
RETSSIKKERHED // KOMMENTAR – Journalist Chili Djurhuus fik i januar 2021 rettens ord for, at en mand, der skrev, at hun skulle smides i en gylletank og drukne, fremsatte uacceptable dødstrusler. Han fik 20 dages betinget fængsel. Nu har to andre mennesker truet hende, men selvom politiet har bekræftet, at en bestemt mand ejer det telefonnummer, der er brugt til at oprette en Facebook-profil, som har fremsat den ene trussel, vil politiet ikke rejse tiltale. Det undrer hende, skriver hun, som har anmeldt de nye trusler til politiet.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I marts 2020 modtog jeg to dødstrusler i en Facebooktråd som en del af en chikane mod mig.
Tråden og chikanen var opstået på grund af min medvirken i en artikel i det lokale nyhedsmedie, NørrebroLIV i den såkaldte barnekistesag, hvor Stram Kurs demonstrerede ved siden af en rustvogn. I rustvognen stod der en barnekiste. Se mere her:
I den ene kommentar skrev en mand med Facebooknavnet ’Olsen Benno’, at jeg skulle smides i en gylletank og drukne. I den anden skrev en ‘Jens Hansen Harald’, at jeg skulle tvangsindlægges i en køleboks, overhældes med benzin, og at man derefter skulle tænde en cigaret.
Juni 2020 rejste politiet tiltale mod Olsen Benno, (som ikke er hans rigtige navn). Og januar 2021 fik han 20 dages betinget fængsel ved retten i Næstved
Jeg anmeldte kommentarerne til politiet, da jeg opfattede dem som dødstrusler.
Politiassistenten, der tog imod min anmeldelse mumlede, at de nok måtte tage imod anmeldelsen, fordi jeg var journalist.
Efterfølgende skulle jeg bevise kommentarernes ægthed ved at sende screenshots til politiet, der linkede kommentarerne til Facebooksiden.
Heldigvis havde jeg dokumenteret alt. Og så var det bare at vente.
Juni 2020 rejste politiet tiltale mod Olsen Benno, (som ikke er hans rigtige navn). Og januar 2021 fik han, som man kan læse på dette link 20 dages betinget fængsel ved retten i Næstved. Det til trods for, at han påstod, at nogle i hans hjem havde hacket sig ind på hans Facebookkonto og skrevet dødstruslen.
Han havde imidlertid – blandt andet – ikke ændret sin kode efterfølgende. Dommerne troede med andre ord ikke på hans forklaring.
En Facebook-konto med et bekræftet telefonnummer
Derfor kom det i den grad bag på mig da, anklagemyndigheden – Østjyllands Politi og Rigspolitiet – forleden skrev til mig, at den ikke mener, at der er tilstrækkelige beviser for, at Facebookkontoen ‘Jens Hansen Harald’ er ejet og oprettet af Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx.
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx afviser ethvert kendskab til både kontoen og dødstruslen, selvom anklagemyndigheden, i deres afslag til mig, skriver:
”Der er således alene oplyst et telefonnummer ved oprettelse af en facebookprofil i 2017 som tilknytter XXXXX Xxxxxxxxx Xxxxx til sagen.”
Selvom det er bevist, at Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxs telefonnummer er tilknyttet profilen, mener anklagemyndigheden ikke, at det faktum udgør et tilstrækkeligt bevis for, at XXXXX Xxxxxxxxx Xxxxx er indehaver af profilen.
Anklagemyndigheden skriver desuden:
“Der er heller ikke andre oplysninger, herunder tekniske beviser, som på afgørende måde underbygger, at XXXXX Xxxxxxxxx Xxxxx er indehaver af Facebookprofilen eller har fremsat kommentaren. Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266.”
Få klik på nettet viser, at hvis du, ved hjælp af dit telefonnummer, opretter en Facebookprofil, så skal du efterfølgende bekræfte kontoen via den sms, du modtager
Og nu til det oplagte 1000 kroners spørgsmål.
Kan man oprette en Facebookkonto ved hjælp af et mobilnummer uden at skulle bekræfte kontoen?
Svaret er nej.
Få klik på nettet viser, at hvis du, ved hjælp af dit telefonnummer, opretter en Facebookprofil, skal du efterfølgende bekræfte kontoen via den sms du modtager.
Så selvom Xxxxx xxxxxxxxx xxxxxx afviser ethvert kendskab til både Facebookprofilen, Jens Hansen Harald, og dens dødstrussel, burde det være let at argumentere for, at det er overvejende sandsynligt, at han ikke fortæller sandheden, fordi han, via sin mobil, har skulle bekræfte Facebookprofilen, da den blev oprettet i 2017.
Som du måske husker, så fik Olsen Benno 20 dages betinget fængsel for dødstrusler mod mig. Og det var selvom han påstod, at en anden havde brugt hans computer og misbrugt hans Facebookkonto.
Derfor forstår jeg ikke, at anklagemyndigheden stopper efterforskningen i Kølebokssagen, da der i Gylletanksagen netop faldt dom, også selvom Olsen Benno påstod, at en anden havde brugt hans computer. Og derfor klager jeg selvfølgelig også nu over anklagemyndighedens afgørelse.
Lov om digitale dødstrusler og chikane er forældet
Loven er, når det drejer sig om digitale trusler, i den grad forældet. Digitale trusler er psykisk vold begået på nettet. Andre kalder det digitale overgreb. Og mange stopper med at debattere på de digitale medier og af frygt for trusler.
Andre fordi de trues på livet.
Lovgivningen skal revideres, så man ikke kan gemme sig bag en computer
Og dødstrusler er, hvad enten det er face to face, i en mail, sms eller i en tråd på Facebook, strafbare.
Derfor skal lovgivningen revideres, så man ikke kan gemme sig bag en computer.
Jeg var heldig, at politiet overhovedet ville kigge på min sag. Mange, jeg har været i kontakt med, fortæller, at politiet slet ikke tager dem seriøst, når de anmelder digitale trusler – også dødstrusler.
Borgerforslaget, Straf digitale overgreb – forny forældet lovgivning. Digitale trusler angriber din tryghed og begrænser, kommer derfor som sendt fra himlen, da det blandt andet har til formål at ændre lovgivningen, så folk, der begår digitale overgreb, kommer for en dommer.
Efter Olsen Benno fik sin dom, modtog jeg kort tid efter to trusler på min arbejdsmail. Afsenderen, der var krypteret, hed chilidead@cc.com. Den ene mail var en mordtrussel. Den anden var en dødstrussel. Jeg har anmeldt truslerne til politiet.
FAKTABOKS – CHIKANE OG DØDSTRUSLER
Chili Djurhuus anmeldte både gylletank- og kølebokskommentaren til politiet, marts 2020.
Juni 2020 valgte politiet at rejse tiltale mod manden bag gylletank-kommentaren. I juli 2020 valgte samme politienhed at standse efterforskningen mod Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx.
Chili Djurhuus klagede over afgørelsen, fordi hun mener, at de to kommentarer minder meget om hinanden. Politiet genoptog derefter efterforskningen af Kølebokssagen.
Manden med gylletank-kommentaren fik 20 dages betinget fængsel, på trods af at han i retten påstod, at han ikke kendte til kommentaren. Han vedkendte, at han sympatiserede med Stram Kurs.
Politiet har stoppet efterforskningen i kølebokssagen, fordi de ikke finder det bevist, at Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx står bag Facebookprofilen Jens Harald Jensen og dens kølebokskommentar. Det selvom Facebookprofilen, Jens Harald Jensen, ifølge anklagemyndigheden, er oprettet af Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxs mobilnummer.
Chili Djurhuus har klaget over anklagemyndighedens afgørelse.
LÆS MERE AF CHILI DJURHUUS I POV HER
Topillustration: Dødstrusler og chikane – journalist Chili Djurhuus har oplevet begge dele. Foto: Privat.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.