
USA // BAGGRUND – De seneste års udvikling i amerikansk politik får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Er USA på vej imod borgerkrigslignende tilstande?
I weekenden fik jeg endelig set biograffilmen Civil War, der kort fortalt handler om en gruppe journalisters rejse igennem et borgerkrigsramt USA. Ud over at være en yderst æstetisk oplevelse var filmen både dystopisk og uhyggeligt realistisk, hvilket satte tankerne i gang.
For amerikanere er i stigende grad bange for en amerikansk borgerkrig. I tal fra 2022 fra The Economist og YouGov, mener 43 pct. af de adspurgte, at en kommende amerikansk borgerkrig “is at least somewhat likely” og peger samtidig på, at den politiske vold og polarisering er steget og fortsat vil gøre det. Samtidig er det ifølge en måling fra Gallup kun 28 pct. af den amerikanske befolkning, som er tilfredse med det amerikanske demokrati – et tal, som aldrig har været lavere.
Calexit og Texit
I filmen har Californien og Texas løsrevet sig og dannet en alliance, Western Forces, som kæmper imod en magtsyg, autoritær præsident i Washington, D.C. i sin tredje embedsperiode. Alliancen ville nok ikke være bæredygtig i virkeligheden, men begge delstater er hjemsted for iøjnefaldende løsrivelsesbevægelser.
I det republikansk-dominerede Texas har delstatspolitikeren Bryan Slaton fx introduceret en lov, der skal undersøge muligheden for uafhængighed. Loven blev dog aldrig gennemført. Men idéen om løsrivelse er ikke ny i Texas. Delstaten var kortvarigt et selvstændigt land efter at texanerne erklærede uafhængighed fra Mexico i 1836. Selvom det stadig er et mindretal, mener langt flere Trump-vælgere end demokrater, at løsrivelse ville være en god idé. Og løsrivelsesspørgsmålet blev genaktualiseret tidligere i år, da Texas og det føderale USA røg i totterne på hinanden på grund af spørgsmålet om grænsekontrol.
På sædvanlig trumpistisk vis ligger det interessante mellem linjerne. For hvad er det helt nøjagtigt, den kontroversielle ekspræsident antyder?
I det demokratisk-dominerede Californien voksede løsrivelsesbevægelsen med udsigt til, at Trump skulle blive præsident for USA i 2017. Støtten til Californiens løsrivelse er faldet under Bidens præsidentembede, så løsrivelsen er tilsyneladende meget omskiftelig. Californien er den mest folkerige delstat i USA og har den femtestørste økonomi i verden. Argumentet er derfor, at Californien sagtens kan fungere som et suverænt land. Og skulle Trump vinde, som nuværende meningsmålinger ser ud til at antyde, så vil det rejse spørgsmålet om Californiens selvstændighed endnu en gang.
Løsrivelsesbevægelser i Californien og Texas er ikke alene. Den berygtede, yderligtgående politiker fra Georgia, Marjorie Taylor Green, har også luftet tankerne om en national skilsmisse.
Trumps flirt med politisk vold og opgør med det juridiske system
Forleden faldt den historiske dom i retssagen mod Donald Trump i New York, som gør den nuværende udfordrer til Joe Biden til den første forhenværende amerikanske præsident, der er blevet dømt i en straffesag.

Efterfølgende gik Trump på talerstolen i Trump Tower og tordnede blandt andet imod Joe Biden, som ifølge Trump, og uden nogen former for beviser, skulle stå bag den såkaldte juridiske heksejagt af Trump og have gjort Trump til en “political prisoner”.
Men for at hælde mere benzin på bålet gav ekspræsidenten et interview hos venligtsindede værter i programmet Fox & Friends Weekend, hvori han advarede om de konsekvenser, en fængselsdom kunne få:
På sædvanlig trumpistisk vis ligger det interessante mellem linjerne. For hvad er det helt nøjagtigt, den kontroversielle ekspræsident antyder? På højrefløjsforummer var den vrede, som Trump italesatte, i hvert fald til at tage og føle på.
Trump mangler fortsat at få sin straf. Strafudmålingen vil finde sted den 11. juli i år. For at gøre det hele endnu mere dramatisk, er det nemlig kun et par dage inden Det Republikanske Parti officielt nominerer ham, hvilket finder sted fra den 15. til den 18. juli i Milwaukee i Wisconsin.
Støtten til Trump fra partiet er ikke forsvundet, selvom han nu er en dømt kriminel. Tværtimod
Kryptiske udsagn er heller ikke nyt for Trump: Allerede i 2017 med hans kontroversielle kommentarer angående urolighederne i Charlottesville så vi denne side af Trump. Et andet mindeværdigt eksempel fandt sted under 2020-valgkampen i en tv-debat med Joe Biden, hvor journalisten Chris Wallace spurgte, om Trump ville tage afstand fra højreekstremistiske grupper. I stedet for at tage afstand beordrede han den højreekstreme Proud Boys-gruppe til at “stand back and stand by”.
Efterfølgende tog Trump afstand, men skaden var sket: For rullende kameraer så hele den amerikanske befolkning, at deres præsident ikke ville tage afstand fra en modbydelig og hadsk gruppe. Proud Boys tog endda ordene til sig og inkorporerede Trumps ord i deres logo.
Og så kom angrebet på den amerikanske Kongres den 6. januar 2021, der resulterede i død, ødelæggelse og et stort knæk i det amerikanske demokratis selvforståelse og fascinationskraft.
Forinden angrebet havde Trump opildnet den vrede horde af mennesker med ordene: “And if you don’t fight like hell, you’re not going to have a country anymore.” Og da angrebet stod på og efter lang tids nølen, offentliggjorde den daværende præsident en bizar video, hvor han sagde, at oprørerne skulle gå hjem, men at han elskede dem.

Havde en anden republikaner gjort noget lignende, var han blevet afvist af partiet – som eksempelvis Richard Nixon blev det under Watergate-skandalen.
Alle tal peger på, at amerikanernes tillid til en række samfundsinstitutioner er faldende
Men problemet er, at et flertal i Det Republikanske Parti støtter Trump blindt. I kølvandet på angrebet den 6. januar var der kritiske røster i partiet. Men de blev udskiftet (som med Liz Cheney) eller kyssede ringen i sand mafioso-stil (som med Lindsey Graham).
Støtten til Trump fra partiet er ikke forsvundet, selvom han nu er en dømt kriminel. Tværtimod. Efter domsafgivelsen offentliggjorde partifællen Mike Johnson, formanden for Repræsentanternes Hus, følgende opslag på X:
Johnsons udtalelse passer ind i Trumps narrativ om et juridisk system, som forfølger ham, en såkaldt politisk heksejagt, og han snakker om en “weaponization of our justice system”. Mange republikanere peger på, at Alvin Bragg, den demokratiske statsadvokat for Manhattan, har ført en politisk heksejagt imod Donald Trump.
Alt sammen er dybt undergravende for den allerede pressede politiske sammenhængskraft i USA.
Institutionernes sammenbrud
Alle tal peger på, at amerikanernes tillid til en række samfundsinstitutioner er faldende. En bekymrende og alarmerende tendens, for hvad sker der, når limen i det amerikanske samfund forsvinder?
Det er dybt bekymrende at se den katastrofale nedbrydning af normer, som engang var utænkelige, men som i dag på daglig basis finder sted, og som er med til at undergrave sammenhængskraften i USA
Især har tilliden til Højesteret været i frit fald de senere år. En stigende politisering af den amerikanske højesteret og den kontroversielle omgørelse af Roe vs. Wade har skadet tilliden til den juridiske magt i USA. Derudover har to konservative højesteretsdommere, Samuel Alito og Clarence Thomas, trukket overskrifter og skadet den amerikanske højesterets integritet.
Lad os starte med Alito. Afsløringer fra The New York Times har vist, at et omvendt amerikansk flag hang foran Alitos hjem i Virginia i dagene efter angrebet på den amerikanske Kongres den 6. januar. Desuden havde et “Appeal to Heaven”-flag hængt foran familiens sommerhus i New Jersey i sommeren 2023.
Det omvendte amerikanske flag blev traditionelt set brugt af sømænd i fare, men er i dag blevet synonymt med den amerikanske højrefløj. Tidligere blev det også brugt af venstrefløjen under Vietnamkrigen og ved protester imod skydevåben. Flaget skabte opmærksomhed under angrebet den 6. januar, hvor trumpistiske oprørere bar det. I dagene efter Trump fik sin dom, blev det omvendte flag igen brugt af folk, som støtter den tidligere præsident. Eksempelvis har den yderst kontroversielle nationale sikkerhedsrådgiver for Trump, Mike Flynn, ændret sit profilbillede på X til det omvendte flag for at vise sin støtte til sin forhenværende chef.

Det andet flag, det såkaldte “Appeal to Heaven”-flag, har sin historiske oprindelse i den amerikanske uafhængighedskrig og blev også set ved angrebet den 6. januar og forbindes særligt med kristen nationalisme.
Ifølge Alito er det hans kone, Martha-Ann, som har hejst begge flag. Han fastholder at han sagtens kan være upartisk i sager relateret til Trump og angrebet på den amerikanske Kongres.
Den anden højesteretsdommer, som har skabt negative overskrifter, er Clarence Thomas. I 2023 offentliggjorde mediet ProPublica dokumentation for, at Thomas havde undladt at informere om luksuriøse rejser og gaver fra den republikanske rigmand, Harlan Crow. Journalisterne bag afsløringen vandt Pulitzerprisen for deres arbejde i år.
Balladen omkring Thomas stoppede imidlertid ikke her. For ligesom Alito er hans kone, Virginia, også glad for Trump. Hun var nemlig en del af den bevægelse, som kæmpede for at omstøde valget og give sejren til Trump. Ligesom Alito mener Thomas ikke, at dette kompromitterer hans evne til at dømme i sager, som vedrører Trump og angrebet på den amerikanske Kongres.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her