Rabiate præster lokker mig tilbage til Folkekirken

Jakob Esmann 05.07.2017

Homofjendske sognepræster gør, at jeg nok vil genaktivere min dåbsattest. Jeg fik samme følelse, da en række præster for år tilbage nægtede at vie fraskilte, skriver Jakob Esmann. De rabiate og forstokkede præster skal ikke have kirken for sig selv. Det skal ikke lykkes dem at radikalisere Folkekirken.

”Du tror da ikke, at man bliver født som homoseksuel?” lød det fra folkekirkepræsten Henrik Højlund fra Løsning til journalisten, da Højlund forleden blev interviewet på Radio24syv. Højlund mener oprigtigt, at homoseksualitet skyldes bl.a. ”opvækstbetingede vanskeligheder”.

Med et trylleslag var jeg på vej tilbage til den danske folkekirke. Jeg meldte mig ud, da jeg blev 18. Men Henrik Højlund gør et godt stykke arbejde for, at jeg nok vil have genaktiveret min dåbsattest.

Det samme var tilfældet, da vi for få år siden hørte om folkekirkepræster, der ikke ville vie fraskilte. Og da vi hørte om præster, der nægtede at vie homoseksuelle, efter Folketinget havde givet bøsser og lesbiske ret til at blive kirkeligt viet.

De rabiate, homofjendske og forstokkede præster skal ikke have Folkekirken for sig selv. Det skal ikke lykkes dem at radikalisere kirken. Det vil lykkes dem, hvis alle de moderate kulturkristne melder sig ud

Indenfor den seneste måned har der på andre måder været gang i debatten om, at det da er helt naturligt for præster at sige nej til at vie homoseksuelle: Kathrine Lilleør og pastor Sørine Gotfredsen har været på banen i Berlingske, Katrine Winkel Holm har gjort det i Tidehvervs tidsskrift og provst Thomas Reinholdt Rasmussen har gjort det i Fyens Stiftstidende.

En af mine gode venner, der er homoseksuel, troede ikke sine egne ører, da jeg fortalte ham, at de homofjendske præster var årsagen til, at jeg seriøst overvejede at genindtræde i Folkekirken. Det gav straks mere mening, da jeg forklarede, at jeg ville genindmeldes i trods.

For de rabiate og forstokkede præster skal ikke have Folkekirken for sig selv. Det skal ikke lykkes dem at radikalisere kirken. Og det vil lykkes, hvis alle de moderate kulturkristne melder sig ud.

Kun ved at have et stort antal medlemmer af Folkekirken, der har et moderat syn på kirkens rolle i et moderne samfund, kan vi minimere sorte, stokkonservative præster

Jeg anser mig selv for at være moderat kulturkristen, ligesom jeg tror, mange af danskerne er det. Jeg tror ikke på en skabende Gud eller på Jesu genopstandelse, men jeg tror på mange af budskaberne i Det Nye Testamente.

Vigtigst af alt mener jeg, at kirken har en vigtig kulturbevarende funktion: Det er en samfundsbærende institution, som danner rammen om vigtige begivenheder i mange menneskers liv.

Da jeg som 18-årig meldte mig ud af Folkekirken, var det fordi, jeg ville give mit eget mikroskopiske bidrag til at adskille kirke og stat. Du kan ikke have en folkekirke, hvis folket ikke støtter den, var min logik, og så gik jeg.

I dag er jeg ikke så revolutionær, når det gælder kirkens forfatningsmæssige stilling. Jeg er tværtimod nervøs for, hvad det vil betyde, hvis alle moderate, kulturkristne folkekirkemedlemmer gjorde som mig og bare meldte sig ud.

I stedet bør vi støtte de progressive tendenser i kirken og stille op til menighedsrådet. Alene gennem et stort antal medlemmer af Folkekirken, der har et moderat syn på kirkens rolle i et moderne samfund, kan vi minimere sorte, stokkonservative præster.

Illustration: Wikimedia Commons

Jakob Esmann

Som retoriker interesserer han sig særligt for spin, framing, argumentation og samspillet mellem magthavere og medier, herunder den offentlige debat og sociale medier. Over de seneste ti år har han været meget aktiv i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse – først i Syd- og Sønderjylland, hvor han kommer fra, siden på nationalt og nordisk niveau. I den anledning har han været en aktiv debattør i de skrevne medier. Han har bl.a. været ansat som deltidsjournalist på Netavisen Pio, som miljøpolitisk rådgiver for den socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd, freelancejournalist for den nordiske restaurations- og servicefagbevægelse og nu som ansat i formandssekretariatet i Dansk Metal. Et enkelt år på tyskstudiet på Aarhus Universitet gav også næring til hans interesse for politiske forhold i Tyskland. Nordisk og tysk politik, miljø- og klimapolitik samt erhvervs- og arbejdsmarkedsstof er således hans kæpheste, ligesom han gerne afslører spin, inkonsistens og beskidte tricks i den offentlige debat. Du kan donere beløb til hans skribentvirksomhed på MobilePay 28 33 80 69. Alle beløb er velkomne.