TYSKLAND // ANALYSE – Partistifteren Sahra Wagenknecht tilbyder noget nyt. Uden rigtigt at pege på løsninger rammer hun lige ned i den tyske befolknings frustrationer.
Forbundsdagsvalget i 2025 kan blive en lige så stor rystelse for Tysklands etablerede partier, som folketingsvalget i 1973 blev for de danske. På højrefløjen ligger Alternative für Deutschland til omkring en femtedel af stemmerne, og nu er der dukket et nyt populistisk parti op: Bündnis Sahra Wagenknecht.
Sahra Wagenknecht, 54 år, er venstrefløjens mest kendte figur, med i tv-debatter nærmest hver uge, og hun har lavet en ren Støjberg: “Vælgerne kan have svært ved at huske et nyt partinavn, men mit navn kender alle,” sagde Wagenknecht, da hun brød med resterne af det østtyske kommunistparti, Die Linke, og tog ni forbundsdagsmedlemmer med sig. Inger Støjbergs parti er jo også personligt: Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg.
Det yderste venstre og det yderste højre
Deres agitation er på flere punkter ret ens: Få, men markante populistiske slagord, og mens Wagenknecht i den økonomiske politik ligger til venstre for Støjberg, så er de enige om modstanden mod udlændinge og den grønne omstilling.
Sahra Wagenknechts plan går ud på at samle det yderste venstre og det yderste højre. Hun var imod covid-vaccinationer, hun vil skænke Putin fred i Ukraine på hans betingelser, hun er imod woke og kræver de sociale ydelser sat op. Især bekæmpelse af børnefattigdom og en forbedring af pensionerne.
En landsdækkende måling for tv-kanalen ZDF viste (10/11), at 13 pct. af de tyske vælgere mente, at de ville stemme på Sahra Wagenknecht. Sammen med AfD, en mulig genkomst af Die Linke samt rimelige chancer til samlebækkenet Freie Wähler, så kan Tyskland stå med et parlament, hvor op mod en tredjedel af mandaterne ikke er regeringsduelige. Og det er et større problem i Tyskland, end det ville være i Danmark.
Vælgerne er trætte, inflationen er høj, kommunerne er pressede af den voldsomme flygtningestrøm, og økonomien truer med at gå i bakgear
Tyskland har ingen tradition for mindretalsregeringer, der har aldrig været en eneste i Forbundsdagen siden dannelsen i 1949, og nogle få korte forsøg i delstater mislykkedes efter ikke en gang to år. Traditionen er, at en regering ikke får noget som helst igennem, hvis den ikke selv har flertallet. Og det kan give de etablerede partier voldsom hovedpine i 2025.
Vælgerne er trætte, inflationen er høj, kommunerne er pressede af den voldsomme flygtningestrøm, økonomien truer med at gå i bakgear, fx er eksporten vigende, statsbudgettet er under pres. Og de etablerede partier er slidt ned.
De kristeligt/borgerlige unionspartier CDU/CSU står til ca. 30 pct. af stemmerne, men både socialdemokraterne i SPD og Die Grüne står til omkring 15 pct. Det kræver tre partier til et flertal og endnu en omgang af interne stridigheder og slappe kompromiser i en regering, der kun er trådt sammen af bitter nød.
Wagenknechts omskiftelige karriere
Sahra Wagenknecht tilbyder noget nyt. Uden rigtigt at pege på løsninger, rammer hun lige ned i den tyske befolknings frustrationer.
Og hun er både skarp og velargumenteret, også når hun har skiftet holdninger. Hun er vokset op i Østtyskland, men identificerede sig aldrig rigtigt med regimet, mens det eksisterede. Da det socialistiske enhedsparti, SED, efter sammenbruddet i 1989 blev omdannet til PDS, blev Sahra Wagenknecht aktiv.
Sahra Wagenknecht har i sin lange karriere i Die Linke altid været i centrum for partiets evige stridigheder
Nu som en ledende figur i partiets kommunistiske fraktion, og de fleste opfattede hende som en renlivet stalinist. Det er også en typisk Wagenknecht, at hun efter 1989 fandt ud af, at den skandaliserede og udbrændte partileder Erich Honecker havde været en stor statsmand. Efter få år gik hun stik modsat og omfavnede den kristelige Ludwig Erhards økonomiske politik.
Sahra Wagenknecht har i sin lange karriere i Die Linke altid været i centrum for partiets evige stridigheder. Hendes afsked var længe bebudet, og den har medført, at Die Linke har mistet sin status som fraktion og nu må afskedige 162 medarbejdere. Die Linke bliver nu en gruppe med langt værre rettigheder end en fraktion.
Tidligere forsøgte Wagenknecht sig med en fraktion, der hed Aufstehen, men hun fik aldrig opbygget en struktur. Det har hun sat øverst på dagsordenen for Bündnis Sahra Wagenknecht.
Hun er født som Sarah Wagenknecht, datter af en østtysk mor og en iransk studerende. Han forlod kone og barn, da Sarah var tre år. Siden har hun som et minde om faren taget navneforandring fra det tyske Sarah til det persiske Sahra.
Sahra Wagenknecht er barnløs. I 1999 giftede hun sig med storsvindleren Ralph Niemeier, da denne blev løsladt efter en langvarig fængselsdom. Mens de var gift, blev han far til tre børn – alle uden for ægteskab og med forskellige kvinder.
I 2011 blev kun kæreste med og senere gift med den tidligere partiformand i SPD, Oskar Lafontaine, 80. Han er en lige så stridbar person som Sahra Wagenknecht. Som kanslerkandidat i 1990 led han et alvorligt valgnederlag, bl.a. fordi han var skeptisk over for genforeningen. Han blev senere partiformand, men overlod i 1998 posten som kanslerkandidat til Gerhard Schröder. Denne vandt valget og gjorde Lafontaine til finansminister. Det varede end ikke et år, så forlod Lafontaine både ministerium og parti.
Ægteparret bor i Saarland. Det var der, Wagenknechts helt, Erich Honecker, begyndte sin karriere i kommunistisk politik.
Læs også artiklen Putins angrebskrig forandrer Tyskland
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
