Den glade satellitmand og politikerens paradigmeskifte

i Digitalt/Erhvervsliv/Liv & Mennesker af

TAXAMAND  – Mit andet hjem – vogn 1-0024 – er paradoksernes mødested. I radioen hører jeg rædselshistorierne om de udenlandske parasitter på velfærdssamfundet. Værst af alle de kriminelle og de afviste flygtninge, der nu skal interneres på en øde ø. (”Kriminelle, fortrinsvis muslimer, ja, det skulle da også lige mangle!”) Og så møder jeg udlændingene, som for længst har gjort hele verden til deres arbejdsplads.

Du skal møde Igor (”… Åh Gud, nu er han vel ikke russer?”). Igor Alonso Portillo, er en spansk (” … Så går det vel an”) satellitekspert.

Det er et par dage før torsdag i sidste uge, og Igor er lidt rastløs forventningsfuld. For om et par dage skal en af firmaets nye nanosatellitter sendes i kredsløb om jorden. Denne gang handler det om en overvågningssonde for det colombianske flyvevåben.

Satellitten blev helt planmæssigt sendt op fra et indiske rumcenter. Jeg fik en SMS, der vidner om, at Igor er en glad mand i dag. På niveau med humøret, da jeg mødte ham på en tur fra lufthavnen.

Jeg fik et lynkursus i, hvad det er, firmaet GOMspace beskæftiger sig med.

Jo mere globale og internationale spørgsmål kommer til at præge den danske politiske dagsorden, desto mere vil Venstre og Dansk Folkeparti komme til at stå som repræsentanter for modstående synspunkter

Fragtmand i rummet

– Man kan sige, at vi udvikler satellitter, som den smartphone du har hængende der er blevet udviklet.

Han peger op mod forruden, hvor min telefon udgør en slags nødhjælpskasse, når taxifirmaets eget GPS-system er for upræcist. Så må jeg som resten af verden ty til Google Maps.

– Det handler om at putte mere og mere teknologi ind på mindre og mindre plads. For hver generation af nye smartphones bliver datakraften større og anvendeligheden mere og mere avanceret. Sådan er det også hos os.

Igor Alonso Portillo er direktør for salg og forretningsudvikling i Vesteuropa og Golf-regionen.

– Det handler selvfølgelig om avanceret teknik, når vi er derude i rummet. Men det kræver skarp forretningstænkning at komme derop. Når det kommer til bundlinjen, handler det om vægt. Om at kunne pakke det hele, så det fylder så lidt som muligt og vejer så lidt som muligt. Vi leder permanent efter den billigste og bedste fragtmand ud i rummet.

I februar 2018 sendte GOMspace en satellit ud i rummet i et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, forsvarsministeriet og ESA – det europæiske rum-agentur. Det handler bl.a. om at kunne overvåge det arktiske område. Sonden ligner mest en plastikæske – fylder ikke mere end 20x30x10 cm og vejer 8 kilo.

Nu er det også interessant for private firmaer at være satellitejere. Og GOMspace er klar til at lave en industri ud af det.

I dag har de mere end 200 medarbejdere (16 forskellige nationaliteter), er kommet på børsen og åbner kontorer ude i verden.

Gnavne mænd – og politikere

Og hvorfor nu al den snak om verdensrummet her i nationen, hvor vi helst vil krænge den globale spændetrøje af os. Ikke bare de lavest rangerende flygtninge i lejren. Nej, vi vil hellere putte os lidt tættere til nationalstaten. Selv Venstre, der om noget parti kæmpede for at få os ind i EF i 1972, er begyndt at sende EU-tvivlende kandidater på banen. For slet ikke at tale om regeringens forslag om at reducere de internationale studiepladser med mere end 1000. Hvorfor skal vi dog betale så meget til fremmede landes ungdom, når 3/4 af kandidaterne rejser hjem igen?

Det er vist her, det må være på sin plads at fortælle, at GOMspace er et dansk firma i Ålborg.

Det hele startede i 2001 blandt ingeniørstuderende på universitetet. En gruppe nørder, der var så besat af visionen om at sende noget op i rummet, at den fik øgenavnet Grumpy Old Men – gnavne gamle mænd. Deraf GOMspace, som firmaet blev døbt i 2007.

Det firma har ikke råd til navlepilleri og grænsekontrol, når det handler om rekruttering. De leder efter de bedste i hele verden – og skaber viden og vækst i Danmark.

Nogle få år inden – i 2003 – udgav en ung venstre-løve en bog med titlen Hurra for globaliseringen. Verden er stor og bør udforskes uden smålighed.

Han var ikke i tvivl om én af partiets hovedmodstandere i arbejdet med at åbne verden

” … Jo mere globale og internationale spørgsmål kommer til at præge den danske politiske dagsorden, desto mere vil Venstre og Dansk Folkeparti komme til at stå som repræsentanter for modstående synspunkter … ”.

Forfatteren var Kristian Jensen, den nuværende finansminister.

Kristian Jensen er blevet politisk voksen, hans bog er udsolgt – og verdensmanden elsker nationalstaten mere end nogensinde.

Hykleri?

Nej, Det er bare et paradigmeskifte.


Foto: Director, Sales & Business Development, GOM-Space

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Digitalt