DEBAT: Foreningen Fars udemokratiske sindelag

Susanne Staun og Chris Alban 17.09.2017

Til november fejrer Foreningen Far sig selv og sine 40 år som fortaler for fædres rettigheder. Festlighederne sker midt i hjertet af det danske demokrati, på Christiansborg, med fremtrædende politikere som æresgæster. Men Foreningen Far har det i virkeligheden uhyre svært med demokratiske frihedsrettigheder. I løbet af de seneste år har foreningens formand, Jesper Lohse, rutinemæssigt politianmeldt sine kritikere for strafbare forhold, der ikke er begået. Nu svarer to af kritikerne, forfatter Susanne Staun og journalist Chris Alban, igen ved at politianmelde foreningen og dens formand for falske anklager.

Hos politiet ligger et meget stort antal anmeldelser af mennesker, hvis eneste brøde består i at have forholdt sig kritisk til Foreningen Fars virke. Som blot to blandt de anmeldelsesramte har vi nu anmeldt Foreningen Far og dens formand Jesper Lohse for falsk anmeldelse til offentlig myndighed.

https://twitter.com/ForeningenFar/status/820684235170316290

Politianmeldelsen er et forsøg på stoppe Foreningen Fars systematiske anmeldelsesrus og myndighedsmisbrug, der har stået på fra 2015.

Klager over alt

Mishag med menings-ufæller, det være sig enkeltpersoner, myndigheder eller organisationer, er et gennemgående tema hos denne forening, der konstant klager over og “rejser kritik” af alt og alle fra bl.a. ombudsmanden, Ligebehandlingsnævnet, SFI, Egmont Fonden, private forlagsudgivelsesvirksomhed, Socialstyrelsen til Dansk Kvindesamfund.

Senest, i forrige uge, krævede foreningens formand, Jesper Lohse, tilmed Ligebehandlingsnævnet lukket, fordi det overholdt loven, hvilket ikke passede formanden.

Yderligere klagestrømme er tilgået Pressenævnet og gælder medier, der har fravalgt rollen som mikrofonholder for foreningens synspunkter.

Foreningen gør med andre ord sit for at knægte retten og lysten til fri debat hos medier såvel som hos enkeltpersoner. Den er desuden kendt for på nærmest orwellsk vis at fjerne blakkede historiske og aktuelle detaljer fra nettet. Alligevel har foreningen med sine anslået blot 1.300 medlemmer i mange år haft sin regelmæssige gang på Christiansborg og er selv af den opfattelse at have været medvirkende til lovændringer på familieområdet.

Dette skulle gerne fortsætte, mener foreningen øjensynlig og har valgt fællessalen på Christiansborg som ramme for sin jubilæumshøring i november.

Vært for den denne høring er Pernille Bendixen (DF), og blandt de øvrige tilstedeværende ses ligestillingsordførerne May-Britt Kattrup (LA) og Rasmus Horn Langhoff (S). Også Foreningen Fars tidligere allierede, forhenværende minister for ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, der har skiftet fra Radikale til Alternativet, deltager.

Til dette arrangement vil Jesper Lohse i en hel time foredrage med et “lovkatalog” indeholdende cirka 200 forslag. Uvidende om, hvordan foreningen forsøger at lukke munden på sine kritikere, har Pernille Bendixen afvist en flok vrede græsrodstyper, der mener, det er højest upassende, at en forening med et anstrengt forhold til ytringsfrihed nu skal fejre sig selv på Christiansborg.

Foreningen Far har jo ytringsfrihed, påpeger politikeren.

Vores fuldt lovlige praksis er – uden vores kendskab – konsekvent og systematisk blevet politianmeldt i skrivelser, hvor vi lige så konsekvent og systematisk omtales som “ekstremister” og “ekstreme feminister”, personbeskrivelser, vi har meget svært ved at spejle os i

Det har vi også, og vi har i en årrække kritiseret forældreansvarsloven og Foreningen Far på egne blogs såvel som i avisernes debatspalter. Vi har bl.a. kritiseret foreningens tendentiøse og fejlagtige omgang med tal, dens pseudoforskning og censureringspolitik, dens opfattelse af kvinder, og den skade, vi mener, foreningen forvolder på børn og mødre.

Vores fuldt lovlige praksis er – uden vores kendskab – konsekvent og systematisk blevet politianmeldt i skrivelser, hvor vi lige så konsekvent og systematisk omtales som “ekstremister” og “ekstreme feminister”, personbeskrivelser, vi har meget svært ved at spejle os i.

Anmodninger om tilhold

I årenes løb er det blevet til fire, henholdsvis fem sager, der er registreret i politiets system og flere anmeldelser, end vi umiddelbart kan optælle.

Vi er anmeldt for hadtale, politisk motiveret had (hvad kun kan angå straffelovens antiterrorbestemmelser), bagvaskelse (straffelovens § 268) stalking og chikane, til trods for at vi ingen erindring har om at have udført disse aktiviteter. På vejen nåede vi også at blive anmeldt i medfør af straffelovens § 266b, populært kendt som racismeparagraffen.

Men vi har ikke ytret os om hudfarve, seksualitet eller religiøst tilhørsforhold, som paragraffen indeholder – ikke om nationale eller etniske forhold.

Til overflod er det blevet til to anmodninger om tilhold, til trods for det ubestridelige faktum, at ingen af os nogensinde har opholdt os i fysisk nærhed af foreningens adresse, dvs. det angivelige gerningssted:

Tilholdsanmodningen gjaldt da også elektronisk “stalking” af foreningens sociale medier, hvilket oversat vist betyder, at vi ikke måtte læse med på foreningens digitale tilstedeværelser og forholde os til dem, et ustrafbart forhold, vi bestemt er skyldige i. Et sådant læse- og reaktionsforbud er umuligt at forestille sig i et demokratisk samfund.

Kriminelle og psykisk forstyrrede

Det er svært at afgøre, hvad der er mest bekymrende – om det er den totalitære opfattelse af begreber som kritik og debat, der spinnes til hadtale, chikane mv. Eller om det er det massive misbrug af en offentlig myndighed.

Det er også bekymrende, at vi uden vores vidende har figureret som anmeldelsesobjekter og sager i politiets system – sager, der blev afvist, bevares – men som samtidig var bagvaskende personanklager, der spredtes til cirka 18 individer og kontorer i politiets e-mailsystem.

For os personligt er det selvsagt decideret ubehageligt at kunne læse et bjerg af akter fra politiet, der viser, at Jesper Lohse – udover de absurde anklager om hadtale, stalking og chikane – endvidere har sat os i forbindelses med kriminel virksomhed og mere end antydet en sammenhæng mellem os og mordet på advokat Anders Lindholt i fogedretten i København i 2014.

Det er yderligere ubehageligt at erkyndige sig om, at vi – og dette gælder også Politikens kulturjournalist Ditte Giese – “nok har hårde ting i bagagen”, som foreningen har udtrykt det over for politiet.

Intet er for småt

Politiet er desuden blevet indviet i spekulationer om eventuelle personlighedsforstyrrelser, om familiære forhold, og en familieadvokat er blevet anmeldt for sit religiøse tilhørsforhold samt for at stå “bag” et høringsberettiget fagnetværk.

Tilmed sætter formanden en af sine kritikere i forbindelse med et indbrud i sit private hjem og lader endvidere politiet forstå, at politianmeldelserne sker, fordi dialog med typer som os ikke er mulig på “fornuftig vis”. Det, synes vi jo, er sært, eftersom vi er to indtil videre ustraffede og lovlydige personer, der gerne debatterer med alle.

Journalist Dorte Toft figurerer ligeledes i politiets arkiv, hvilket Toft har fortalt om i Politiken under overskriften “Dorte Toft med opfordring til politiet: Send anmeldelsesivrige borgere en faktura for besværet.”

Intet er for småt. Selv en anonym Twitter-spøgefugl – hvis profil nu er lukket ned – figurerer i politiets sagsregister:

Vi må konkludere, at Jesper Lohse, der ofte befinder sig i lunt samvær med folkevalgte, har et meget anstrengt forhold til basale frihedsrettigheder og heller ikke forstår den basale regel om, hvad der sker, når man stikker måsen frem: Man får taget temperaturen

Foreningen Mor og enkeltpersoner, der i diskussionstråde på Facebook har givet deres mishag over for Foreningen Far til kende, er blevet anmeldt for såkaldt “afledt had”, et begreb, der ikke optræder i straffeloven, men vi erfarer, at politiet er tilsendt lange udskrifter af samtaler på sociale eller andre medier. Tilsyneladende er alle samtaler, det har været foreningen muligt at overvåge, tilgået politiet.

Vi må konkludere, at Jesper Lohse, der ofte befinder sig i lunt samvær med folkevalgte, har et meget anstrengt forhold til basale frihedsrettigheder og heller ikke forstår den basale regel om, hvad der sker, når man stikker måsen frem: Man får taget temperaturen.

Ingen af Jesper Lohses uendelige anmeldelser har givet anledning til, at vi er blevet indkaldt til afhøring på trods af grovheden af de forbrydelser, Lohse har anmeldt os for. Vi er ikke blevet sigtet, og der er i ingen tilfælde rejst tiltale.

Hos politiet er man tilsyneladende også ganske metaltrætte af foreningens konstante anmeldelser, som ses her, hvor den modtagende politiassistent videresender endnu en klage til juridisk behandling:

Som organiseret kriminalitet

Gang på gang henviser politiet formanden for Foreningen Far til private søgsmål, men det har foreningen ikke råd til, siger formanden. Og i så fald, ville hans kritikere også få for meget omtale, siger han. Og derudover er det så groft, hvad vi laver, siger han – så groft, at det ER en sag for politiet. Det skal nemlig opfattes, siger foreningsformanden, som når en politiker modtager trusler, og en politibetjent udstilles på video med private forhold, selvom vi aldrig har udstedt trusler eller været i nærheden af foreningsformandens privatliv:

Således står det til med foreningens opfattelse af ytringsfrihed: Foreningen må godt, andre må ikke, eller som formanden udtrykker det en i en af de regelmæssigt affyrede “pressemeddelelser”:

Der er vel at mærke tale om en foreningsformand, der selv oplever det som en indskrænkning af hans ytringsfrihed, når Politiken afviser en kronik fra hans hånd.

I en pressemeddelelse beordrer Jesper Lohse Politiken til at sige undskyld for at have ladet en “velkendt kreds af ekstreme feminister, som kender/omgås hinanden og debatredaktionen, sprede had og urigtige oplysninger …”, men adskillige Pressenævnsafgørelser slår fast, at foreningsformanden ikke har redigeringsret på avisen.

I takt med at aktindsigterne fra politiet tikkede ind, og stakken af absurditeter blev højere og højere, antog vores irritation og målløshed lige så stille kritisk masse. Til sidst kunne det kun føre ét sted hen.

Vi har derfor anmeldt Foreningen Far og formand Jesper Lohse til politiet i medfør af straffelovens § 165 om falsk anmeldelse til offentlig myndighed, eftersom vi beviseligt ikke er skyldige i nogen af de fremsatte og meget grove påstande. Advokaten, der bistod os, skriver i sin politianmeldelse af Foreningen Far:

I det omfang der fra lovgivers side er en reel mening med straffelovens værn mod indgivelse af falske anmeldelser for strafbare forhold, synes denne sag at befinde sig i kerneområdet.

Resten er op til politiet. Ønsker politiet at bruge vores anmeldelser som en anledning at stoppe en unødig belastning af etaten, så kan de slå til nu. I modsat fald er vi nødt til fortsat selv at medvirke til unødig belastning af selv samme etat med halvårlige anmodninger om aktindsigt.

Ellers kan vi kun anmode politiet om at overveje, om ikke opfordringen fra Dorte Toft om at sende en faktura kan tjene til inspiration i de tilfælde, hvor den samme person gang på gang systematiseret, uberettiget og chikaneagtigt indsender anmeldelser, fordi det er gratis, og fordi han kan.

Alle foto i artikel fra Susanne Staun – topillustration: Stefano Corso – Flickr.

Susanne Staun og Chris Alban

Susanne Staun er forfatter - Chris Alban er journalist (DJ).