Derfor led Erdoğan nederlag ved lokalvalg

af i Asien/Europa/Politik & Samfund

POLITISK ANALYSE // TYRKIET – Kombinationen af økonomisk deroute, populære oppositionskandidater med religiøs appel og kurdere, der stemte taktisk på den siddende præsidents modstandere bidrog til at svække Recep Tayyip Erdoğan ved det tyrkiske lokalvalg, skriver Deniz Serinci. For første gang i 17 år mistede han hjembyen Istanbul og hovedstaden Ankara.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan led et historisk nederlag denne søndag, da han under lokalvalget i landet mistede Ankara og – ser det ud til – Istanbul, to højborge for hans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP), til oppositionen.

Økonomi

En vigtig årsag til valgnederlaget er økonomi. Tyrkerne oplever for tiden en hård økonomisk krise med 20% inflation og 13,5% arbejdsløshed, heriblandt på 24,5% blandt de unge. Sidste år var 19,2 procent af de unge uden arbejde. Den tyrkiske valuta, liraen, har mistet 30 procent af sin værdi.

Da Erdoğans succesfortælling faldt til jorden, led opbakningen til den tyrkiske leder også et knæk

En vigtig del af Erdoğans succesfortælling har ellers været, at han i sin tid forbedrede tyrkernes økonomi. Før Erdoğan var Tyrkiets levestandard – målt på børnedødelighed – på niveau med Syriens. Efter Erdoğan rykkede Tyrkiets levestandard op på siden af Spanien.

Den forventede levetid ved fødslen steg fra 70 år i 2000 til 75,3 år i 2014, og spædbarnsdødeligheden faldt fra 33,7 pr. tusinde levendefødte i 2000 til 16,5 i 2013.

I 2011 blev Tyrkiet en del af lande med en ”høj menneskelig udvikling”, ifølge FN’s Udviklingsprogram UNDP. Inflationsraten faldt fra 29,7 procent i 2002 til 6,2 procent i 2012. Da Erdoğans succesfortælling faldt til jorden, led opbakningen til den tyrkiske leder også et knæk.

Populære kandidater med religiøs appel

Oppositionen havde opstillet populære kandidater i Istanbul og Ankara, landets henholdsvis kulturelle/økonomiske hovedby og hovedstad med tilsammen hver fjerde til hver femte indbygger.

I Istanbul havde Erdoğans største konkurrent, Det Republikanske Folkeparti (CHP) opstillet Ekrem Imamoğlu. CHP er et sekulært parti, der bygger på arven fra landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938). CHPs Atatürk forbød i sin tid kvinder at bære islamiske tørklæder offentligt og sekulariserede i det hele taget systemet, så islam officielt set ikke skulle have nogen indflydelse.

‘Takket være præsident Erdoğan kan jeg både studere og gå iført slør,’ som en kvinde i Tyrkiet fortalte mig

Mange troende muslimske tyrkere følte sig i årtier derfor undertrykt af CHPs mentalitet, der gjorde det umuligt for kvinderne at bære tørklæde i statslige institutioner. I 2008 vedtog parlamentet med Erdoğan og AKP i spidsen at ophæve forbuddet ved landets universiteter, men det blev underkendt som forfatningsstridigt af den tyrkiske forfatningsdomstol, og først i 2013 lykkedes det at få ophævelsen af tørklædeforbuddet i statslige institutioner gennemført. Da var han blevet en religiøs frihedskæmper blandt denne vælgerskare.

”Takket være præsident Erdoğan kan jeg både studere og gå iført slør,” som en kvinde i Tyrkiet fortalte mig. For at svække oppositionen har Erdoğan ofte beskyldt CHP for at have en ”ateistisk” dagsorden.

Det er ikke populært at være ateistisk i Tyrkiet. I en meningsmåling, foretaget af analyseinstituttet Konda i maj 2018, fremgår følgende: 60% af de adspurgte er religiøse, 12% er ortodokse, 25% er troende og kun 3% er ikke-troende.

Det lykkedes CHP at imødegå ateist-beskyldningen fra Erdoğan. De opstillede Ekrem Imamoğlu – hvis efternavn betyder ”søn af en imam”. Man så ham i valgkampen gå i moské og læse højt af Koranen.

På den måde appellerede Imamoğlu bredt. Nogle vælgere foretrak ham fremfor AKP og Erdoğans kandidat Binali Yildirim. Yildirim repræsenterede som tidligere premierminister alt for meget Erdoğan og den økonomiske krise, som vælgerne forbinder Erdoğans embedsperiode med, så de ville prøve noget nyt.

Udover at beskylde oppositionen for at have en ”ateistisk” dagsorden, har den tyrkiske præsident også spillet på, at CHP ikke tager vare på den tyrkiske nationalisme. AKP’s udenrigsminister Mevlut Cavusoğlu beskyldte ligefrem under et besøg i provinsen Hatay den 4. marts direkte CHP og dens allierede Iyi Parti for at ”være i alliance med PKK og alle former for terrorister, separatister og forrædere derude. Er det nationalisme?”

I hovedstaden Ankara opstillede CHP Mansur Yavas … han havde også den fordel, at de lokale i Ankara kunne spejle sig i ham som en mand fra byen

PKK er Kurdistans Arbejderparti (PKK), som regnes for en terrororganisation i Tyrkiet og EU. Og det pro-kurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP) opstillede ikke kandidater i storbyerne Istanbul, Ankara og Izmir ved dette valg.

De opfordrede i stedet deres vælgere til at stemme på oppositionen, altså dermed CHP og nationalsekulære Iyi Parti. Det satte så gang i spekulationerne om, hvorvidt CHP/Iyi Parti havde en hemmelig aftale med HDP.

I hovedstaden Ankara opstillede CHP Mansur Yavas. Han havde i forvejen ret gode chancer, for ved det sidste lokalvalg i 2014, tabte Yavas borgmestervalget med blot én procent af stemmerne.

Yavas’ fordel var, at han kunne imødegå AKPs beskyldninger om ikke at tage hensyn til den tyrkiske nationalisme. For Yavas er selv hårdkogt nationalist og var tidligere medlem af AKPs nuværende allierede Nationalistisk Aktionsparti (MHP).

Lederen af det tyrkiske meningsmålingsinstitut Metropoll, Ozer Sencar, spåede ligefrem over mediet Almonitor.com, at “Halvdelen af MHP-vælgerne (i Ankara) vil dermed stemme på Mansur Yavas”.

Sidst men ikke mindst havde Yavas den fordel, at de lokale i Ankara kunne spejle sig i ham som en mand fra byen. Hans konkurrent derimod, AKPs borgmesterkandidat i Ankara Mehmet Ozhaseki,  kommer fra den over 300 kilometer fjerne by Kayseri og er et mindre kendt navn i hovedstaden.

Kurdere stemte taktisk på tyrkisk opposition

Den største opposition til Erdoğan og AKP kom fra CHP og Iyi Parti. Det var et svært dilemma for mange kurdere, den etniske minoritet, der udgør cirka en femtedel af befolkningen.

De tyrkiske oppositionspartier er kun enige om én ting: deres modstand mod Erdogan. Resten er de dybt uenige om

Ikke mange kurdere vil stemme på det gennemført sekulære CHP, hvis leder Atatürk i sin tid forbød det kurdiske sprog, eller på Iyi Parti, hvis leder Meral Aksener var indenrigsminister, da tusinder af kurdere forsvandt og blev dræbt i 1990’erne.

Grundlæggende har Erdoğan gennem de 17 år, hvor han har været ved magten, kunnet være sikker på, at de tyrkiske oppositionspartier kun er enige om én ting: deres modstand mod Erdoğan. Resten er de dybt uenige om og dét har den tyrkiske præsident brugt i sin del-og-hersk-strategi.

Men denne gang enedes oppositionen. Ud fra en ”Min fjendes fjende er min ven”-taktik lod det pro-kurdiske HPD være med at opstille kandidater i Istanbul, Ankara og Izmir og opfordrede i stedet til at stemme på CHP/Iyi Parti imod Erdoğan.

“HDP-kurderne stemte på CHP en masse,” siger Behlul Ozkan, lektor i statsvidenskab ved Istanbuls Marmara Universitet til almonitor.com. Det formodes, at der bor millioner af kurdere i Istanbul og de har måske været udslagsgivende i storbyen.

Hvad så nu?

Selvom Erdoğans AKP har tabt til oppositionen i nogle byer, så har den tyrkiske leders parti stadig vundet flest stemmer på landsplan med 44,31 procent af stemmerne mod CHPs 30,11 procent.

Jo mere ustabilt, landet fremstår, jo mindre tillid har udenlandske investorer og turister. Det forværrer økonomien i Tyrkiet. Skal Erdoğan genskabe tyrkernes tillid til ham som leder, skal han genskabe økonomien

Hvis Erdoğan efter valget skulle gøre alvor af sine trusler og få anholdt eller tvangsfyret sine modstandere – Ankaras borgmester Yavas beskyldes for korruption i en sag fra 2009 og Iyi Partis leder Meral Aksener blev truet med fængsel af Erdoğan for injurier – vil det ikke bidrage til at skabe et stabilt billede af Tyrkiet.

Jo mere ustabilt landet fremstår, jo mindre tillid har udenlandske investorer og turister. Det forværrer økonomien i Tyrkiet. Skal Erdoğan genskabe tyrkernes tillid til ham som leder, skal han genskabe økonomien.

Fremtiden vil gøre os klogere.


Topfoto: en.kremlin.ru

Deniz Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet (2013). Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbunds Københavns afdeling (kreds1) og har siden 2014 været Leader for Interreligious Understanding and Counter Extremism (LIU), et tværkulturelt dialogprogram med unge fra Danmark, Syrien, Libanon og Egypten, støttet af bl.a. det danske Udenrigsministerium. Han er desuden redaktør på JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.  Han har bidraget til bogen “Kampen om Mellemøstens Fremtid“, Ræson (2016) samt skrevet bøgerne “Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)“, Frydenlund (2015) og ”Tyrkiets historie 1923-2012”, Frydenlund (2013). Han taler dansk, engelsk, kurdisk og tyrkisk.

Seneste artikler om Asien