BØRN & UNGE // KOMMENTAR – “Lige nu eksisterer der i Danmark et apartheidsystem for en gruppe børn, som er usynligt for den almindelige borger. Børn med anden neurologi end den gennemsnitlige ekskluderes fra folkeskolen og børnefællesskaber i en grad som aldrig før set,” skriver Bodil Voss, Ph.d. & Camilla Newcomb Burgess, sociolog. De opfordrer statsministeren til at agere.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære Mette Frederiksen,
Du siger, dit hjerte brænder for børnenes velfærd. Danmark bygger på tillid som en grundværdi. Vi er en befolkning, der ønsker at kunne stole på hinanden og vores fælles velfærd, demokrati og retssikkerhed. Det danske velfærdssamfund bygger på værdien om at beskytte de syge, de svage, de sårbare og børnene. Når etiske og retslige forhold i den sammenhæng ikke bliver overholdt, forarges vi, som med seneste TV2-udsendelse fra Herlufsholm Kostskole.
Men lige nu eksisterer der i Danmark et apartheidsystem for en gruppe børn, som er usynligt for den almindelige borger. Børn med anden neurologi end den gennemsnitlige ekskluderes fra folkeskolen og børnefællesskaber i en grad som aldrig før set. Vi fik et ufuldstændigt indblik i problematikkerne i TV2-dokumentaren “Vores liv med autisme”.
Det er faglighed på området, der mangler, mens vi spilder penge på brandslukning
Svigtet skyldes altovervejende de strukturelle og økonomiske vilkår i kommunerne, skabt af Kommunernes Landsforenings (KL) revisionslogik, samt Undervisningsministeriet (UVM) og skiftende ministres fejlslagne inklusionsstrategier.
En netop offentliggjort revisionsrapport understreger alvoren.
Vi tænker, at statsrevisorerne hermed skal have kigget på, om UVM’s tilsyn med kommunernes overholdelse af Folkeskoleloven – som udsprunget af Grundloven – og loven om forbud mod forskelsbehandling, er tilfredsstillende? Det vil vi, med nævnte analyse, mene, at den ikke er.
Så hvordan kan Christiansborg med denne viden fortsat udvikle på en lovtekst for ‘Barnets lov’, der blander børn med sociale problemer sammen med børn med medfødte handicap? Det er vel at handle mod bedre vidende…
Socialministeren har nævnt flere gange, at man skal arbejde for at skille terminologien ad for de anbragte “med svære handicap” og så resten. Det burde ringe en klokke her; hvad så med de usynligt handicappede? Skal vi ikke tale og handle relevant for alle grupper af børn?
De autistiske børn og unges komorbide kvaliteter af angst og ufrivilligt skolefravær opstår af samfundsinduceret stress. Fagfolk og psykiatri peger med psykiatriplanen nu på kompetenceudvikling en masse i kommunerne – hvis de da skal vedblive med at varetage handicapområdet? – og ikke nødvendigvis flere økonomiske ressourcer.
Vil du hjælpe til med at belyse Undervisningsministeriets rolle og ansvar i forhold til den bekymrende og tiltagende eksklusion af børn med usynlige handicap fra grundskolen?
For det er faglighed på området, der mangler, mens vi spilder penge på brandslukning. Vi har, som nævnt mange gange – senest på Inklusionshøringen på Christiansborg i april – desværre til gode, i kommunerne og skolesystemet og alle kommunale forvaltningsledelsesniveauer at møde tilstrækkeligt kvalificerede praktikere ift. autisme-specialfaglighed.
Nærmest alle børnehandicapsager inden for usynlige handicap kodes nemlig fortsat som “sociale” i kommunerne. Der peges, uden belæg og viden, på relationen mellem barn og forældre som årsag til komorbiditet og adfærd af mistrivsel i skole. Tænk, hvis man gjorde tilsvarende med kræftramte børn.
Det er uhyggelige beskyldninger mod magtesløse forældre – de minder om inkvisitionsprocesserne med hekseafbrændingerne: Synker du til bunds, er du uskyldig, flyder du ovenpå, er du skyldig, og vi brænder dig. Forældre til børn med usynlige handicap risikerer at blive forældrekompetenceundersøgt i tvivlsomme forløb, og deres børn risikerer at blive tvangsfjernet.
Dette sker måske, efter at familien i årevis har kaldt på hjælp med mistanke om autisme og kæmpet bravt, men nu er faldet sammen af stress, fordi støtten blev dem nægtet. Uanset hvad, bærer forældrene her – set med kommunernes øjne – alligevel skylden.
De handler ikke på den eskalerende fare, men forholder sig passivt resignerende. De aner ikke selv, hvor forrået praksis er blevet
Kommunernes Landsforenings (KL) revisionslogik og manglende autismefaglige viden for området har ansvaret for dette morads. Faggrupperne i kommunerne agerer, som hvis man satte frøer i en gryde koldt vand og langsomt varmede vandet op til kogepunktet. De handler ikke på den eskalerende fare, men forholder sig passivt resignerende. De aner ikke selv, hvor forrået praksis er blevet, for fejlperspektivet på familier til børn med usynlige handicap er helt alment. Hvem der dog bare kunne få dialogen med Ulrik Wilbek og Kommunernes Socialudvalg i gang.
Vil du hjælpe til med at belyse Undervisningsministeriets rolle og ansvar i forhold til den bekymrende og tiltagende eksklusion af børn med usynlige handicap fra grundskolen? Og vil du adressere problemet ift. lovtekst i aftalen Børnene Først?
Bodil Voss, Ph.d. & Camilla Newcomb Burgess, sociolog
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
