VÆRNEPLIGT // DEBAT – Værnepligt for kvinder er ikke en god idé. Lad værnepligt blive værneret, for Forsvaret er ikke for alle. Ikke alle mænd – og i særdeleshed ikke alle kvinder, skriver Birgitte Baadegaard og Matilde Eiby Egholm.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Debatten om værnepligt for kvinder kører. Er det ikke rimeligt at give kvinder værnepligt, når de nu også vil være ledere på lige fod med mænd i arbejdslivet? Er rammen, herunder kultur og udstyr, i Forsvaret forsvarlig? Og hvorfor er der ikke rettet op på identificerede skævheder endnu? Vi har haft kvinder i værneret siden 1998. Med andre ord: Kan vi tro på, at der afsættes nok ressourcer til en forandring nu, hvis det ikke allerede er sket?
Vi har sat os sammen for at samle vores viden og erfaring i en fælles appel: Værnepligt for kvinder er ikke løsningen
Med det udgangspunkt har vi – to kvinder, to aldre, to forskellige liv – sat os sammen og har skrevet et fælles opråb. Den ene af os har praktisk – og positiv – erfaring fra Forsvaret. Den anden har teoretisk ballast inden for kønsbias – det vil sige viden om den strukturelle, ubevidste ulighed, der dokumenteret findes mellem kønnene inden for alle sektorer og institutioner, herunder Forsvaret.
Vi har sat os sammen for at samle vores viden og erfaring i en fælles appel: Værnepligt for kvinder er ikke løsningen. Det er der flere årsager til.
Værnepligt for kvinder har økonomiske konsekvenser
Værnepligt er ikke bare at aftjene fire måneder (nu potentielt 11). Værnepligt forpligter. Du skal stå til rådighed fem år frem – også i forbindelse med en trussel. En trussel, politikere konstant gør opmærksom på i denne tid, og som derfor sniger sig ind i alles bevidsthed.
I den periode, hvor værnepligten ligger, vil kvinder statistisk set være i 20’erne – det vil sige i den fødedygtige alder
I den periode, hvor værnepligten ligger, vil kvinder statistisk set være i 20’erne – det vil sige i den fødedygtige alder. Et faktum, der er værd at kigge på, for danske fødselstal er stærkt faldende.
Er værnepligt for kvinder fornuftigt ud fra det perspektiv? En nylig undersøgelse fra Rockwool Fonden påviser, at danske kvinder i aldersgruppen mellem 30 og 49 får færre børn, end de reelt ønsker, fordi det er uoverskueligt at få flere børn i den samfundsramme, vi har. En ramme, der blandt andet inkluderer stærkt undernormerede institutioner og et stærkt fald i uddannet personale, som ønsker at arbejde inden for området. Kvinder skal altså nu potentielt både i værnepligt i knap et år og stå til rådighed for Forsvaret i fem samtidig med, at de politisk presses til at få flere børn – uden at deres ramme til at få dem justeres i positiv retning.
At få børn æder allerede 20 procent af en kvindes løn (mænds løn påvirkes ikke) – og nu skal hun så fra helt ung også stå til rådighed for Forsvaret. Hvornår er det lige, at hun skal nå at samle sin egen økonomi op? Hvordan kan hun i fremtiden kompenseres for det tab, hun nu pålægges – oven i de andre tab? Og hvordan skal hun finde roen til at få de børn, både hun og samfundet ønsker? I et påstået velfærdssamfund, der ytrer, det passer på de svage – herunder de mindste – er moderskab ikke bare at spytte et barn ud og smide det i institution.
Du kan naturligvis påstå, at kvinder så kan gøre karriere i Forsvaret ved at udføre andre opgaver end de rent fysiske, og dermed sikre en indtægt og et meningsfuldt arbejde, men – med et blik på det generelle arbejdsmarked, der er præget af de samme usynlige strukturer – er det ikke skrivebordsarbejde, der honoreres i en karriere. Det er målbare resultater, synlighed og i det hele taget maskulin adfærd.
Flere unge kvinder bryder sammen, når der skal skydes, hvilket kommer bag på dem
Og så er vi lige vidt i Forsvaret – for en organisationskultur præges af toppens mindset, og den vil ikke blive mere mangfoldig med dette som udgangspunkt.
Derfor er det så afgørende fortsat at tale om kulturen i Forsvaret – et faktum, som Forsvaret selv for nylig har påpeget som forhindring for værnepligt for kvinder. For hverdagen sætter sine spor.
Her kommer nogle konkrete eksempler, oplevet fra Matildes daglige liv i Forsvaret. De er ikke valideret forskningsmæssigt, men er helt i tråd med den bias-forskning, der allerede er lavet om emnet, herunder Forsvarets usynlige struktur.
Skarpskydning
Du får et skarpladt våben mellem hænderne og skal skyde mod en skive, der er formet som et menneske. Flere unge kvinder bryder sammen, når der skal skydes, hvilket kommer bag på dem – andre synes, det er ganske sjovt. De unge mænd er derimod ofte oppe at køre, peger måske for sjov mod hinanden, når våbnet er sikret, mens sergenterne ser væk. Oplevelsen opfattes med andre ord ofte forskellig – blikket, vi ser på oplevelsen med, er forskelligt.
Menstruation
En kvindelig kammerat bløder igennem og står midt i ingenting med en kæmpe blodplet på bukserne. Hun beder sin overordnede om en reservebuks og får svaret: “Bare ærgerligt, hvis man ikke er forberedt.” Men menstruation er jo ikke altid forudsigelig, og når man har to dage tilbage i felten og har blødt sine bukser igennem, kan det føles ydmygende, hvilket påvirker både præstation og opmærksomhed. Du kan naturligvis sige, at kvinder så bare kan få en spiral eller en p-pille, og så bløder de slet ikke (hokus, pokus – quick-fix i fokus), men det bør ikke være et krav for at klare sin opgave – slet ikke i et land, der gerne vil op i fødselstal.
Fysik
Overordnet er mænd stærkere end kvinder. Måske kan kvinder matche nogle af de svageste mænd i starten, men pludselig indhenter de det fysiske, og så er kvinderne bagud. Forsvaret er mere end at løbe rundt i en skov med et gevær. Du skal også vandre flere kilometer med rygsæk på 20 kilo basis og gevær. Det er rasende tungt, og det er ikke for alle kvinder på 18-19 år.
Indfør desuden nogle måneders borgertjeneste med en vis frekvens og med varierende opgaver til alle
I betragtning af, at mænd statistisk set har 61 % mere muskelmasse, 75 % mere i armene og helt op til 90 % i overkroppen, er det ikke rimeligt at lade mænd og kvinder bære udstyr, der er designet til mandekroppen. Anatomisk er mænd og kvinder desuden forskellige – mænds tyngdepunkt ligger i overkroppen, kvinders omkring hofter og bækken. Det er bl.a. derfor, at fx cykeludstyr, herunder cykelshorts, er designet forskelligt til kønnene.
Jargon
En kvindelig værnepligtig kommer ved en fejl til at sige: “Jeg tjekker det lige” i stedet for: “Det kontrollerer jeg lige” og får svaret: “En ‘tjekker’ er noget, man skyder og voldtager – i den rækkefølge. Det hedder kontrollere.”
I den fortælling overses det, at kvinder – også i det danske forsvar – i så fald er ‘tjekkere’. Det vil sige, at de også er ‘noget’, man skyder og voldtager – af fjenden. Hvilket passer med den historiske holdning til kvinder i krigstider: Som en del af erobringen voldtages de også. For også modstanderens gener skal udraderes – ikke blot landet.
Måske siger du, at dette eksempel bare er en del af jargonen, en rå tone, som man(d) må kunne tage. Den holdning er ikke valid, hvis Forsvaret fremtidigt ønsker at bryste sig af at være åbent for forskellighed i alle lag.
Løsningen
Disse eksempler er langtfra ligestilling. Findes der andre veje nu, hvor Forsvaret indtil videre kan skaffe alle de frivillige, de skal bruge?
Vores forslag er: Lad værnepligt blive værneret, for Forsvaret er ikke for alle. Ikke alle mænd – og i særdeleshed ikke alle kvinder. Så må sessionen (nu ændret til Forsvarets Dag) afgøre, hvem der lever op til de ønskede krav.
Indfør desuden nogle måneders borgertjeneste med en vis frekvens og med varierende opgaver til alle – gerne på tværs af aldersgrupper, uddannelse og funktion (dette skal naturligvis også inkludere vores politikere).
På den måde skaber vi sammenhængskraft på tværs af segmenter. Det kan for eksempel være at samle skrald på strande, i have og skove, være besøgsven for ensomme, våge over de døende, plante træer i skove og enge og ålegræs i vores fjorde, lave foreningsarbejde. Og nej – det skal ikke være opgaver, der letter det offentliges ansvar i omsorgssektoren. Det er ikke gratis arbejdskraft, der skal i fokus, men fællesskab.
Læs også Michael H. Clemmesens kommentar om værnepligt her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
