Derfor holder Islamisk Stat sexslaver

i Bøger/Mellemøsten/Politik & Samfund af

ISLAMISK STAT – Nadia Murad, tidligere sexslave fra IS, fik Nobels Fredspris i år. Deniz Serinci har interviewet 15-20 kvinder fra det forfulgte yazidi-mindretal i Irak, der har været sexslaver hos Islamisk Stat (IS). Den yngste var en pige på otte år. De var alle udmærket klar over, at jihadisterne havde flere formål med deres voldtægt end blot sex, skriver han. For IS er det seksuelle misbrug et våben på linje med automatrifler, propaganda og terror.

Når jeg har interviewet de mange yazidi-kvinder og -piger om de overgreb, de har været udsat for, fra IS’ side, er de udmærket klar over, at jihadisterne havde flere formål med deres voldtægt end (kun) sex.

For IS er det seksuelle misbrug et våben på linje med automatrifler, propaganda og terror.

Men inden jeg forklarer årsagerne til IS’ brug af sexslaver, vil jeg gerne understrege, at den islamistiske organisation i øvrigt aldrig har benægtet at have holdt sexslaver.

I det fjerde nummer af dets engelsksprogede internettidsskrift Dabiq, i artiklen ”The Revival of Slavery Before the Hour” forsvarer IS praksissen: ”Man bør huske på, at det at tage de vantros familier som slaver – og deres kvinder som konkubiner – er et fast aspekt af islamisk lov.”

Nedenfor er de 6 grunde, IS har for at bruge voldtægten som våben i deres krig:

Første mål: At nedbryde yazidierne

Da IS fra den 3. til 15. august 2014 kidnappede 6417 yazidier – ifølge tal fra de irakisk-kurdiske myndigheder – handlede det om at ydmyge denne religions tilhængere.

Ved voldtægt bliver kvindens mest intime og private del krænket, nemlig hendes krop. Det kan have store personlige konsekvenser for ofret, for voldtægten har en stigmatiserende effekt på kvinden. I et patriarkalsk samfund – hvor det ofte er et krav, at kvinden skal være jomfru indtil bryllupsnatten – vil der være mange mænd, der ikke gider gifte sig med den nu frigivne yazidi-kvinde, fordi hun er blevet voldtaget, måske ovenikøbet har født voldtægtsmandens barn og er blevet psykisk ustabil på grund af årelang fangenskab. Dermed kan kvindens position i hendes egen familie blive ødelagt.

I oktober 2015 berettede en 15-årige yazidi-pige, at hun efter IS-fangenskabet skammede sig.

“Før IS angreb os, var jeg forelsket i en fyr. Efter jeg kom tilbage, fortalte han mig, at han ikke er interesseret i mig længere, fordi jeg er blevet voldtaget,” sagde hun.

Omvendt er der også mange andre, der gerne gifter sig med disse kvinder. Yazidiernes religiøse leder Baba Sheikh har velsignet de voldtagne kvinder og sendt et signal om, at kvinderne er accepteret i yazidi-fællesskabet. Den 3. april 2016 blev hele seks yazidi-kvinder, der var blevet befriet fra IS-fangenskab, gift ved en stor bryllupsfest i Hildesheim i Tyskland. Så det giver ikke mening at generalisere.

Endvidere kan voldtægten bringe vanære og skam på hele kvindens familie. Hendes mand bliver også ydmyget og fremstillet som en mand, der ikke engang kan forsvare sin egen kone og datter. Voldtægterne er dermed den ultimative kastrering, der i mange tilfælde demotiverer mændene.

Netop denne ydmygelse gør, at nogen kvinder skammer sig så meget, at de benægter, at det overhovedet har været udsat for voldtægt. Det oplevede jeg selv i Tyskland og irakisk Kurdistan, hvor flere yazidi-kvinder i detaljer kunne berette om voldtægter af andre kvinder, men benægtede, at de selv var blevet voldtaget. Det var så stor en skam for dem, at de – eller deres familier – ikke ville indrømme det. Det lød nu usandsynligt, at de ikke skulle være blevet voldtaget, når de samme kvinder oplyste, at de havde været fanger hos IS i op til 1 år og var blevet solgt til flere mænd.

Den psykiske nedbrydelse bliver ikke mindre af, at flere af de voldtagne kvinder har født voldtægtsmandens børn og nu står i et svært dilemma. Kvinderne kan af følelsesmæssige årsager som mor oftest ikke smide deres eget barn væk. Omvendt bliver kvinderne via barnet altid mindet om den tortur og voldtægter, de blev udsat for. Endvidere skal hun leve med udsigten til, at barnet, når det bliver stort, måske vil blive mobbet og kaldt ”barn af en IS-terrorist”. Samme stigmatisering oplevede børn af tyske fædre også efter den tyske besættelse af Danmark efter Anden Verdenskrig.

Tidligere IS-slaver under en demonstration i august 2017 i Berlin på årsdagen for IS’ invasion af Sinjar 3. august. Foto: Deniz Serinci

Andet mål: Økonomisk gevinst

En anden grund til IS’ handlinger skal søges i det økonomiske. 6417 yazidier, hvoraf halvdelen var kvinder og kvinder, indbragte IS mange penge.

Yazidi-kvinderne bliver først solgt som sexslaver. Derefter tjener IS endnu engang et stort beløb på yazidi-kvinden, når hendes familie skal betale løsesum for at få hende tilbage. Hvor meget tjener IS på denne måde? Det ved vi ikke. Da den danske fotograf Daniel Rye kidnappet af IS og senere frigivet, menes det at have IS fik det, der svarede til flere millioner danske kroner i løsesum.

I juni 2016 sagde FN generalsekretær Ban Ki-moon, at ”yazidierne i Irak har betalt IS 45 millioner dollars”, svarende til cirka 301 mio. danske kroner, i løsepenge for at frigive piger og kvinder, bortført af den militante gruppe.

Desuden er det velkendt, at kidnapninger er en af IS’ vigtige indtægtskilder, sammen med olieindtægter, bankrøverier, donationer, afgifter og told fra folk, der rejser ind og ud, salg af antikviteter og menneskeorganer.

Tredje mål: Etnisk udrensning

At IS’ ønske om at psykisk nedbryde kvinderne er lykkedes ses også på det faktum, at mange kvinder ønsker at bo udenfor deres hjemland – i Europa, især Tyskland, hvor der i forvejen bor et stort yazidi-samfund.

Samtlige yazidi-kvinder, jeg talte med i Tyskland og også i irakisk Kurdistan, turde ikke vende hjem til hjemegnen, selvom IS er slået. Ifølge Michael Blume, leder af det behandlingsteam, der psykologbehandler yazidi-kvinder i Tyskland, er kun 115 ud af de 1100 yazidi-kvinder og børn i Tyskland vendt tilbage til Irak.

Det var formentligt også det, IS ønskede sig. At yazidier holder sig væk, så denne del af Irak – som IS har udtænkt sig selv – kan være ”vantro-frit”.

Hele ideen med IS handler i øvrigt om at oprette et hjemland, stat eller enhed af en art for sunni-muslimerne. Hjemlandet i Iraks tilfælde må primært ligge der, hvor sunnimuslimer udgør flest, nemlig Vestirak. Imidlertid er der et problem, set ud fra IS’ perspektiv: I Vestirak bor der ikke kun sunni-muslimer. Der bor også kristne, yazidier, shabaker, osv. tæt på Mosul. Med andre ord, så stod yazidierne i vejen for IS’ drøm om et rent sunni-hjemland.

For at skabe et rent sunnitisk område, ville organisationen derfor rense området for ”vantro”. De kristne var ifølge Koranen ”Bogens folk” – i og med de har en hellig bog, Bibelen – og kunne derfor ”slippe” med at imødekomme IS’ ultimatum: De kunne betale en særlig skat, jizya, konvertere til islam eller dø. Hvis de nægtede mulighed nummer et og to, var ”der intet andet end sværdet tilbage” (Reuters U.S., 18. juli 2014).

I og med yazidierne ikke har nogen hellig bog, er de ikke omfattet af ”Bogens folk” og havde ikke rigtigt noget valg. Mændene blev slået ihjel og kvinderne blev kidnappet.

Fjerde mål: Reproduktion

IS’ voldtægter af yazidi-kvinderne handler også om at reproducere sig selv – og mere præcist om at kolonisere/(sunni)islamisere et område ved at gøre kvinderne gravide. Ved at forbyde yazidisme, prøve at tvangskonvertere kvinderne til islam og opdrage de nyfødte børn til at blive (sunni)muslimer, begår IS etnisk udrensning mod ezidierne med voldtægt som våben.

Bliver der færre ”vantro” (yazidier) og flere sunnier i det territorium, IS har tænkt sig, skal være en del af fremtiden sunni-land, så har IS vundet.

Femte mål: At opfylde seksuelle behov

En femte årsag er, at sexslaveriet også en fordel for IS, fordi de derved imødekommer sexbehovet hos unge sexfrustrerede mænd.

Koranen forbyder strengt sex udenfor ægteskab. Unge seksuelt frustrerede mænd fra visse konservative miljøer i den muslimske verden, hvor sex er tabu, kan ofte ikke få sex, før de får en kone.

Og hvis de ingen penge har, kan de ofte heller ikke blive gift og få en kone. Til gengæld kan de tjene penge hos IS.

Og udover penge, kan de, der tilslutter sig, også få sex og voldtage uden muligvis nogensinde at blive retsforfulgt for det.

Som en IS-afhopper siger i min bog: IS ”gav mig et gratis hus, møbler, alt i huset – selv penge til at købe slavepiger.”

Sjette målsætning: Man kan kun voldtage de vantro

Hvorfor voldtager IS netop yazidier og ikke sunnimuslimske kvinder?

Dels kan IS nemmere legitimere overgreb på ”vantro”, som yazidier. De er ikke Bogens Folk, som de kristne og kan dermed ikke ”slippe” med at betale skat (jizya), som de kristne. Som IS skrev i dets månedsmagasin:

“Den Islamisk Stat behandler denne gruppe, som de fleste islamiske retslærde har angivet… I modsætning til jøder og kristne, er der ikke plads til jizya betaling. Og deres kvinder kan godt blive slavebundet”.

Derudover har IS brug for sunnimuslimers opbakning og hævder at repræsentere dem. For ti år siden voldtog forgængeren for IS, nemlig Den Islamiske Stat i Irak (ISI) – rent faktisk sunni-arabiske kvinder. Det var en af grundene til, at sunni-samfundet vendte ISI ryggen. Nutidens IS har lært af lektien og vil ikke gentage fortidens fejl.

Læs mere i bogen ”SLAVE I ISLAMISK STAT”, Gyldendal (2017).

Topfoto: Tidligere IS-slaver under en demonstration i august 2017 i Berlin på årsdagen for IS’ invasion af Sinjar 3. august. Foto: Deniz Serinci

Deniz Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet (2013). Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbunds Københavns afdeling (kreds1) og har siden 2014 været Leader for Interreligious Understanding and Counter Extremism (LIU), et tværkulturelt dialogprogram med unge fra Danmark, Syrien, Libanon og Egypten, støttet af bl.a. det danske Udenrigsministerium. Han er desuden redaktør på JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.  Han har bidraget til bogen “Kampen om Mellemøstens Fremtid“, Ræson (2016) samt skrevet bøgerne “Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)“, Frydenlund (2015) og ”Tyrkiets historie 1923-2012”, Frydenlund (2013). Han taler dansk, engelsk, kurdisk og tyrkisk.

Seneste artikler om Bøger

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,