DAGENS POV // MEDIER – Et stærkt håndværk og en høj etik på tværs af uddannelser er afgørende, hvis Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal være med til at bekæmpe tillidskrisen som uddannelsesinstitution, skriver prorektor Jens Grund.
Så blev endnu en undersøgelse offentliggjort, der viser, at danskerne tildeler politikere, brugtvognsforhandlere og journalister den laveste troværdighed blandt 26 forskellige faggrupper.
Det har resultater af troværdighedsundersøgelser vist før, men det er stadig trist. Det handler om tillid – eller mangel på samme. På DMJX har vi netop vedtaget et nyt værdisæt, hvoraf den ene værdi netop er ”tillid”. Fordi tillid er et af fundamenterne i et demokrati, der aldrig er stærkere end tilliden i befolkningen: Tilliden mellem borgerne, tilliden til bærende institutioner og autoriteter – og tilliden til de mennesker og professioner, der skal passe på demokratiet.
Tilliden til medierne stiger, men det gør tilliden til journalisterne tilsyneladende ikke. Det er dybt ufortjent her i Danmark, hvor den journalistiske kvalitet generel er høj
Jeg ved fra min karriere som journalist og chef på en række landsdækkende medier, at en journalists vigtigste egenskab er evnen til at kunne skabe tillid: Tillid til sig selv som journalist hos sine kilder og tillid til sit produkt blandt læsere, lyttere og seere. Vores troværdighed er vores vigtigste kapital som journalister og medier, og uden den er vi intet.
Derfor gør det ondt år efter år at se, at journalister ligger så lavt i troværdighedsmålingerne, også selv om at vi i international sammenhæng ligger rigtig flot. Tilliden til medierne stiger, men det gør tilliden til journalisterne tilsyneladende ikke. Det er dybt ufortjent her i Danmark, hvor den journalistiske kvalitet generel er høj, men man kan selvfølgelig også vende den om og sige, at det trods alt er positivt, at tendensen ikke er nedadgående med de ukontrollerede masseskyderier mod pressen fra Donald Trump og ligesindedes side.
Trump er langtfra den eneste, der gør medierne til syndebuk
Fire rapporter om fagenes fremtid indenfor journalistik, kommunikation og de visuelle fag pegede tidligere i år på 11 udfordrende tendenser, der går på tværs af fagene. Det er bl.a. digitalisering, informationsoverload, brancheglidning, udenlandske tech-virksomheders dominans og tillidskrise.
For mig er der ingen tvivl om, at tillidskrisen er det enkeltstående punkt, der kan få den største konsekvens, hvis vi lader som ingenting. Vores demokratiske institutioner lider af manglende legitimitet – og de medier, som vi uddanner til, mærker konsekvensen af det hver dag. Råbene om ”fake news” er ikke blevet færre, og Trump er langtfra den eneste, der gør medierne til syndebuk.
Har de studerende da ikke en høj etik i forvejen? Jo, men verden bliver mere og mere kompleks med nye og uforudsete etiske dilemmaer, som journalister kan havne i
Et stærkt håndværk og en høj etik på tværs af uddannelser er afgørende, hvis vi skal være med til at bekæmpe tillidskrisen som uddannelsesinstitution. Og det skal vi. På DMJX vil vi fremover have endnu større fokus på, hvordan vi kan sikre en høj etik indenfor vores uddannelser.
Vi har derfor netop indledt en proces, der inden årets udgang skal munde ud i en form for etisk kodeks indenfor hver af vores uddannelsesområder.
At navigere som journalister i en kompleks verden
I mandags indledte over 100 journaliststuderende et tre ugers projekt under vores Demokratifestival på DMJX i Aarhus, hvor de skal arbejde med journalistikkens roller og relationer til forskellige samfundsgrupper. Det arbejde er startskuddet for journalistuddannelsens kommende etiske kodeks, der tager afsæt i den moderne journalistiks udfordringer. Det kan være, at vi ender med et kodeks, som minder om reglerne for god presseskik, men det kan også være, at vi – via bl.a. de studerendes indsigter – får nye, værdifulde inputs.
Journalistikken skal være med til at sikre demokratiet, men den skal også bidrage til sammenhængskraften. Og vi er – ærligt talt – nok bedre til at finde hullerne i osten end til at beskrive osten som helhed
De enkelte kodekser vil vi integrere i undervisningen på uddannelserne, så vores studerende får stillet skarpt på de etiske dilemmaer, som de kan møde på arbejdsmarkedet. Vi kommer altså til at diskutere endnu mere troværdighed, etik og tillid end hidtil. Troværdighed og evnen til at skabe tillid må nødvendigvis være fundamentet for enhver professionel formidling i et demokrati – og for os som uddannelsesinstitution.
https://www.facebook.com/dmjx.dk/photos/pcb.10156621581062992/10156621580742992/?type=3&theater
Har de studerende da ikke en høj etik i forvejen? Jo, men verden bliver mere og mere kompleks med nye og uforudsete etiske dilemmaer, som journalister kan havne i. Højesteret har f.eks. netop forbudt liveblogging fra retssagen med anklager om voldtægt i en københavnsk borgmesters seng. Vores forpligtelse er at ruste de studerende bedst muligt til at navigere som journalister i en kompleks verden, hvor reaktionstiden ofte er kort.
Journalistikken skal også bidrage til sammenhængskraften
Vi uddanner fremragende journalister i Danmark og ikke bare på DMJX. Vores nye journalister er dygtige og reflekterede praktikere. Faktisk bedre, end da jeg selv blev uddannet.
Men opfattelsen i befolkningen af journalister som sandhedens autoriteter og oplysningens advokater er under forandring. Mange mener, at de kan nøjes med ”nyhederne” på de sociale medier, og at journalister derfor er overflødige. Men for det første er de fleste nyheder, som danskerne møder på Facebook og andre steder, skabt af professionelle medier. For det andet er der mere end nogensinde brug for journalister, der kan analysere, kvalificere og sortere i informations-forureningen og junk-nyhederne.
Troværdighed og evnen til at skabe tillid må nødvendigvis være fundamentet for enhver professionel formidling i et demokrati – og for os som uddannelsesinstitution
Men vi journalister er også nødt til at besinde os på, at folk måske ikke så meget anfægter sandhedsværdien af vores journalistik som vores fokus og historievalg. Tillid til journalister betyder selvfølgelig også en tillid til, at vi beskæftiger os med det, der er vigtigt i borgernes liv og hverdag.
Journalistikken skal være med til at sikre demokratiet, men den skal også bidrage til sammenhængskraften. Og vi er – ærligt talt – nok bedre til at finde hullerne i osten end til at beskrive osten som helhed. Den konstruktive journalistiske bølge er jo et modsvar på den fejlfinderkultur, der kun kan beskrive det, der ikke fungerer – og altså ikke normaliteten.
Medierne opleves som en elite
I sidste uge blev jeg vidne til en ulykke, hvor en dreng var blevet ramt af et S-tog. Jeg oplevede, hvordan civilsamfundet har en enorm sammenhængskraft med akut vilje til at hjælpe hinanden, når nogen er i nød. En kvindelig togpassager stod uden for vinduet til lokomotivføreren, lagde en hånd på hans arm og sagde: ”Rolig, jeg er psykolog og bliver hos dig.” En anden kvinde kom ilende til: ”Jeg er sygeplejerske, hvor ligger han?”. I løbet af de næste øjeblikke kom tre-fire læger – alle togpassagerer – ilende til for at hjælpe. Alt sammen før ambulancer og politi nåede frem og ydede massiv hjælp.
Lokomotivføreren var knust og spurgte efter en dulmende cigaret. En lidt ældre mand gjorde det til sin opgave at skaffe en pakke smøger. Det var rørende at opleve, at alle gerne ville hjælpe, og jeg spekulerede bagefter over, hvor gode vi som medier er til at beskrive den slags historier og den sammenhængskraft.
Vi har for længst mistet monopolet på at levere oplysning til befolkningen. Det er også længe siden, at journalistik var en envejskommunikation. Men borger-engagement og dialogbaseret journalistik vil vinde større og større indpas
Vi fortæller som regel om dårlige sundhedsplatforme, ambulancer, der er for sent fremme, eller politiet, der ikke opklarer ret mange indbrud. Og det er alt sammen rigtigt. Men det er heller ikke hele sandheden, og der er ingen tvivl om, at journalister er nødt til både at være i bedre dialog med befolkningen og arbejde mere med løsningsorienteret journalistik.
Vi har for længst mistet monopolet på at levere oplysning til befolkningen. Det er også længe siden, at journalistik var en envejskommunikation. Men borger-engagement og dialogbaseret journalistik vil vinde større og større indpas. Journalistik er ikke kun et spørgsmål om at levere sand information, men i lige så høj grad om at være relevant for borgerne. En del af den svigtende tillid til medierne skyldes givetvis, at vi opleves som en elite, der ikke forstår eller ser almindelige menneskers problemer og frygt for f.eks. globaliseringens konsekvenser for deres job.
En bedre balance
Til oktober tager vi på DMJX derfor hul på et treårigt udviklingsprojekt med en EU-bevilling på 1,7 millioner kroner, der skal skabe flere løsninger i nyheder og informationer. Vores ambition er at klæde både fremtidens journalister og etablerede journalister i mediebranchen på med viden og værktøjer, så de sammen med borgerne kan identificere relevante problemer og løsninger. Det er en måde at gentænke den klassiske journalistrolle, som skal operere til gavn for borgerne.
Ulrik Haagerup har ramt en nerve i befolkningerne også i andre dele af verden end Danmark, når han taler om, at den konstruktive journalistik skal være med til at skabe en bedre balance
Projektet bliver til i et tæt samarbejde med de to internationale uddannelsesinstitutioner Windesheim University og HdM Stuttgart. Derudover deltager Constructive Institute i Aarhus også i projektet som samarbejdspartner.
Vi har mediebranchen i al min tid sagt, at TV Avisen hver dag giver 10 gode grunde til at begå selvmord, fordi alle historierne er deprimerende. Vi har sagt det med et grin uden at tage det alvorligt. Men med mediemonopolernes sammenbrud er vi nødt til at tage det alvorligt, for læserne, lytterne og seerne er trætte af, at de bombarderes med negative nyheder. Ulrik Haagerup har ramt en nerve i befolkningerne også i andre dele af verden end Danmark, når han taler om, at den konstruktive journalistik skal være med til at skabe en bedre balance.
Men løsningerne kommer ikke af sig selv. De skal defineres i samspil med borgerne, på samme måde som borgerne skal være med til at vælge, hvilke problemer, der skal findes løsninger på. Dialog med borgerne om indholdet bør derfor være et centralt element i fremtidens journalistik.
Tillid er afgørende for fremtidens medier
Det amerikanske selskab, Hearkens, bidrager på 140 store og små medier bl.a. i USA og nu også i Danmark med metoder og værktøjer til at inddrage borgerne i den redaktionelle proces, til at lytte og opfatte borgerne som partnere i stedet for forbrugere af nyheder. Det handler naturligvis om nærhed, identifikation og relevans – og opbygning af tillid.
Det handler om tillid. Vi skal opbygge den. For tillid er godt. Og afgørende for mediernes fremtid. Jeg har stor tillid til, at den bliver god
Jysk Fynske Medier er et af de danske medier, der er begyndt at arbejde med den såkaldt public powered journalism, og hos Jysk Fynske Medier foregår det i praksis ved, at læserne møder spørgebokse, der opfordrer dem til at dele deres ideer og undren med redaktionerne. Foreløbig har læserne budt ind med 256 historier, som redaktionerne vælger blandt og lader læserne stemme på. Det har angiveligt givet en stribe historier, som mediet måske ikke selv ville have fundet. Historier, der betyder meget for læserne – og dermed giver gode læsertal, forklarer mediet selv.
Det handler om tillid. Vi skal opbygge den. For tillid er godt. Og afgørende for mediernes fremtid. Jeg har stor tillid til, at den bliver god.
Foto: Venstre, Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her