LIV // KLUMME – Corona øger sit smittetryk, mens presset lempes på landets børnefamilier, skriver Mette Bærbach Bas. De mange aflyste aktiviteter i julemåneden har nemlig åbnet op for mere ro og nærvær rundt om i de små familier. Året 2020 har vist os, at mennesker har brug for at være sammen.
Forleden poppede den sødeste video op på Aula. Min datters første luciaoptog. Hun har øvet sig hele weekenden på sangen og de svære trin. På videoen stråler hun som en sol. Nummer tre i rækken af hvidklædte børnehavebørn med forsvarligt udvalgte elektriske stearinlys i hænderne og glimmerkroner på hovederne.
Jeg elsker alt ved den video. Mest elsker jeg nok, at jeg ikke selv er der. Jovist, vil jeg da gerne overvære min datters luciaoptog. Og jeg vil også gerne være med til julebanko med Minispring 2. Og juleafslutningen i spejderhytten. Og juleklippeklistredag på skolen. Og juleklippeklistredag i børnehaven. Og de utallige andre hyggelige sociale aktiviter med æbleskiver, pebernødder, gløgg og ‘Nissen på loftet med sin julegrød’.
Mødre og fædre oplever julefreden sænke sig på et helt nyt niveau. ENDELIG er der tid til at hygge med børnene og skabe den jul, som de husker fra 80’ernes barndom
Det blev bare ikke sådan i år. Som måske det eneste år før eller siden har Nissen faktisk oplevet at få sin julegrød i ro og fred. Der er ingen, han skal dele med. For vi holder os alle sammen hjemme. Tak og lov for det.
Ro og nærvær og julehygge
Hvis der er noget, vi skal tage med os, når coronapandemien er ovre, og vi igen må samles i større forsamlinger, så lad det være de mange vidnesbyrd fra børnefamilierne i denne december. Det er vidnesbyrd om en genfundet ro.
Slip familierne fri, lyder bønnen fra forældre, der for én gangs skyld ikke behøver at jonglere med en overfyldt kalender i december. Mødre og fædre oplever julefreden sænke sig på et helt nyt niveau. ENDELIG er der tid til at hygge med børnene og skabe den jul, som de husker fra 80’ernes barndom. Sammen sidder de i sofaen og griner af Pyrus, som sætter ‘gang i den og klang i den’. Køkkenbordet er fedtet ind i småkagedej og udstiksforme, og det gør ikke noget. Der er tid nok. Vi rydder op i morgen.
Det er bestemt ikke, fordi børnefamilierne ikke vil deltage i julearrangementer. De vil da hellere end gerne mødes. Men måske kan man skære lidt ned? Måske kan vi huske på løsningerne fra de tilpasningsparate institutioner, som filmer luciaoptoget og lægger det på Aula.
Det er bestemt ikke, fordi børnefamilierne ikke vil deltage i julearrangementer. De vil da hellere end gerne mødes. Men måske kan man skære lidt ned?
Året 2020 har vist os, at mennesker har brug for at være sammen. At skille os fra hinanden fysisk har måske været den største trussel mod landets sammenhængskraft, siden landets grænser og integritet blev truet under anden verdenskrig. Ikke kun økonomisk er det en tragedie, at vi ikke kan interagere med hinanden. Menneskeligt betaler vi en pris, vi endnu ikke kender omfanget på.
Danskerne har stået sammen ved at holde afstand. Det har været frygteligt. Især for dem blandt os, der ikke har haft tætte relationer og som bor alene. De af os, der er så utroligt priviligerede at bo sammen med en familie, har til gengæld fået et nyt perspektiv. Hvor det var frustrerende under forårets nedlukning, at alle skulle sidde ved samme plankebord og håndtere Zoom-møder, lektier og vigtigt arbejde, så er det nu velsignet, at der er tid til bare at være sammen.
Uanset hvad du ellers har bragt os – tak, corona, for en december med ro og nærvær.
Foto: Pixabay.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
