NATO // ANALYSE – Polen er ved at blive en af de stærkest rustede europæiske stater og har accelereret sin oprustning over de seneste år. Dette vil ændre magtbalancen internt i EU og Nato på længere sigt. Derfor bør vi i Danmark nøje følge den polske udvikling, skriver Lars Bangert Struwe og Theo Hoffgaard.
I 2020 begyndte Polen en moderniseringsproces af deres militære styrker som et modsvar til, hvad de opfattede som en voksende trussel fra Rusland. Det har medført meget store investeringer i fabrikation og indkøb af militært udstyr, særligt fra USA og Sydkorea.
Den polske regering har investeret milliarder i forsvaret. Det sker samtidig med, at Polens økonomi er tredoblet over de sidste 25 år. Alene fra 2016 til 2022 steg landets BNP med ca. 37 %. Denne vækst er med til at muliggøre de store investeringer i det polske forsvar. I januar 2023 erklærede Polens premierminister, at de ville hæve procentdelen af deres BNP brugt på forsvaret til 4 %. Dette er en markant stigning siden 2015. Dengang var allerede 2,2 % af Polens BNP dedikeret til forsvaret.
Denne oprustning består hovedsageligt af militærudstyr til flyvevåbenet og hæren. Polen har købt 366 Abrams kampvogne, 18 HIMARS raketartilleri, 48 Patriot missilforsvarssystemer, 96 Apache helikoptere og 32 F-35-kampfly af USA. Polen er også blevet storkunde hos sydkoreanske våbenproducenter, hvor de har købt 1000 K2 kampvogne, 600 K9 artilleri, 288 K239 raketartilleri og 48 FA-50 kampfly. Der er også gjort få indkøb til søværnet, blandt disse er 3 Arrowhead fregatter fra Storbritannien og 2 Saab efterretningsskibe fra Sverige.
En anden dimension af Polens militære oprustning er en proces kaldet “Polonization”, hvorved polske partnere deltager i produktionen og leveringen af våben fra udlandet. Dette har to formål: at give Polen adgang til ny teknologi og at skabe indkomst for lokale virksomheder. Polens aftaler med udenlandske våbenproducenter vil styrke landets interne produktionskapacitet i fremtiden.
Holdingselskabet Polska Grupa Zbrojeniowa (PGZ) styrer alle Polens statsejede forsvarsvirksomheder og deres samarbejde med udenlandske våbenproducenter. Et af disse samarbejder er et konsortium mellem PGZ og Hyundai Rotem, en sydkoreansk våbenproducent. Denne aftale indebærer, at 800 sydkoreanske K2 kampvogne vil blive konstrueret i polske fabrikker fra 2026.
Disse internationale samarbejdsaftaler er en vigtig del af Polens langsigtede plan om et mere selvforsynende forsvar. En polsk autonomi.
Polens rolle i Nato og EU
Ud over at styrke deres eget forsvar har Polen mål om at udvide samarbejdet med deres allierede og presse dem til oprustning. Efter en session ved North Atlantic Council understregede Polens forsvarsminister Mariusz Blaszczak denne pointe: ”The North Atlantic Alliance should focus on strengthening the armed forces, on building interoperability. In my speech, I stressed that 2 % of GDP for defense is the minimum, and the target should be much higher.”
Blaszczak argumenterer her for en generel udvidelse af alle Nato-staters militære styrker som en garanti for global sikkerhed. Ifølge Natos estimater møder kun 11 medlemsstater målet om et minimum af 2 % af deres BNP dedikeret til forsvar i 2023.
I EU har Polen til en vis grad været en paria. Polen blev i december 2021 indklaget for EU-Domstolen for at forsøge at tilsidesætte EU lov til fordel for deres egen national lov. I september 2023 besluttede Polen, Slovakiet og Ungarn at blokere importen af ukrainsk korn, i strid med EU-Kommissionens beslutning. Polen søger med dette at beskytte sine egne bønder, og det flugter regeringspartiets politik, men strider imod Polens klare støtte til Ukraine.
Som en del af stridigheden over ukrainsk korn udmeldte den polske premierminister, Mateus Morawiecki, at Polen ikke længere vil supplere våben til Ukraine. En talsperson for den polske regering har senere udmeldt, at premierministerens ord var blevet misforstået, og at Polen ville fortsætte med at støtte Ukraine. Michal Baranowski, en førende sikkerheds- og forsvarsekspert, mener, at disse udmeldelser skal forstås som en del af premierministerens valgkamp. I sin holdning forsøger Morawiecki at appellere til sine vælgere ved at vise styrke over for Ukraine.
På trods af landets antagonistiske forhold til EU har Polen været en af de stærkeste støtter til Ukraine i dets kamp imod Rusland. Det gør Polens stilling interessant. EU og Nato skal balancere deres holdning til Polen pga. dets stærke støtte til Ukraine. Den nye sikkerhedspolitiske situation gør, at Polens militære magt på sigt efter al sandsynlighed vil påvirke såvel dets stilling i EU som i Nato.
Theo Hoffgaard har bidraget til denne artikel. Han er praktikant i Atlantsammenslutningen, stud. soc. i udviklingsstudier og internationale forhold.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her