BLAFFERNATIONEN // POVCAST – I denne episode af podcastserien Hverdagens Klimahelte taler Lene Outzen Foghsgaard med Carsten Theede, initiativtager til fællesskabet og virksomheden Blaffernationen. Lige nu er der 3 millioner biler i Danmark, og hver gang en bil kører af sted, sidder der max. halvanden person i den. Det kan udnyttes bedre, mener Theede.
Klimahelten denne gang, Carsten Theede, har blaffet i 20 år, og for ti år siden startede han fællesskabet og virksomheden Blaffernationen, hvor målet er at befolke danske vejkanter med unge og voksne, der transporterer sig via tomlen på kryds og tværs af landet.
Det giver god mening klimamæssigt, men også medmenneskeligt.
Lige nu er der 3 millioner biler i Danmark, og hver gang en bil kører af sted, sidder der max. halvanden person i den. Ud over at det skaber flere og endeløse bilkøer og koster milliarder af kroner i spildt arbejdstid, belaster det vores fælles verden med millioner af unødige tons CO2.
Samtidig med de halvtomme biler er der især i udkanterne, uden for de store byer, et voksende behov for privatbilisme, fordi de offentlige muligheder bliver færre og færre i disse år.
Opfordringen fra Carsten Theede lyder: Lad os dele de biler, der er, og tænk, hvis vi blev så gode til det, at det også kunne reducere den samlede enorme bilpark.
Det medmenneskelige aspekt fylder også meget, når vi taler fænomenet at blaffe. Rummet i bilen er et særligt tillidsfuldt og fortroligt sted, hvor uventede samtaler kan opstå, og fordomme nedbrydes, fortæller Carsten Thede. Han nævner den store hjælpsomhed, der findes derude. Han oplever den selv ligesom de hundredvis af unge på landets højskoler, som han har haft under oplæring, gør det.
Carsten Theede står bag et blafferstoppeskilt, der var seks et halvt år undervejs og lige nu er ude i syv kommuner. Godt 60 steder står det klar til at skaffe folk et lift. Måske vil det i nær fremtid kunne findes i hele landet.
Hvorfor Blaffernationen?
Læs meget mere om Blaffernationen på www.blaffernationen.dk og find også blaffernationen på både Instagram og Facebook.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her