Vi mangler en erhvervsrettet og borgernær klimahandlingsplan

af i Danmark/Debat/Politik & Samfund

DAGENS POV //KLIMA – Hvor er den grønne vision for Danmark, spørger folketingskandidat for de konservative Katarina Ammitzbøll. Hun savner politisk handling i den grønne omstilling af Danmark og undrer sig over hvorfor regeringen er kommet så sent i gang. Vi har ikke råd eller tid til at vente med at finde løsninger på klimaproblemerne.

Regeringen fremlagde en ambition om, at Danmark skal være verdensførende på det grønne område med klimaudspillet på 38 punkter ’Sammen om en grønnere fremtid’ sidste efterår. Nogle måneder før landede regeringen en energiaftale. Vi skal være et lav-emissions-samfund, og danskerne elforbrug skal være helt dækket af vedvarende energi i 2030. Der er afsat penge til grøn forskning bland andet 580 millioner kroner i 2020 stigende til en milliard fra 2024. Så er vi ikke godt på vej, vil mange måske tænke.

Jo formentlig, men jeg undrer mig over, hvorfor regeringen er kommet så sent i gang. Paris-aftalen blev underskrevet for tre år siden i 2015.

Grøn omstilling er langt vigtigere end rød og blå blokpolitik, for ingen organisation, regering eller anden aktør kan løse klimaudfordringerne alene

Borgerne har fået nok og vil gøre mere for klimaet. Blandt andet med støtten til borgerforslaget om klima, som i skrivende stund har rundet over 60.000 underskifter. Borgerforslaget er et klart udtryk for, at tingene går for langsomt for mange danskere. Det er også svært at få øje på et eneste grønt politise tiltag i det danske gadebillede.

Storbyer som Amsterdam, Madrid, Hamburg og Oslo har for eksempel restriktioner på antallet af gamle og dieseldrevne biler, mens vi ufortrødent kører videre som aldrig før. Estland indfører gratis offentlig transport, og i Schweiz kan man køre i hele landet til halv pris ved et simpelt abonnement.

Men billetpriserne herhjemme er netop steget. Transportsektoren står for knap 30% af udledningen af drivhusgasser og det forventes at stige. Og så er det i øvrigt uden vores internationale flyrejser og anden transport til udlandet. Hvor er den grønne vision for Danmark eller bare for en enkelt sektor som transport eller byggeri?

Der mangler politisk lederskab

For nylig lanceredes den første vurdering af, hvordan Danmark opfylder et mål om ’bæredygtige byer og lokalsamfund’ i 2030, som er ét af FN’s 17 verdensmål. Vurderingen afslørede, at Danmark halter helt bagefter.

Kun 4 procent af vores igangværende byggeri er bæredygtigt, vores CO2-udledning er stigende på flere områder, vi producerer meget store mængder affald, og vores forbrug ligger blandt de højeste i verden. Der er potentiale for forbedring, ifølge Rambøll, som har lavet analysen. Det er dybt pinligt, særligt når vores virksomheder har udviklet mange grønne løsninger inden for vind, vand og energi-venlige boliger.

Vi skal lave en borgernær handlingsplan, hvor borgerne kan følge med og deltage aktivt, i opfyldelsen af Parismålene.

Regeringen har tidligere nedsat en kommission for cirkulær økonomi, men hvor er anbefalingerne i klimaudspillet?

Forudsætningerne er enorme for at nå til tops, men der mangler politisk vision og lederskab til at gøre gavn af dem. Vi trænger til ambitiøse mål og handling som også rækker ud over CO2 og energi som f.eks. affald og plastik.

Grøn omstilling er vigtigere end blokpolitik

Grøn omstilling er langt vigtigere end rød og blå blokpolitik, for ingen organisation, regering eller anden aktør kan løse klimaudfordringerne alene. Vores generation vil blive vurderet på, om vi nåede at bremse klimaforandringerne og fik reddet vores klode. De unge holder klima-demonstrationer hver torsdag foran Christiansborg. Vi kan ikke lade vores virksomheder i stikken om at løse klimaudfordringerne. Der skal ordentlige rammevilkår til. Hvis markedet kunne ordne det og man indførte en simpel CO2 beskatning, ville vi jo ikke have så katastrofal en situation som nu. Men vi kan ikke betale os fra den globale opvarmning og forbruge fortsat i samme omgang og på samme måde.

Derfor anbefaler jeg:

1) Vi skal lave en borgernær handlingsplan, hvor borgerne kan følge med og deltage aktivt, i opfyldelsen af Parismålene.

2) Vi skal have mål for klimavenligt byggeri. Fx mål for antallet af energivenlige boliger til en overkommelig pris, begrænsninger for nybyggeri ved kysterne, som den sidste frie natur vi har, og ved nybyggeri skal der tages højde for stigende vandstande.

3) Vi skal have klimavenlig og billig transport. Fx ved elektrificering af al offentlig transport og kørsel, og ved at indføre halv pris på billetter ved køb af et årligt abonnement som i Schweiz. Det skal være som i fitnesscentret. Har man et abonnement, er der større motivation til at bruge det.

4) Vi skal have styr på al vores affald og emballage. Sæt afgifter på plastik, giv producenter en forpligtelse til at tage emballage tilbage, og tænk cirkulær økonomi i fremtidens planer.

Vi har ikke råd eller tid til at vente med at finde løsninger på klimaproblemerne. Det har de danske borgere og særligt de unge indset. Politikerne på begge fløje må komme ind i kampen og lytte til, hvad erhvervslivet og forskningen har brug for til at accelerere den grønne omstilling.


Topfoto: Middelgrunden i Øresund. Flickr. 

Katarina Ammitzbøll er Folketingskandidat for det Konservative Folkeparti, Frederiksberg og Københavns Storkreds.

Mindre og større bidrag modtages meget gerne til min valgkampagne.
MobilePay: 21 81 87 22. Mærk: ’Katarina’.

Seneste artikler om Danmark