekt, der ikke aflæses i WGI, men som skal nævnes: Reformmomentum kræver politisk ejerskab og en troværdig horisont.
Når vælgerne ser EU-processen blokeret af faktorer uden for landets kontrol, svækkes den mobiliserende kraft, som EU-perspektivet ellers leverer. Nordmakedonien har gentagne gange oplevet, at reformer ikke er blevet honoreret med konkrete fremskridt, og det eroderer den logik, som hele tiltrædelsesmodellen hviler på. Det er en vigtig grund til, at befolkningen ingen forbedring oplever af den demokratiske udvikling, målt på governance-indikatoren.
Retsvæsen
En anden af Verdensbankens indikatorer er Rule of Law (retsvæsen). Her har Nordmakedonien øget scoren på 49 i 1996 til 50 ud af 100 i 2005 og videre til 53 i 2024, hvor EU27 ligger på 75. Ifølge EU’s fremskridtsrapport ligger Nordmakedonien på 60 % i forberedelsesniveau, men uden fremskridt fra 2024 til 2025.
Bevægelsen fra 49 til 53 over 28 år er en meget svag forbedring. Det er særligt problematisk set i lyset af, at Nordmakedonien åbnede EU-tiltrædelsesforhandlinger formelt i 2022, og at kapitel 23 og 24 (retsvæsen og korruptionsbekæmpelse) er de centrale pejlemærker. WGI 2024 er den første score, der delvist kan indfange reformeffekterne af forhandlingsstarten og viser kun 53. Et plus på 4 point siden 2005. Det lover ikke godt for integrationsprocessen.
Korruptionskontrol
Den tredje af Verdensbankens indikatorer er Control of Corruption (CoC). Korruptionskontrol får en score i 1996 og 2005 på 37 begge år. Det er to årtiers udvikling uden bevægelse, og med et lavt udgangspunkt. 37 point er det dårligste CC-baseline, kun undergået af Albanien, og den moderate stigning til 41 i 2024 er meget bemærkelsesværdig.
Gruevski-æraen (2006-2017) repræsenterede en kvalitativt ny form for korruption. Ikke blot sædvanlig klientelisme og bestikkelse, men en systematisk statskapring, hvor retsvæsen, anklagemyndighed, medier og erhvervsliv blev koordineret under et enkelt partis kontrol. Aflytningsskandalen dokumenterede dette i hidtil usete detaljer.
Alligevel viser WGI kun en marginal forbedring syv år efter regimeskiftet. På den ene side afspejler stigningen til 41 anti-korruptionsinitiativer og etablering af Specialanklagemyndigheden (SPO) under Katica Janeva, men at den ikke er blevet større, skyldes på den anden side eksempelvis, at Janeva selv blev sigtet for korruption i 2019. Det viser, at indikatoren for korruptionskontrol er så svær at forbedre. Institutionerne til at bekæmpe korruption er selv sårbare over for statskapring. Korruption er blevet institutionaliseret i staten uanset regering.
En anden sag understreger præcist dette. Tatjana Dimitrovska var formand for den Statslige Kommission for Forebyggelse af Korruption (SCPC), der er et uafhængigt organ, og hvis leder vælges af parlamentet. Da Dimitrovska blev udpeget i slutningen af 2023, kritiserede NGO’er udvælgelsesprocessen for at være tilrettelagt til fordel for magtstrukturernes kandidater.
Hun blev valgt med opbakning både fra regeringen og oppositionen. Ifølge anklagerne videregav Dimitrovska fortrolige oplysninger om planlagte retslige procedurer mod en tiltalt i en stor bestikkelsessag. Dimitrovska nægtede at gå, men trak sig i juli 2025 og er nu officielt tiltalt.
Et tredje eksempel er den store korruptionssag i landbrugssektoren, som jeg indledte med. Udbetalinger fra det EU-medfinansierede landbrugsprogram blev suspenderet af EU i december 2025. Det skete umiddelbart efter arrestationen den 7. november 2025 af udbetalingskontorets direktør, Ilija Stoilev.
Direktøren blev arresteret på fersk gerning, mens han modtog 400 euro som første rate af en bestikkelse på 50.000 euro for at godkende finansiering til et firma, der ikke var berettiget til støtte. Fire andre personer blev også varetægtsfængslet, bl.a. to tidligere ministre. Premierminister Mickoski lovede, at sagen ville blive fuldt undersøgt.
Arbejdet har nu varet et halvt år. Den første anklagede er dømt, og EU har vurderet, at korruptionssagen ikke var strukturel, men personligt betinget. Direktør Stoilev har fået skylden, mens systemet går fri.
Det er en overraskende konklusion, når det betænkes, at det var en organiseret korruptionssag inden for udbetalingskontorets fire vægge, men den har betydet, at suspenderingen af støtte fra EU er ophævet. Det er millioner af euro, der er essentielle til modernisering af landbruget og udvikling af landdistrikter. Læren fra Albanien, hvor EU også har stoppet pengestrømmen, viser, at det tager lang tid for et kandidatland at genopbygge tilliden til EU, når kontrollen med de finansielle strømme ikke har været tilstrækkelig til at forhindre korruption.
Brandkatastrofen i Kočani er et fjerde dramatisk eksempel. Mandag den 17. marts 2025 landede jeg i lufthavnen i Skopje, hvor jeg så et ambulancefly fra det rumænske luftvåben lette. Anledningen var, at der dagen før udbrød brand på et interimistisk diskotek i et ombygget fabrikslokale i Kočani. 62 omkom, og over 200 blev såret.
Alle var lokale unge mellem 14 og 24 år fra en provinsby med 25.000 indbyggere. Ofre for indendørs brug af fyrværkeri ved en hiphop-koncert. I et lokale uden nødudgange, som manglede nødvendige tilladelser og opererede via korruption og administrativ forsømmelse. 35 personer er tiltalt. Kommissionens 2025-rapport noterer, at tragedien afslørede vedvarende systemiske udfordringer med korruption.
Korruption er ikke blot et bureaukratisk problem, men en livstruende realitet. Branden i Kočani var ikke en tilfældig katastrofe. Den er resultat af et system, hvor katastrofer indtræffer med alt for hyppige mellemrum: Et nedbrændt krisecenter i Skopje under covid-19-pandemien, en eksploderet rutebil uden licens, en kæntret turistbåd på Ohrid-søen. Når nødudgangene på et diskotek i Kočani er blokerede, og brandsikkerheden er købt for bestikkelse, er det befolkningen, der betaler prisen.
Hvornår kommer Nordmakedonien op i fart?
Nordmakedonien har i første halvdel af 2026 været fastlåst: Kandidatland siden 2005 med forhandlinger åbnet i 2022. Alle kapitler var screenet i december 2023, men uden at et eneste er forhandlet. Forberedelsesniveauet er stagneret.
Flertallet af kapitler er moderat forberedte, og mange er uden fremskridt. Nordmakedonien har formelt imødekommet de fleste krav: Navneændring, beskyttelse af etniske minoriteter og påbegyndt retsreformer, men den reelle institutionelle kvalitet, retsstatstandarden og kontrollen med korruption er ikke fulgt med.
Kommissionens 2025-rapport konkluderede, at det retlige system fortsat kun er delvist forberedt, at der ikke er gjort fremskridt på retsreformer. Den grundlæggende årsag er, at VMRO nægter at inkludere det bulgarske mindretal i forfatningen, som EU og Bulgarien kræver.
Samtidig har landbrugsskandalen og Kočani-katastrofen blotlagt systemisk korruption. Kommunalvalgene har styrket Mickoskis position, samtidig med at hans tilnærmelse til Trump-administrationen er en geopolitisk diversificering, der bekymrer EU.
Den bulgarske blokering udgør i dag en akut strukturel hindring. Det er en konflikt, der både er historisk, identitetspolitisk og bilateral, og som EU’s logik ikke kan håndtere. Regeringspartiet sidder på magten med et demokratisk stærkt mandat, som partiet enten kan bruge til at gennemføre kompromiser med EU og Bulgarien uden at risikere sin position eller til at legitimere fortsat afvisning af bulgarske krav med folkelig opbakning.
Det sidste er det mest oplagte. Identitetspolitik spiller en større rolle for befolkningen end EU-gevinster ved medlemskab. Det kan man kun respektere.
Der er dog få lyspunkter: SEPA-tilslutning, Roam Like at Home, fuld formel tilpasning til udenrigs- og sikkerhedspolitik og gode fremskridt på enkelte politikområder. Disse lyspunkter viser, at gradvis integration kan fungere selv uden forfatningsændringer. Men EU må erkende, at Nordmakedonien ikke kan løse en identitetspolitisk konflikt, der er skabt af eksterne aktører.
Hvis EU virkelig vil stabilisere Balkan, må blokader som Bulgariens fjernes fra udvidelsesprocessen, ellers risikerer EU at miste et land, der allerede har betalt en høj pris for sin europæiske ambition. Mållinjen skal ikke rykkes længere væk af Bulgarien eller andre, men flyttes nærmere af EU. Det fortjener det nordmakedonske folk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og