Den satiriske julesne falder ujævnt i Cafe Liva

i Kultur & Medier/Scenekunst af

JULEKABERET // ANMELDELSE – På premiereaftenen onsdag bevægede Jan Eriksen sig i igennem det julebelyste novembermørke til Café Liva i Nyhavn, hvor den årlige julekabaret kører for 30. gang med dette års udgave ‘Sne hvad der vil’. Selvom flere af årets sketches er som snaps for smilebåndet, er helhedsindtrykket ujævnt.

 

 

Havde man af en eller anden grund glemt det på forhånd, kunne man ikke være i tvivl ved ankomsten onsdag aften til Kongens Nytorv og Nyhavn. Hvis julens begyndelse defineres af mængden af byens julelys, er det definitivt jul nu – også på de københavnske scener. Skuespiller med meget mere Vienne McKee har drevet sit Crazy Christmas Show lige siden 1982. Også i år.

Og den årlige juleforestilling i Café Liva, Sne hvad der vil, kører i år for 30. gang. Den er i øvrigt tæt på udsolgt i båden, der ligger fortøjet på skyggesiden af Nyhavn.

Måden Tom Jensen med sit gummifjæs i konstant rotation får den dejlig platte sketch MUS-samtale til at brage igennem, er ren snaps for smilebåndet

Denne gang med skuespillerne Mette Marckmann og Tom Jensen på scenen, akkompagneret af kapelmester Lars Fjeldmose. De fleste tekster er begået af Liva-bossen, ildsjælen Jacob Morild, der efterhånden må siges at være en af de mest rutinerede og vigtigste spillere i Revydanmark og omegn. Han er i øvrigt lige nu på turné med en helt anden julekabaret.

Fremragende komik-skuespillere

Både Mette Marckmann og Tom Jensen er fremragende, komiske skuespillere. De synger, spiller og fjoller løs med det sprudlende humør, som man må forvente af en julekabaret.

Kan man sige noget nyt om Jesus fødselsdag? De prøver.

Jensen har for længst demonstreret sine evner til at skabe munter musik alene med sin mimik. Peter Ustinov talte om latterens civiliserede musik. Man kan diskutere, hvor civiliseret, det er nede i Café Liva. Eller bør være – i et rum, hvor julen som gave-, spise og drikkeorgie er under behandling.

Måden Tom Jensen med sit gummifjæs i konstant rotation får den dejlig platte sketch MUS-samtale til at brage igennem, er ren snaps for smilebåndet. Der skal noget til at få teksten til På loftet sidder nissen til at virke funny under en mus-samtale. Hvem andre end netop Jensen kunne i øvrigt stille sig op på en scene at bruge sit maveskind til at skabe figurer i en meget julefrokost-venlig sketch. Så at sige.

Uforløste idéer

Som altid, når Morild er involveret, ligger der en stor idérigdom bag 2018-versionen af den traditionelle kabaret. Desværre bliver langt fra alle de gode idéer forløst. For eksempel kæmper Marckmann og Jensen bravt med den ellers originale ’hvad skete der, da den ene af de vise mænd kom alt for sent hjem fra Betlehem og konen blev sur’-sketch. Nå, så du har været sammen med en jomfru???

En anden sketch baseret på et ordspil mellem Allan og Allah virker som et besynderligt knæfald for… jeg ved ikke hvad. Uanset, hvad læren af Muhammedtegningerne måtte være, er det ikke, at de to navne ligner hinanden.

Desværre bliver det ikke et fuldtonet ’Thank you for the music’ denne gang. Sneen falder ujævnt i Liva i år

Ligesom sketchen Pedes Jul virker underligt retningsløs. Den er muligvis en satire over ultraliberalismen. Ku’ ligne dem i Liva. Man kan mene, at det i en tid med omsiggribende hensynssyge – ganske vist som et forståeligt opgør mod SoMe-brutalitet – er forfriskende anderledes at bruge social elendighed komisk til at bygge op til klimakset – som Kjeld Petersen siger i Tømmerflåden. Det er  helt i tråd med komikkens svar på Jerusalem (eller Brian), Monty Python, at afsøge konventionelle grænser via komikken. Det er bare overhovedet ikke sjovt her. Selv Bob Hope – republikaner by heart – har sagt, at comedy bør være den svages værn mod systemernes magtfuldkommenhed.  Men man kommer i tvivl i Pedes Jul.

Ligesom satspulje-Brittas gæsteoptræden i en sketch virker påklistret.

Igen er det en god, satirisk tanke at invitere mormor, som ingen ellers gide beskæftige sig med til daglig, med til juleaften. Hvor ingen i øvrigt opdager, at hun er død. Men sketches leveres så forceret, at den satiriske snert drukner i show.

Forrygende ABBA-afdeling

Der er en håndfuld højdepunkter i Sne hvad der vil. Mette Marckmanns jyske curlingmor er ramt lige på kornet, spillet med vanlig blanding af musikalitet, djærvhed og sensualitet. Som et stilrent, klassisk revynummer virker det velplaceret midt i de mere løsslupne julefestligheder. Som også hendes tv-interviewer i en sketch, hvor der bliver gået tæt på Gud. Hvor god en far er han egentlig for Jesus? Var han ikke utro med Jesus-drengens mor? Måske trækker glæden over at leve i samfund, hvor man kan begå den slags komik uden at risikere sit liv, lidt op her. Men det er faktisk grinagtigt.

Sne hvad der vil lukker og slukker med en forrygende ABBA-afdeling, Abba-dabba-jul. Hvor Marckmann som Frida og Tom Jensen – næsten lige så uimodståelig som Agnetha i sine velmagtsdage – trykker den af med julens sange til Björn og Bennys melodier. Helt sikkert en humørspreder.

Desværre bliver det ikke et fuldtonet ’Thank you for the music’ denne gang. Sneen falder ujævnt i Liva i år.


Foto: Brita Fogsgaard

Café Liva, Sne hvad der vil. Premiere onsdag Medvirkende: Mette Marckmann, Tom Jensen, Lars Fjeldmose. Tekster næsten alle af Jacob Morild. ‘Øjne udefra’: Lars Knutzon. 

Jan Eriksen (f. 1958) er oprindelig uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist og redaktør siden midten af 80'erne. Først på det dengang nystartede Gaffa, hvor han var redaktør i 1986-88.
Fra 1988 til ’94 var han drivkraften bag etableringen af ungdomsmagasinet Chili. Siden har han arbejdet på BT i flere funktioner senest som musikredaktør og kulturredaktør på BTMX.
Eriksen har igennem årene især skrevet om musik, men også film, teater, musicals, tv, Melodi Grand Prix, revy og stand up-comedy. Han har desuden udgivet, redigeret og fungeret som konsulent på flere bøger, både fagbøger og romaner, senest krimien 'Alt det, som ingen ser' (People's Press, 2017). Spørger man ham om højdepunktet i hans karriere, vil svaret til enhver tid lyde: ’At have opfundet navnet ’Kryddersildene’ om Spice Girls.' Hvis du vil bidrage til Jans løn på POV kan du donere til hans Mobile Pay: 22 64 82 35

Seneste artikler om Kultur & Medier