Notre-Dame de Laghet – en oase af mirakuløs fred i Sydfrankrig

i Tro og eksistens/Kultur af

REJSEBREV – Vi er i Sydfrankrig. På Rivieraen, ikke langt fra kysten og det azurblå hav. Fra motorvejsafkørslen mod fyrstedømmet Monaco ser man et øjeblik ude til venstre et klokketårn omgivet af gule bygninger med rødt tag: Le Sanctuaire Notre-Dame de Laghet, hedder stedet.

Notre-Dame de Laghet dukker frem bag skov og krat, for at forsvinde, når man kører ind i tunnelen ned til fyrstedømmet langs kysten. Det er nu ikke, fordi der er tale om en hemmelighed.

Notre-Dame de Laghet ligger i fredelige omgivelser væk fra alfarvej og har åbne døre for alle. Et helligt sted, en helligdom, vil man oversætte et sanktuarium til på dansk. Selvom der bare er otte kilometer til hæsblæsende Monaco, er Notre-Dame de Laghet et markant modstykke.

Et mirakel er en guddommelig indgriben, fordi der ikke er en naturlig forklaring. Lige så fantastisk et mirakel er, ligeså skeptisk er den katolske kirkes tilgang til mirakler. Ja, kirken er faktisk den største modstander

Oprindelig var der tale om et lille kapel, som har ligget i landskabet siden det 14. århundrede, måske endnu længere tilbage. Fårehyrder og bønder har kendt til stedet og dets betydning, men ikke så mange andre. I første del af 1600-tallet var der en præst fra landsbyen Eze, fader Jacques Fighiera, som begyndte at vise interesse for kapellet. Om det var spiritualitet, der trak ham, ved vi ikke. Men vi ved, at han gennem 25 år jævnligt kom der, og at han ville, at andre også skulle kende kapellet. For egne beskedne midler besluttede han sig for at reparere det i 1629 og indvie det til Jomfru Maria.

Forholdsvis kort tid efter begyndte der at ske mirakler. Lige siden er der berettet om mange mirakler. Det er derfor ikke uden grund, at Notre-Dame de Laghet omtales som ”lille Lourdes” med henvisning til den hellige – og langt mere kendte, valfartsby tæt på den fransk-spanske grænse.

En guddommelig indgriben

For mennesker der vil vide, som vil se og røre for at lade sig overbevise, og som derfor har svært at forestille sig andre kræfter end dem, som der opstillet fysiske love for, synes begrebet mirakel (lat: miratio at undres) nok at være diffust. Selvom vi på dansk gerne bruger vendingen ”miraklernes tid er ikke forbi”, kan det være svært at forstå den spiritualitet, der knytter sig til mirakler. Nemmere bliver det ikke, når mirakler ikke kan sættes i sådanne rammer, som vi mennesker nu en gang har det godt med at klassificere os selv og verden omkring os indenfor.

En af kirkefædrene, den hellige Augustin (354 – 430) beskriver mirakler som ”en kompleks og usædvanlig hændelse, som overgår både håb og forstand hos den, der oplever det”.

Et mirakel er en guddommelig indgriben, fordi der ikke er en naturlig forklaring. Lige så fantastisk et mirakel er, ligeså skeptisk er den katolske kirkes tilgang til mirakler. Ja, kirken er faktisk den største modstander. For den vil ikke stikke folk blår i øjnene eller medvirke til at skabe falske forhåbninger.

Når mirakler sker – fordi miraklernes tid ikke er forbi – fremlægges de efterfølgende for en undersøgelseskommission, som ledes af en person med den flamboyante titel: Djævelens Advokat, Avocatus Diaboli. Mange kender formentlig udtrykket, fordi det efterhånden bruges flittigt i film og skønlitteratur om end i en anden mening.

Har en statue nogen som helst betydning? I sig selv ikke. Men på samme måde som et familiebillede på væggen hjælper med at erindre noget, vi gerne vil huske på, gælder det for en Madonna

Han bistås af autoriserede læger og somme tider også af egentlige videnskabsmænd. Djævelens Advokat argumenterer imod og påpeger al den tvivl og usikkerhed, han kan finde ved et mirakel. Kan et oplevet mirakel ovenpå sådan en hårdhændet omgang så at sige holde vand, anerkendes det officielt. Der er tale om et komplekst regelsæt i kanonisk ret, kirkens retslære, men som naturligvis er uden betydning for den enkelte, der oplever et mirakel. For han eller hun er formentlig taknemmelig uanset miraklets videnskabelige status.

Mirakler kan vise sig på meget forskellig vis. Mest iøjnefaldende er selvfølgelig blinde, der bliver seende – prøv selv at google italienske Gemma di Giorgi, født i 1939 uden pupiller. Mirakler kan også være, at en person kommer til erkendelse af, at kunne – at ville acceptere – sin sygdom og leve i fred med sig selv, sin familie og venner, og mirakler kan være det, som ikke sker: en farlig situation som blev afværget eller undgået, fx fare for en pludselig trafikulykke.

Det er en tilbagevendende og omfattende teologisk diskussion, om Gud hviler efter skabelsen – satte ”klokkeværket” i gang og dernæst hviler sig, eller om han fortsat griber aktivt ind i menneskers liv og færden. Forståelse af mirakler hører til den sidstnævnte tolkning.

Mirakler i Notre-Dame de Laghet

Da der i årene efter 1629 begyndte at ske mirakler i Notre-Dame de Laghet, var der tale om en temmelig bred vifte af begivenheder på den ene og anden vis. Det rygtedes nært og fjernt, og efterhånden blev Notre-Dame de Laghet betragtet som et sted, hvor Jomfru Maria i udtalt grad er til stede. ”Til pilgrimme, der ankommer, siger Vor Frue til jer: Al den nåde I søger her, finder sted gennem min søn Jesus”, byder skiltet i indgangspartiet velkommen. Generelt som konkret er Marias opgave at vise hen til Kristus. Hun selv er ikke en gud, og man tilbeder hende ikke. Men man kan bede Maria om hjælp på samme måde, som man kan bede en ven om at krydse fingre for én forud for en svær opgave (man tilbeder jo hellere ikke sin ven derfor).

Den første mirakel-kommission i 1653 kom frem til at kunne godkende 22 ud af 36 påberåbte mirakler med sammenhæng til Notre-Dame de Laghet.

I 1652 lod fader Jacques Fighiera udfærdige en Madonna-statue af en sorbier, et rønnebærtræ. Notre Dame – som på dansk betyder Vor Frue – har stået i kirken så godt som lige siden. Har en statue nogen som helst betydning? I sig selv ikke. Men på samme måde som et familiebillede på væggen hjælper med at erindre noget, vi gerne vil huske på, gælder det for en Madonna.

Der læses daglige messer. Herudover er der velsignelse af syge samt et væld af specialmesser per måned for pilgrimme, som gør Notre-Dame de Laghet til noget særligt

Overalt, hvor der er plads til det, opsætter taknemmelige mennesker, der oplevet et mirakel votivtavler (lat: votiv, et løfte). Det er typisk en lille marmorsten, hvor Gud takkes. Indimellem er der tilføjet: VFGA: Votum Fecit, Gratiam Accepit (har fremsat et ønske, har modtaget nåde). Der er ca. 4.000 votivtavler opsat. Den seneste er fra 2017.

Oprindelig var der flere, men mange af de ældste votivtavler forsvandt under den franske revolution i tiden efter 1789, hvor meningsløse ødelæggelser af mindesmærker og bygninger fandt sted overalt i Frankrig.

Heller ikke Notre-Dame de Laghet gik fri, men ved en kvik indskydelse blev Madonnaen gemt væk, inden de revolutionære dukkede op.

Foruden votivtavler er der mange andre udtryk for taknemmelighed: tegninger af såvel voksne som børn, malerier, broderier, der alle illustrerer, hvordan en katastrofal og farlig tildragelse blev undgået ved guddommelig indgriben.

Notre-Dame i dag

Notre-Dame de Laghet kan ikke stå ubeskyttet. Fra 1674 til 1905 stod området under beskyttelse af Karmeliterordenen. Det er munkeorden fra 1185 opkaldt efter det israelske Karmelbjerg, der også har været repræsenteret i Danmark fra 1410 til 1536. Kirker i Helsingør og Aarhus, der fortsat hedder Vor Frue, er tidligere karmeliterklostre.

I Frankrig blev kirke og stat skilt ad i 1905, og statens repræsentanter ville skaffe sig af med Notre-Dame de Laghet. For indsamlede midler blev helligdommen overtaget af bispedømmet i Nice og stod under dets ansvar, indtil det i 1978 blev overdraget til Sœurs Bénédictines du Sacré-Cœur de Montmartre. Det er en kontemplativ nonneorden fra 1898 tilknyttet den store Paris-kirke af samme navn. Nonnerne ses overalt ved Notre-Dame de Laghet, som foruden deres gøremål også står til rådighed med at svare på spørgsmål.

Der læses daglige messer. Herudover er der velsignelse af syge samt et væld af specialmesser per måned for pilgrimme, som gør Notre-Dame de Laghet til noget særligt. Der kommer pilgrimme fra alle verdenshjørner, og de kan overnatte i gæstergiverstedet l´hotellerie. Middag med vin er meget billigt.

Pilgrimsture har fundet sted siden 1654. De blev indledt af den daværende biskop i Nice efter mirakelkommissionens godkendelse. Den dag i dag vandres den 25 km lange tur fra Nice jævnligt. Man kan gå med eller gå alene.

Der er noget særligt befriende, ja rensende ved at gå lange ture. Det kan enhver vandrer tale med om, uanset om man har gået på Caminoen eller ej.

Koncentration af bøn hviler over Notre Dame de Laghet og skaber en stemning af fred. En ro mennesker altid har søgt; en ro der kan være svær at finde i vores larmende kommunikationssamfund, hvor der snart sagt altid er et eller andet at skulle forholde sig til.

Notre Dame de Laghets verden af fred ser man ikke fra motorvejsafkørslen til Monaco; man må selv opleve det.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Skribenten.


Se også: www.sanctuairelaghet.fr

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg og bosat i Frankrig, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og flyveinstruktør. Dansk og fransk advokat. Har skrevet adskillige artikler, essays og skønlitterære tekster. Seneste udgivelse er Padderok og andre noveller på Forlaget Brændpunkt.

Seneste artikler om Tro og eksistens