FATTIGDOM // DEBAT – I ulighedsdebatten ender vi tit med at diskutere, om folk lever op til en mere eller mindre tilfældig definition af fattigdom. Men måske er det i virkeligheden ikke så vigtigt? Måske burde vi snarere diskutere, om det kan forsvares moralsk, at tusindvis af mennesker lider basale afsavn i et af verdens rigeste lande?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når man i den offentlige debat foreslår, at vi skal bekæmpe fattigdom i Danmark, mødes man ofte med modargumentet, at der slet ikke findes fattige herhjemme. At ingen danskere har så lidt, at det giver mening at tale om fattigdom. Og at der derfor ikke er noget problem.
Det argument vil jeg gerne udfordre. Det er åbenlyst, at der eksisterer fattigdom i Danmark.
Den danske ordbog beskriver fattigdom som en ”vedvarende tilstand, hvor man pga. pengemangel må leve under dårlige materielle vilkår”. Det virker som en ret præcis beskrivelse af levevilkårene for en alt for stor gruppe mennesker.
Uanset om folk lever op til en mere eller mindre tilfældig definition af fattigdom, er det et faktum, at der er mennesker, der lider basale afsavn
I Danmark har vi godt nok ikke en officiel fattigdomsgrænse. Til gengæld opgør Danmarks Statistik hvert år antallet af relativt fattige danskere. Det vil sige borgere (eksklusive studerende), som har en disponibel indkomst på under halvdelen af medianindkomsten og samtidig har en formue på under halvdelen af ét års medianindkomst.
I 2021 var der 230.000 danskere, der levede op til denne definition. Og selvom relativ fattigdom som metode nogle gange kritiseres for at sige mere om ulighed end om fattigdom, viser andre undersøgelser, at mange af danskerne i denne gruppe faktisk lider seriøse materielle afsavn.
Fattig i Danmark
Ifølge Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse fra 2022 har 100.000 danske husstande ikke råd til at spise kød, kylling, fisk eller en tilsvarende vegetarret hver anden dag. Tilsvarende har VIVE beskrevet, at en gruppe danskere har så lidt mellem hænderne, at de for eksempel ikke har råd til at spise tre måltider om dagen eller købe lægeordineret medicin.
Endelig har en undersøgelse blandt økonomisk trængte familier fra Egmont Fonden vist, at børnene i halvdelen af familierne har måttet undvære nødvendigt tøj/fodtøj og frugt eller grøntsager hver dag. Og i to ud af tre familier har børnene måttet undvære børnebøger, legetøj eller lignende.
I mine øjne mere end opfylder dette definitionen på fattigdom. Og sådan tror jeg egentlig, mange har det. Men hvordan kan nogle så alligevel benægte, at der findes fattige herhjemme?
Det er dybest set ligegyldigt, hvorfor folk lider afsavn. Hvis de har brug for hjælp, har de krav på den
Jo, det typiske argument er – med henvisning til historien om ”Fattig-Carina” – at de ”fattige” skam har penge nok, men bare bruger dem forkert. På cigaretter, slik og andre unødvendigheder. Og at det er årsagen til, at de ikke har råd til basale fornødenheder.
Jeg skal selvfølgelig ikke kunne afvise, at dette kan være tilfældet nogle gange. Noget tyder bare på, at det ikke er hovedreglen.
I forbindelse med Ydelseskommissionens arbejde udfærdigede den en række såkaldte ”minimumsbudgetter”. Det vil sige budgetter, der viser, hvor meget det kræver for forskellige familietyper, hvis de skal kunne leve et beskedent, men sundt liv. Og interessant nok ligger disse beløb ganske tæt op ad Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse.
For eksempel må en enlig mor til to, ifølge minimumsbudgetterne, forventes at skulle bruge 16.704 kroner om måneden, hvis hun skal kunne få det hele til at løbe rundt, mens samme person af Danmarks Statistik defineres som relativt fattig, hvis hun har en disponibel indkomst på under 17.167 kroner om måneden.
På den baggrund kunne noget altså tyde på, at fattige danskere ikke bare prioriterer deres penge forkert, men faktisk har så lidt mellem hænderne, at det er svært for dem at undgå at komme til at lide afsavn.
Basale afsavn
I mine øjne sætter det en tyk streg under, at der eksisterer fattigdom i Danmark. Alligevel vi jeg gerne komme dem, der måtte være uenige, lidt i møde. Jeg anerkender nemlig, at der ikke findes noget objektivt svar på, hvad det betyder, når ordbogen omtaler ”dårlige materielle vilkår”.
For nogle handler det om ikke at have råd til medicin eller tandlægebesøg, mens andre mener, at man først kan siges at have dårlige materielle vilkår, når man ikke har råd til at spise havregrød til hvert måltid, som Nye Borgerliges folketingsmedlem Peter Seier Christensen har foreslået.
Alle har forskellige tærskler for, hvad der udgør dårlige materielle vilkår. Derfor tror jeg heller ikke, at vi lige foreløbig bliver enige om, hvorvidt vi i Danmark har fattigdom eller ej. Sagen er bare den, at det måske heller ikke er så vigtigt.
Uanset om folk lever op til en mere eller mindre tilfældig definition af fattigdom, er det et faktum, at de lider basale afsavn. Hvordan vi vælger at forholde os til det rent sprogligt, er i bund og grund uinteressant. I stedet må det afgørende spørgsmål være, hvordan vi forholder os til det rent menneskeligt. Om vi kan acceptere den type afsavn. I et af verdens rigeste lande.
For mig er svaret nemt. Selvfølgelig ikke. Vi er nemlig alle sammen produktet af vores omgivelser.
Vi skaber ikke os selv
“Det er klart, at vi ikke skaber os selv: I sidste ende er vi produktet af en kompleks evolutionær, genetisk, kulturel og socialt betingende historie. Så om jeg er ond eller god, er ikke op til mig selv.”
Sådan skriver den amerikanske filosof Bruce Waller i sin bog Against Moral Responsibility. Waller peger på noget ekstremt vigtigt.
Som mennesker er vi alle sammen produkter af faktorer uden for vores egen kontrol. Af vores genetik, vores socialisering og alle de tilfældigheder, der former os gennem livet.
Det er disse faktorer, der gør os til dem, vi er. Som udstyrer os med de værdier, ressourcer og idéer, der får os til at tænke og handle på bestemte måder frem for andre. Andet eksisterer simpelthen ikke, som kan forklare, hvorfor vi er, som vi er, og gør, som vi gør.
Det er uretfærdigt at straffe folk for at være født under en mindre heldig stjerne. Alle fortjener lige gode liv
Måske dette lyder indlysende, men implikationerne er ganske store. For hvis ovenstående er sandt, betyder det, at vi aldrig kan gøre andet end det, vi ender med at gøre. Hvis vi skulle det, ville det kræve, at et eller andet i vores gener og omgivelser havde formet os til en lidt anden person med nogle lidt andre evner og dispositioner.
Når vi på denne måde ikke kan gøre for vores valg, kan vi heller ikke siges selv at være herre over, om vi klarer os godt eller skidt her i livet. Vores succes eller fiasko må være udtryk for de omstændigheder, der har skabt os. Og hvis det er rigtigt, kan jeg ikke se, hvordan det kan forsvares at lade noget menneske lide afsavn.
Men hvad med folk, som konstant træffer elendige valg, selvom de burde vide bedre? Som spiller eller drikker deres penge op? Eller det, der er værre?
Jo, først og fremmest gør det jo ikke deres afsavn mindre, at de er selvforskyldte. Og igen kunne de ikke have gjort andet. Som alle andre er de også bare produktet af faktorer uden for deres egen kontrol. Derfor kan vi selvfølgelig ikke tillade os bare at lade dem sejle deres egen sø.
Det er dybest set ligegyldigt, hvorfor folk lider afsavn. Hvis de har brug for hjælp, har de krav på den.
Fordi vi alle sammen er produktet af vores omgivelser. Fordi det er uretfærdigt at straffe folk for at være født under en mindre heldig stjerne. Fordi alle fortjener lige gode liv.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
