TEATER // ANMELDELSE – På engelsk har man succes, hvis man ”bring down the house”. Svarende til stående bifald. TRIP på Blaagaard Teater river i bogstavelig forstand huset ned og præsenterer en alternativ virkelighed. Forestillingen byder i hvert fald på den sjoveste scenografi, jeg nogensinde har set.
Der sidder tre personer om et spisebord … Men de er så Ørn, Anna-Lotte og Trold. Udstyret med dukkehoveder og placeret i en verden skabt af filt-patchwork. De venter på noget. Måske effekten.
Som publikum er vi med fra start, fordi de kommenterer deres egen forestilling. Dette mærkelige TRIP. Den ene udtaler konsekvent teatrets navn forkert, den anden kalder det stadig for Grob. Og så diskuterer de det umulige i at gengive et trip, fordi det er en personlig oplevelse.
Når de derefter understreger, hvad de tihvertifald ikke ville tage med i sådan en beskrivelse – ja, så er det naturligvis lige det, vi får.
Hvordan researcher du et TRIP?
At figurerne taler med forvrængede børne-tv-stemmer, gør det nogle gange svært at fange pointerne, men det er sjovt i alle tilfælde. Gakket. Syret.
Man griber sig selv i at spekulere på, hvordan researchen til TRIP egentlig er foregået. Formidlingen fejler i hvert fald ikke noget.
And then … they bring down the house.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her