
POV SPORT // 5. ETAPE – Etapen til Arenberg med de 11 brostenssektorer var ventet med spænding, og den skuffede ikke. Det blev et formidabelt væddeløb, som gav svar på flere påtrængende spørgsmål.

Som sædvanligt, kan man efterhånden sige, startede etapen med, at Magnus Cort kørte ud af skolegården med to følgesvende. De fik følge af tre flere, hvoraf den ene var Corts klassement-mand, Nelson Powless. Tilstedeværelsen af ham ændrede gamet for Cort, da udbruddet blev til et klassement-projekt. De andre i udbruddet var Boasson Hagen, van der Hoorn, Gougeard og Clarke
Det var ikke favoritten og manden i gult, Wout van Aerts dag. Først styrtede han, og derefter var han tæt på igen af blive fældet af DSM-bilen, men efter nogen tids jagt nåede han fronten igen.
Hvis der ikke kan fremvises lægeerklæring, der viser sygdom, fra nogle af Trek-rytterne, så skal der vist overvejes kontraktforlængelser for 2023
Mads Pedersen var den første af de store navne, der spillede ud, da han kørte væk fra feltet med Jack Bauer. Da var der ikke mindre end 80 kilometer hjem. Feltet lod dem imidlertid ikke køre, så det var en nyttesløs tændstik, der blev strøget. Det virker, som om Trek-Segafredo mandskabet er en skygge af sig selv i dette løb, og jeg må tolke Pedersens tidligere og ensomme offensiv som frustration over, at tingene ikke har flasket sig helt, som han havde ønsket sig.
Hvis der ikke kan fremvises lægeerklæring, der viser sygdom, fra nogle af Trek-rytterne, så skal der vist overvejes kontraktforlængelser for 2023.
Udbruddet var nået op på over fire minutter, og man begyndte at tvivle på, at det ville blive hentet, da løbet ikke for alvor blev åbnet bagved. Den mest aktive til at drive tempoet i vejret på sektorerne var paradoksalt Corts og Powless holdkammerat, Bettiol, der virkelig smed kul på ovnen.
Med knap 40 kilometer hjem fik Vingegaard defekt, og derfra tog begivenhederne fart. Der udspillede sig groteske scener, da vejen var fuld af de paniske karakteristiske sort-gule Jumbo-Visma-ryttere, der løb hen over vejen i forsøg på at forstå, om de skulle bytte cykel med Vingegaard, eller om han skulle have en ny cykel fra bilen. Han fik en ny cykel og var omgivet af sine folk, da han optog jagten på feltet.
Ti minutter senere styrtede Roglic, da en anden rytters pedal sendte en halmballe ud foran ham, og han nåede ikke på cyklen, før Vingegaard med hjælpere var forbi.
Van Aert klar til at ofre gult
Et af de store svar, der blev givet onsdag, var, om van Aert ville ofre sin gule trøje for at hjælpe Vingegaard og Roglic om nødvendigt. Det ville han. Han lod sig falde tilbage og skulle blive en altoverskyggende grund til, at dagen ikke endte katastrofalt for Vingegaard. Over de næste 30 kilometer udviste han verdensklassekørsel i sin danske holdkammerats tjeneste.
Værre gik det for Roglic. Selvom Jumbo-Visma besluttede sig for at sende Benoot, Van Hooydonck og Kruiswijk ned til undsætning, sejlede de agterud, mens Pogacar lagde pres på oppe foran. Han var helt uden holdkammerater, men han sad konstant i top fem og svævede hen over stenene.
Pogacar er en utrolig cykelrytter. Midt i det inferno, der udspillede sig med rystelser, styrt, punkteringer og trængsel af cykelryttere, som var dækket af støv på krop og i ansigt, sad han der, alene, med kridhvid trøje og hvidskuret ungdommeligt og sorgløst ansigt, som om han lige var kørt ud af vaskehallen.
Den hvide prins tog sagen i sin egen hånd og gik i krig mod Jumbo-Vismas uovervindelige hær i et terræn, der ikke burde være hans. Men en født hersker skelner ikke på den måde. De går i krig for at erobre det land, de vil have. Den oprindelige Kannibal, Eddy Merkcx, som i foråret udnævnte Pogacar til sin efterfølger, har sagt, at der ikke findes terræner, der er uegnede til angreb.
Da Stuyven lod hammeren falde på en sektor, små 20 kilometer fra mål, var Pogacar den eneste, der kunne gå med, og de to havde så meget skud i støvlerne, at man troede, de ville nå udbruddet.
Oppe foran var Powless virtuelt i gult, og Cort tømte tanken for at forfølge dette mål. Da Powless skruede bissen på på en sektor, efterlod han en Cort i kramper på sidste sektor. En massiv forringelse af EF’s mulighed for at vinde etapen. Og jeg forstår egentlig ikke, hvorfor det var ham, der skulle plante Cort. En ringe tak for arbejdet, kan man vel tolke det. Men OK, han har kun haft gult i hovedet.
Nu endte det med ingenting til EF, da Powless blev nummer fire og sidst i spurten, og da Jumbo-Visma havde fået fyret så meget op under kedlerne, at van Aert på et hængende hår konserverede den gule trøje.
På mellemhånd var dampen gået lidt af Stuyven og Pogacar, og det er endnu et eksempel på, at accelerationerne i orkanens øje er dyrere betalt end en mere steady og langvarig investering ude foran i udbrud.
Men bottom line, så viste denne etape, hvor hurtigt det kan kan galt, selvom man er verdens bedste cykelhold, og det viste, at når man står over for en kriger og atlet af Pogacars usædvanlige format, så er der grund til at være på vagt alle døgnets sekunder.
En lille trøst for opponenterne er, at han viste en smule menneskelighed ved at gå kold til allersidst, men det er bare også det, der er det farlige ved ham – at selv når han ikke har det godt, angriber han alligevel med piber og trommer, og gerne alene.
Pogacar er ikke bare stærkere end sine konkurenter, han er også mere modig og mere opfindsom. Og mere kriger. Det er utænkeligt, at han i Vingegaards kritiske situation ville have siddet på hjul uden af føre selv.
Og det gør ham endnu mere forbilledlig og beundringsværdig.
Vin i luften
Da regnskabet blev gjort op, havde Vingegaards soldater med en imponerende kollektiv indsats sørget for, at tabet til Pogacar endte på 13 overskuelige sekunder. Og Thomas fra Ineos kan de også godt sende seks flasker god vin for at holde ham inde i varmen på samme tid.
Vi venter spændt på de næste akter af kampen mellem verdens bedste cykelrytter og verdens bedste cykelhær …
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her