BØGER // ANMELDELSE – Ib Michaels nye bog, De syv rejser, er en magisk samling rejsefortællinger, som han kalder ”de syv vigtigste rejser i mit liv”. Her tager han os sammen med nære venner som maleren Per Kirkeby og kaptajnen Troels Kløvedal på erindringens vinger tilbage til nogle af de rejser, som har bevæget mange læsere gennem hans romaner. Og denne gang har han givet sig selv ”det benspænd ikke at lyve, i hvert fald ikke bevidst.” Det er rejselitteratur, når den er allerbedst, skriver POVs Poul Arnedal.
Ib Michael har skrevet en bog, som bør være en fast følgesvend i hængekøjen under de skyggefulde træer, når sommersolen kaster sine feriestråler over landet.
Det er rejselitteratur, når den er allerbedst. Skønheden og magien ligger ikke kun i selve de oplevelser, han gennemlever på De syv rejser, som bogen hedder. Magien og skønheden ligger også i selve sproget, som Ib Michael mestrer som få.
Hvem andre end han kunne finde på at skrive, ”Liv og rejser hænger sammen, fiktionen er det ormehul, der forvandler sprog til virkelighed.”
De syv rejser, han skildrer, har han allerede skrevet om tidligere i sine bøger og romaner via ”fiktionens ormehul”, men denne gang har han givet sig selv ”det benspænd, at jeg ikke må lyve, i hvert fald ikke bevidst.”
Og at han lige netop har valgt, at det skal være syv rejser, synes heller ikke at være en tilfældighed, eftersom syv er et magisk tal indenfor både religion, naturvidenskab og i vores alles hverdag, hvor ugen har syv dage, og ikke syv vilde heste kunne få os til at læse en bog af Ib Michael. Hvis vi syntes, han var en håbløs forfatter.
Det synes nærværende anmelder så ikke, og i De syv rejser kommer vi hele paletten rundt fra han første rejse til Venedig, som er fortællingen om den 20-årige forfatterspires uskyldstab, til den syvende rejse, hvor han som en af de sidste udefrakommende får mulighed for at opleve en himmelbegravelse i Tibet.
Himmelbegravelse på Café Sommersko
Personligt husker jeg tydeligt en eftermiddag i 1985, hvor jeg står ved baren på Café Sommersko. Ind træder Ib Michael netop hjemvendt fra sin rejse til Tibet, og stadig bjergtaget af begivenheden fortæller han med en smittende entusiasme de omkringstående om sin oplevelsen af en himmelbegravelse, hvor menneskeliget bliver parteret af en munk og de blodige ligdele smidt ud til de ventende, sultne gribbe. Året efter udkom hans digtsamling Himmelbegravelse.
I dag skildrer han sine rejser med den samme glødende entusiasme og digteriske nærvær som ved cafébaren i det indre København for 37 år siden. Han fortæller, hvordan han bliver ”gast på drømmenes skib”, da kaptajn Troels Kløvedal vil have ham med på Nordkaperen, første gang skibet skal krydse et verdenshav, nemlig Atlanterhavet.
Det er her ”vores kølvandsstribe forvandles til en stjernevrimmel i sig selv, jeg kan ligge i timevis ved lønningen og stirre ned vandet. Saturn-ringe, galakser, stjernetåger og fremmede solsystemer manifesterer sig for mit blik, jeg rejser i flere verdener på en gang,” fortæller han.
Og med Ib Michael er det altid som at rejse i flere verdener på én gang. Han har i et foregående kapitel skildret sin rejse til Mayalandet, hvor han i en mescalinrus hænger på kanten af en klippe og er ved at styrte i afgrunden, men reddes ved tanken om sin datter hjemme i Danmark. Og selv om han overlever, er det alligevel rejsen, han ”aldrig kom hjem fra.”
Udlængsel, venskaber og hjemkomst
Den magiske realisme, som alle hans romaner er rundet af, har sit udspring i den indianske kultur, han har studeret siden sine helt unge dage og har oplevet på allernærmeste hold på sine rejser. Det får vi masser af smagsprøver på i De syv rejser, hvor han som vores helt egen Indiana Jones drager ud for bl.a. at støtte de oprindelige latinamerikanske befolkningers kamp mod udslettelse.
Og med Nordkaperen på vej mod Amerika oplever, ”hvordan søerne bliver til bløde fynske bakker, [og] passaten fylder vores sejl.”
Det er rejseskildringer om udlængslen og magiens evige kraft. Om venskaber og hjemkomster. Og om kærligheden og døden som den evige følgesvend. Det er en bog sprængfyldt med oplevelser fra flere kontinenter, hvor han går i flagermuslort til op over knæene i en magisk hule langt ude i Amazon-junglen, og ”får kondorens vingefang og uglens nattesyn, [mens] skovånderne kommer til syne i nattens spejl.”
Og hvordan han sammen med indianervennen Ernesto slipper gennem militærets kontrolposter skjult under bananklaser.
De døde venner og litterære ikoner
Kærlighedens sejre og fiaskoer er en integreret del af hans rejser og oplevelser som menneske, ligesom det er tilfældet med hans venskaber.
Blandt hans rejsefæller er maleren Per Kirkeby, digteren Vagn Lundby, den indfødte Ernesto og ikke mindst hans nære ven Troels Kløvedal.
De er i dag alle døde.
Til gengæld lever 76-årige Ib Michael i bedste velgående. Under sin corona-isolation har han siddet og skrevet om ”de syv vigtigste rejser” i sit liv. Det er foregået i Kikhavn i hans digterhytte, som er ”eftertankens rum”, hvor der ”er plads til fortolkninger.”
Til gengæld møder han et af sine store digteriske forbilleder, den 80-årige Ezra Pound, som næsten mere død end levende – og med lange søvnagtige udfald – nærmest messer passager af sine digte op
Og ligesom det er tilfældet med skønheden og magien, så har døden væres hans faste følgesvend fra den allerførste rejse til Venedig, som han foretog sammen med malervennen Peter Severin, der stadig er blandt de levende. Med på rejsen medbringer den unge Ib Michael bl.a. digteren Celans Dødsfuga. Han bærer på ungdommens fascination af døden. ”… den er fjern og eksotisk. Den skaber poesien, men rokker ikke ved vores udødelighed,” skriver han.
Til gengæld møder han et af sine store digteriske forbilleder, den 80-årige Ezra Pound, som næsten mere død end levende – og med lange søvnagtige udfald – nærmest messer passager af sine digte op i Venedigs katedral San Giorgio. Med på rejsen er også vennen Peter Severins store kærlighed, den unge, sårbare Kate, der er ”en af tidens smukke tabere”, som han skriver med en slet skjult henvisning til Leonard Cohens roman Beautiful Loosers, der udkom året efter Venedig-besøget.
Kort efter deres hjemkomst begår den ”smukke taber” Kate selvmord. Og som forfatteren fra Kikhavn skriver: ”Hvad er det, man siger: Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs? Men der er ikke noget af det, man siger, der hjælper. Man siger også, at tiden læger alle sår, men tiden læger ingen sår. Tiden går.”
Uforlignelige rejseskildringer
Og som han også siger til allersidst i De syv rejser, hvor han oplever en hinduistisk ligfærd, hvor den afdøde brændes på et offentligt bål, og liget pludselig sidder ret op og ned ” i sin dragt af ildtunger”
”Ved rejsens afslutning flammer erindringen op. Jeg mindes en anden begravelse, hvor bjergluften bed til kinder og øjne, mens dyngen af kød fra en sønderdelt krop voksede, og lammegribbene svævede over pladsen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg foretrækker himmelbegravelsen. Døden er den samme.”
Når corona-pandemiens restriktioner forhindrer de store eventyrlige rejser ud i den store verden, så er De syv rejser en hjælpsom substitut. Han foretrækker selv til enhver tid ”palmesuset og bølgeslaget over koralrevet, når mørket sænker sig over Danmark.” Men det har ikke kunnet lade sig gøre.
Til gengæld har vi fået en samling uforlignelige rejseskildringer, som vi kan nyde, nu solen atter står højt på den danske himmel, og der trods alt ser ud til at være lys for enden af corona-tunellen.
DU KAN LÆSE POUL ARNEDALS TIDLIGERE INTERVIEW MED IB MICHAEL HER
Ib Michael: De syv rejser – Rejsefortællinger, Illustreret 152 sider, 199,95 kr. (vejl.), Gyldendal
Topfoto: Ib Michael ved stranden i Kikhavn, hvor han har siddet i sin digterhytte og skrevet De syv rejser. Foto: Søren Solkær.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
