USA 2020 // REPORTAGE – “Det er essentielt at vælge en lille beliggenhed, hvor folk skal klemme sig ind og stå tæt op ad hinanden frem for en stor gymnastiksal, hvor folk kan brede sig. Seeren derhjemme skal altid efterlades med et indtryk af, at kampagnen er blevet overrendt af støtte.” Anton Lykketoft rapporterer fra Iowa, før demokraternes primærvalg åbner i denne stat med et brag 3. februar.
IOWA – Ingen er bedre til at føre valgkamp end amerikanerne. De professionelle kampagnefolk ved præcist, hvad de laver, de er dybt professionelle og voldsomt manipulerende.
Og i Danmark elsker mange det cirkus. Over nogle hæsblæsende døgn gatecrashede overtegnede for nylig møder for seks forskellige præsidentkandidater i den afgørende svingstat Iowa for at aflure, hvordan kampagnestrategerne orkestrerer det perfekte vælgermøde, der i USA kaldes et rally, hvis mødet har en vis størrelse.
Intet er vigtigere for en amerikansk præsidentkandidat end en stærk græsrodsbevægelse, der kan banke på døre landet over. Det kaldes også “the ground game”
Det ser lettere ud, end det er. Hver eneste detalje skal planlægges, alt er timed og tilrettelagt og intet overlades til tilfældighederne.
Vælg altid et lokale, der er for lille
For en valgkampagne er der to klare mål med et rally. For det første skal det overbevise og mobilisere lokalområdet. Helst skal mange af de vælgere, der i forvejen har tænkt sig at stemme på kandidaten, være så positivt overvældede, at de melder sig som frivillige.
Intet er vigtigere for en amerikansk præsidentkandidat end en stærk græsrodsbevægelse, der kan banke på døre landet over. Det kaldes også “the ground game”. I samme omgang skal de mennesker, som stadig er i tvivl, overbevises.
For det andet skal et rally skabe det rigtige image for kandidaten. Ved et vellykket rally ligger en gylden mulighed gemt for at iscenesætte sig selv. For at lykkes leder kampagnen derfor efter den samme energi som ved en rockkoncert, men samtidig er koreografien lige så indøvet som et teaterstykke.
Hvis det lykkes at forene energien til at overbevise og mobilisere med overleveringen af et konsekvent budskab, samtidig med at man naturligvis undgår fuckups, mens pressen iagttager hele showet, er successen hjemme.
Før et vælgermøde overhovedet har fundet sted, lægger kampagnen af samme grund en enorm indsats, hvor kommunikationsholdet træffer altafgørende beslutninger. Samtidig skal fodfolket dukke op.
Først skal der vælges en beliggenhed, hvor det er vigtigt at finde et lokale eller et sted med lokal betydning, som samtidig gerne må være for småt til det fremmøde, man forventer.
Nedenfor ses et lokale, der er proppet til randen ved et vælgermøde for Amy Klobuchar:
https://www.instagram.com/p/B6wlQMfn5-S/
Buttigieg og Warren kæmper om de højtuddannede
Pete Buttigieg, tidligere borgmester i South Bend, Indiana, og nuværende demokratisk præsidentkandidat, er i øjeblikket i en intens konkurrence med en anden kandidat, senator Elizabeth Warren, om, hvem der kan vinde collegeuddannede vælgere i Iowa.
I løbet af 2019 brugte demokraternes præsidentkandidater ca. 30 pct. af deres tid i Iowa. Den lille stat i Midtvesten har historisk set nydt disproportionalt meget opmærksomhed fra håbefulde præsidentkandidater, fordi den stemmer først i primærvalgene.
Alene i 2019 så befolkningen i Iowa omkring fem begivenheder med præsidentkandidaterne om dagen, hvoraf langt de fleste var officielle rallies.
Rallies er den kommunikative hjørnesten i enhver præsidentkandidats forsøg på at overbevise vælgerne, og lige præcis i Iowa er det vigtigt, at de sidder lige i skabet. Konkurrencen er hård og hver dag tæller.
Sagt på en anden måde, rallies er den kommunikative hjørnesten i enhver præsidentkandidats forsøg på at overbevise vælgerne, og lige præcis i Iowa er det vigtigt, at de sidder lige i skabet. Konkurrencen er hård og hver dag tæller.
Et af mange kommunikative tricks fra Buttigiegs side var for nyligt at vælge The State Historical Building, et museum til ære for Iowas rige historie i Des Moines, som scenen for et stort rally. Buttigieg har formentligt villet signalere, at han er det kloge valg i kampen mod Warren om de højtuddannede vælgere.
Det vigtigste i forhold til beliggenheden er dog ikke, hvilken bygning man står i, men derimod, hvordan det ser ud på TV.
Hvis en kampagne skal signalere momentum og bred folkelig opbakning, kræver det et fuldt hus. Fysisk eller optisk. Det er derfor essentielt at vælge en lille beliggenhed, hvor folk skal klemme sig ind og stå tæt op ad hinanden frem for en stor gymnastiksal, hvor folk kan brede sig. Seeren derhjemme skal altid efterlades med et indtryk af, at kampagnen er blevet overrendt af støtte. Vi har det jo med at stemme på den kandidat, vi tror, alle andre stemmer på.
Folk skal strømme til, før dørene åbner
For nogle præsidentkandidater kommer det helt automatisk. Donald Trump kan altid fylde et stadion. Bernie Sanders ligeså. Men for mindre kandidater uden den samme starpower, fx tech-entreprenør Andrew Yang, kræver det arbejde at få folk til at dukke op.
I starten af januar fulgte jeg en gruppe af Yang-frivillige før et møde i Perry, en lille by nord for Des Moines med ca. 8.000 indbyggere. Her gik jeg dør til dør som et led i en totrinsplan, der skulle få folk til at komme senere på aftenen.
Det første skridt i processen var målrettet reklame. Om det var på Facebook, hvor kampagnen oprettede et event, der blev delt i lokale grupper, eller om det var i byens avis, The Perry Chief, hvor der blev skrevet om Yangs kommende optræden.
“Det var hårdt arbejde”, men som en af de frivillige sagde til mig, efter vi havde været til Yangs møde: “Det var det hele værd, da jeg så en af dem, vi snakkede med tidligere”. Yang høstede fuldt hus den aften
Nøglen for Yang-kampagnen var at skabe lokal opmærksomhed. I dagene op til blev der endda efterladt flyers rundt om i byens kaffebarer og restauranter, hvor de gjorde reklame for mødet senere på ugen.
Det andet skridt i processen var en hær af frivillige. Yang har en meget dedikeret fanskare. Kampagnen opfordrede derfor folk fra alle hjørner af Iowa til at tage til Perry for at banke på døre, og det gjorde de.
“Det var hårdt arbejde”, men som en af de frivillige sagde til mig, efter vi havde været til Yangs vælgermøde: “Det var det hele værd, da jeg så en af dem, vi snakkede med tidligere”. Yang høstede fuldt hus den aften.
De udvalgte – signalet fra et publikums sammensætning
Kommunikationsarbejdet er dog langt fra ovre, når dørene til et rally er åbnet.
Efter publikum har registreret deres ankomst ved indgangen – alle kampagner beder om e-mailadresser, postnumre og telefonnumre, før man får lov til at komme ind – ligger kampagnen på lur klar til at udvælge sammensætningen af mennesker, der skal stå i tv-billedet.
Håndplukningen af publikum er værd at notere sig for kampagnen vælger altid den demografiske sammensætning, som de ønsker at signalere, støtter kandidaten.
Ved et vælgermøde i San Antonia, Texas bliver jeg selv håndplukket til et Joe Biden rally. Da dørene åbner bliver jeg prikket på skulderen af en kampagnemedarbejder, der pænt spørger, om jeg ikke ville med op på scenen.
Jeg bliver håndplukket til et Biden rally. Det skyldes nok, at Biden, der mest af alt tiltrækker ældre vælgere, har ønsket at signalere støtte fra unge mennesker, hvor andre kandidater – især Bernie Sanders – står stærkere
Han fører mig hen til et venteområde sammen med de andre lottovindere, der stort set kun består af collegestuderende. Biden, der mest af alt tiltrækker ældre vælgere, har nok ønsket at signalere støtte fra unge mennesker, hvor andre kandidater – især Bernie Sanders – står stærkere.
Signalværdien af en kandidats ‘playlist’
I tiden mellem publikum finder deres plads, og kandidaten træder frem på scenen, er det kommunikationsholdets opgave at piske en stemning op. Euforien ved at være til et rally skal nemlig få de sidste tvivlere ombord. Og en vigtig del af det, der skal til, ligger i musikken.
Hver kandidat har en signatursang, der på en gang indkapsler både personen og platformen. Det kan virke som en ubetydelig del af kampagnen. Men en præsidentkandidats soundtrack er med overalt og efterlader et permanent indtryk hos publikum, der skal fremme kampagnens budskab.
Bernie Sanders er gået til valg på at skabe en politisk revolution. Han vil tage magten fra den ‘korrupte Washington-elite’ og give den tilbage til ‘folket’. Dét sørger den playlist, der spilles til hans rallies i den grad for at minde publikum om
Bernie Sanders er et godt eksempel. Han er gået til valg på at skabe en politisk revolution. Han vil tage magten fra den ‘korrupte Washington-elite’ og give den tilbage til ‘folket’. Dét sørger den playlist, der spilles til hans rallies i den grad for at minde publikum om.
Under opvarmningen til et Bernie Sanders-rally kan man blandt andet regne med at høre Talkin’ Bout A Revolution af Tracy Chapman, Revolution af Bob Marley og The Revolution Starts… af Steve Earle. Men Sanders’ signatursang er selvfølgelig ingen anden end John Lennons Power to the People.
Se ugemagasinet The New Yorker fortælle om, hvad sangene fortæller om de enkelte kandidaters kampagne:
Den passionerede frivillige og en kendis
Men vi er ikke helt i mål endnu. Inden selve kandidaten træder ud til store bifald, skal man ofte høre fra to andre: den passionerede frivillige og den store berømthed. Det er vigtigt at vise ansigtet på de mennesker, der driver kampagnen frem: det sørger den eller de frivillige for. Samtidig er det aldrig dårligt at kunne se dem score højt på kendis-barometeret.
Den frivillige holder en brandtale om, hvorfor de kæmper for en specifik kandidat. Til et Joe Biden-rally i starten af januar fortalte en frivillig om, hvordan han, ligesom Biden, havde mistet nære i sin familie til kræft. Biden, der i sin tid som vicepræsident stod i spidsen for et initiativ mod kræft, havde inspireret ham. Efter de rørende ord bad han alle i lokalet om at mobilisere sig selv på vegne af Biden.
Den berømte person er enten en folkevalgt med relationer til lokalområdet eller en Hollywood popkultur-type.
Da jeg så Bernie Sanders i Los Angeles, talte skuespilleren Tim Robbins. Da jeg så Pete Buttigieg i Ames, en universitetsby i Iowa, talte sangerinden Mandy Moore.
Oftest er det dog en anden politiker, der introducerer kandidaten. For Joe Biden, når han taler i Iowa, er det et lokalt medlem af Kongressen, Abby Finkenauer, der stolt præsenterer kandidaten med ordene: “I’m proud to introduce to you, the next president of the United States of America”
Signatursangen spiller over højttalerne. Skiltene, kampagnen har tildelt folk i tv-billedet, flyver i vejret og et stort smil breder sig på kandidatens læber. Et vink til højre, et vink til venstre følges at et kram til personen, der har introduceret kandidaten
Herefter træder aftenens hovedperson ud på scenen. Signatursangen spiller over højttalerne. Skiltene, kampagnen har tildelt folk i tv-billedet, flyver i vejret og et stort smil breder sig på kandidatens læber. Et vink til højre, et vink til venstre følges at et kram til personen, der har introduceret kandidaten. Hvis alt lykkes, følger et højt bifald fra publikum, mens de frivillige prøver at få folk til at råbe kandidatens navn i kor.
Først når alle er faldet til ro, går kandidaten i gang med sin standardiserede tale; sin stump speech, som de kalder det i USA. Det er en tale, kandidaten har holdt tusinde gange før, hvor han eller hun bruger 20-30 minutter til at fortælle om, hvem de er, hvad de står for, og hvordan de planlægger at vinde valget.
Den tilstedeværende presse plejer at tune ud under the stump speech. De har hørt den mange, mange gange før, men publikum elsker det. Man kan se den type taler som er en slags greatest hits. Tænk Trumps “Build the wall” og “Lock her up”.
Efter klimaks skal der mobiliseres
Når kandidaten er færdig, og folk har fået deres selfie, går det store efterspil i gang. Der skal mobiliseres og spinnes.
Ingen vælger blandt publikum forlader stedet uden at have haft øjenkontakt med en frivillig. De er nemme at få øje på, og det er også dem, der blokerer udgangene, altid iklædt i kandidatens merchandise fra top til tå.
Hendes tale skabte en følelse af påtrængende nødvendighed, der gav mig lyst til at blive frivillig. Det er på tide, at vi får en kvindelig præsident”, lyder det fra Marie Louise
Og vælgere, der allerede kan lide kandidaten, bliver bedt om at melde sig under fanerne. Som Jane og Marie Louise, to kvinder, jeg talte med efter et Warren-rally. Energien ved mødet havde bekræftede dem i deres sag, og de var nu klar til at være frivillige for Warren fortæller de:
“Hendes tale skabte en følelse af påtrængende nødvendighed, der gav mig lyst til at blive frivillig. Det er på tide, at vi får en kvindelig præsident”, lyder det fra Marie Louise.
De, der derimod blot ønskede at lære mere om kandidaten, bliver spurgt om, hvad de synes. Hvis de giver en positiv respons, hvilket man ofte gør efter et rally, bliver de bedt om at underskrive et stykke papir, et commit to caucus card, hvor de højt og helligt lover at stemme på kandidaten.
Det gode media spin foregår primært på de sociale medier. De bedste klip fra alle dagens rallies laves om til små reklamevideoer.
Kampagnemedarbejderne deler billeder af fremmødet, ofte med en “Wauw, prøv lige at se, hvor mange der kom”-tekst. Og kandidaten lægger en post-rally-video op på Instagram, Snapchat eller Facebook – eller alle tre.
Ved enkelte rallies bliver pressen, indtil publikum er gået.
Nogle kampagner, som regel de mindre, lader udvalgte journalister få fem minutter med kandidaten eller pressesekretæren. Når medierne har fået deres, bliver kandidaten ført ud i den ventende kampagnebus. Videre til den næste by. Videre til det næste rally.
Dette er en redigeret udgave af en artikel fra KForum, hvor den blev publiceret under titlen “Et nøje planlagt mediecirkus”.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Alle fotos: Private eller taget af Anton Lykketoft. Topfoto er fra Pete Buttigiegs kampagne.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
