NY BOG //ANMELDELSE – Mads Christoffersen har skrevet en lille bog, der fortæller historien om den folkelige opstand i Frankrig for to år siden. ‘De Gule Veste har ordet’ hedder den og den har en grundig gennemgang af, hvad der er foregået siden 17. november 2018, hvor demonstrationerne eksploderede og bredte sig til omkring 3000 steder i landet. “Bogen har faktisk revideret mit syn på, hvad der foregår, og justeret glansbilledet af den unge præsident Macron”, skriver Monica Krog-Meyer på 2-årsdagen for den sociale opstand i Frankrig i november 2018.
“Regeringen vil have os til at betale højere skatter på benzin og diesel og bilder os ind, at det er godt for miljøet og den økologiske transformation. Men hvor forsvinder pengene hen? De går til at finansiere skattelettelser for de rige. Det er en skændsel!”
Jeg har fået revideret min opfattelse af, hvilken rolle den franske præsident Macron spiller i ‘sekskanten’ Frankrig, og hvilken betydning, De Gule Veste har i det franske samfund.
Jeg har læst en bog!
En frankofils bekendelser
Jeg betragter mig selv som velorienteret i franske samfundsforhold. Jeg læser fransk, følger ret godt med i fransk politik, hører fransk radio og ser fransk TV fra tid til anden.
Jeg har sågar en hovedfagseksamen – som det hed engang – i fransk. I dag kender min stavekontrol end ikke ordet. Men det betød, at jeg allerede som ung fik god indsigt i franske samfundsforhold, og jeg har rejst i landet gennem årene.
Vælgerne følte sig snydt af Macron. Hans valgprogram hed ”Révolution”, men det mærkede folket ikke meget til
Jeg fulgte derfor også begejstret med, da det i 2017 lykkedes Emmanuel Macron at vriste sig ud af den socialistiske præsident Hollandes socialdemokratiske regering, hvor han var minister, og i løbet af ret kort tid præsentere et program for de franske vælgere samt et nyt socialliberalt parti, La République En Marche (= ‘republikken på vej’). Franskmændene valgte ham med 66% af stemmerne, frem for Marine Le Pen, til at flytte ind i Elysée-palæet.
Han blev præsident. Sympatisk, veltalende, tydeligvis ret klog og beleven, som han demonstrerede ved statsbesøget her i Danmark med smuk tale til dronningen.
Historien om hans kone, der i sin tid var hans lærerinde og som er meget ældre end ham, fylder meget i billedet og øgede sympatien i min hjerne: Fransk charme med andre ord.
Rundkørsler – der hvor mange veje mødes
Men så dukkede utilfredsheden op i form af De Gule Veste i Frankrig i 2018. Det er lovpligtigt at have en gul vest liggende i sin bil, til brug ved uheld, og den vest blev til bevægelsens uniform.
Benzin- og dieselpriserne var sat betragteligt op, kunne vi forstå. Hastigheden på landevejene skulle sættes ned til 80 km i timen. Det ramte franskmændene hårdt, eftersom de er dybt afhængige af deres biler i hverdagen. Offentlig transport udenfor de store byer er nærmest ikke eksisterende.
Hovedkravet fra De Gule Veste var: Macron – démission! Altså ‘Macron skal gå af’
De Gule Veste indtog rundkørslerne hver lørdag rundt i en masse franske byer. Og der, hvor mange veje mødes, stoppede de trafikken, talte til trafikanterne og demonstrerede deres utilfredshed. Meget besværligt for dem, der lørdag efter lørdag havde bøvl med at komme frem eller som blev forsinket i det, de havde planlagt. Men der var et vist gehør.
De Gule Veste barrikaderede sig også ved betalingsanlæggene til de mange forskellige motorvejsstrækninger, hvor man skal betale. Motorveje er på flere strækninger ikke statslige, som vi er vant til, og priserne steg og steg. På 10 år er de steget dobbelt så meget som inflationen. Indtægterne gik lige i lommen på de private ejere og var en torn i øjet på de hårdt trængte franskmænd.
Protesterne bredte sig fra rundkørsler og betalingsanlæg til de større byer og til Paris med gadekampe, optøjer, smadrede forretninger, sårede og endda også døde til følge.
Efterhånden fik jeg det indtryk, at de var ballademagere og stædigt demonstrerede for demonstrationernes skyld. For hvad ville de?
De Gule Veste er moderne klassekamp
I dag har jeg fået lidt af svaret ved at læse Mads Christoffersens nye lille bog, der fortæller historien om den folkelige opstand. Den har titlen De Gule Veste har ordet og den tilbyder en grundig gennemgang af, hvad der er foregået i det franske siden 17. november 2018, hvor demonstrationerne eksploderede og bredte sig til omkring 3000 steder i landet.
Der er interviews med en række af De Gule Veste og lidt baggrundsviden om, hvem de protesterende er. Bogen har faktisk revideret mit syn på, hvad der foregår, og justeret mit glansbillede af den unge præsident Macron.
Hans valgløfter om bedre økonomiske forhold lød tillokkende og var tiltrængte, men han satte boligstøtten ned og indførte pris- og afgiftsstigninger, der ramte den mindrebemidlede del af franskmændene hårdt
De Gule Veste er uafhængige af politiske partier og fagforeninger; det er helt almindelige mennesker, der mente, at nu var det nok.
De var ”…folk, der havde fået nok af dårlige lønninger, stigende priser på alt, latterligt lave pensioner og ikke mindst fornemmelsen af at tilhøre en gruppe i samfundet, som så at sige var sat af udviklingen og ikke følte, at de havde nogen som helst indflydelse på den politik, som bestemte rammerne for deres liv.”
Og de vælgere følte sig snydt af Macron. Hans valgprogram hed ”Révolution”, men det mærkede de ikke meget til.
Hans valgløfter om bedre økonomiske forhold lød tillokkende og var tiltrængte, men han satte boligstøtten ned og indførte pris- og afgiftsstigninger, der ramte den mindrebemidlede del af franskmændene hårdt. Han havde også planer om at sætte pensionerne ned og pensionsalderen op. Pengene brugte han til skattelettelser, der begunstigede de i forvejen velhavende, som var dem, der stemte ham ind i præsidentpaladset.
Macron er de riges præsident
Begejstringen falmede i løbet af det første års tid og dommen var hård: Er Macron de riges præsident? Nej han er de meget riges præsident, lød svaret fra folkedybet.
”De dybere årsager skal findes i de strukturelle ændringer, som har præget Frankrig de seneste 10-15 år. Det handler om aftagende købekraft, uretfærdige skatter, stigende social ulighed, forringet offentlig service i yder- og landområderne samt en udbredt oplevelse i store dele af befolkningen af at stå uden politisk indflydelse og effektiv repræsentation.”
De fattige har fået det sværere og sværere. Grobunden for utilfredshed var tilstede – og de utilfredse fandt hinanden ved rundkørslerne. De havde ikke så meget at tabe, men ganske meget at vinde
Hovedkravet fra De Gule Veste var: Macron – démission! Altså “Macron skal gå af.”
Men det er ikke nemt, når hans helt nye parti fik så meget medvind kort efter præsidentvalget og når man betænker, at præsidenten i dag sidder på 308 af de 577 pladser i det franske parlament. Samtidig er de ‘gamle’ partier nærmest gået i opløsning.
Mads Christoffersen, der er mag. art. i kultursociologi, illustrerer, hvordan der er god grund til disse protester: forskellen på rig og fattig er øget. De rige er blevet endnu mere rige. De fattige har fået det sværere og sværere. Grobunden for utilfredshed var tilstede – og de utilfredse fandt hinanden ved rundkørslerne.
De havde ikke så meget at tabe, men ganske meget at vinde.
De Gule Veste – hvem er de egentlig?
Ifølge Mads Christoffersen består bevægelsen af helt almindelige franskmænd, der ikke er organiseret hverken politisk eller i fagforeninger. De er utilfredse og lider social nød, og nu har de fundet sammen i utilfredsheden.
Der er en hel del kvinder i bevægelsen også i det ellers temmelig mandsdominerede Frankrig. Der lyttes til dem, der har noget på hjerte, de bevidstgøres i fællesskabet, oplever hjælpsomhed, er næret af stædighed og altså vrede.
Men der er også stor erkendelse af, at ‘sammen er vi stærke’. ‘Mit problem er ikke bare mit, det er flere andres problem. Hvorfor sidde alene med miseren, hvis jeg kan mødes med andre i samme situation?’
Det er ganske imponerende, at det kan lade sig gøre. Er det her en ny udgave af demokratiet?
Der er ingen ledere – hvert område styrer sit. De sociale medier er forbindelsen; og der holdes stormøder, hvor deltagerne orienteres om organisationens krav.
”De Gule Vestes måde at arbejde på er konsekvent horisontal: Alt, hvad der sker, kommer fra de mange lokale grupper, og de må møjsommeligt koordinere deres arbejde på tværs.”
“Arbejdsmåden er basisdemokratisk: Er der uenighed, skal der stemmes, og gruppen følger altid flertallet. Der er taletid til alle, og alles synspunkter skal høres og respekteres. Folk, der ikke respekterer den uformelle kodeks for god opførsel, forsvinder af sig selv.”
Det er ganske imponerende, at det kan lade sig gøre. Er det her en ny udgave af demokratiet?
Hvorfor ved jeg ikke mere om De Gule Veste?
Jeg sidder tilbage med en undren over, hvorfor jeg ikke har fornemmet situationen bedre. Men måske er forklaringen helt enkel: Medierne har ikke fortalt ret meget om dem, for det er ikke i de franske mediers interesse, at De Gule Veste får ordet.
”Det samlede billede er, at 9-10 milliardærer og deres familie ejer 90% af den trykte presse, 55% af TV-markedet og 40% af radiomarkedet.”
De, der har pengene og medierne, har også har magten. Det eneste, vi har, er antallet af deltagere – og heldigvis er vi rigtig mange
Eller som en af de interviewede i bogen udtaler:
”Alle de store medier er enten ejet af de 10 rigeste milliardærer i Frankrig eller er dybt afhængige af tilskud fra staten. Vi er i et system, hvor de, der har pengene og medierne, også har magten. Det eneste, vi har, er antallet af deltagere – og heldigvis er vi rigtig mange.”
Hvad er der blevet af De Gule Veste?
Allerede i december 2018 blev rundkørslerne ryddet af myndighederne, det blev forbudt at demonstrere dér og konfrontationerne blev værre. Anklagerne om at forstyrre den offentlige ro og orden stod overfor kravet om ytringsfriheden og retten til at demonstrere, sikret af den franske forfatning.
Men de protesterende fandt andre steder at mødes, på caféer og i kulturhuse.
Politiets reaktioner på gaderne, især i byerne og frem for alt i Paris har været voldsomme. Der bruges militære våben mod borgerne, og der er både døde og hårdt sårede.
Men en stor folkelig utilfredshed har holdt liv i De Gule Veste. Som en siger i bogen, var Macron så afvisende, at det styrkede dem yderligere. Hvis han havde givet bare nogle små indrømmelser, var de ikke blevet så stærke.
Tak for indblik. Det er spændende at læse om det nydemokratiske initiativ, som De Gule Veste repræsenterer. Ikke siden maj 1968 har det franske samfund fået sig sådan en rusker
Men hvad ikke lykkedes for myndighederne, klarede Covid19 til gengæld. De Gule Veste har ikke været synlige i gadebilledet, siden det franske samfund lukkede ned, hvilket er sket i langt større grad end i det danske.
Siden cafeerne blev beordret lukket, har det været svært at mødes. Ifølge Mads Christoffersen har der dog været stor aktivitet på de digitale platforme. Grupperne er stadig aktive og forbereder sig på, at samfundet åbner igen.
De har stadig mere at vinde end at tabe. Deres motto er ‘Vi giver aldrig op!’ – On ne lâche rien!
Teatret Mungo Park satte tidligere på året en forestilling op, med udgangspunkt i De Gule Veste. Steen Blendstrup anmeldte:
Kom til sagen
Min eneste anke overfor bogen er alt det, man skal læse, før den rigtig kommer i gang. Når man vælger at kalde bogen for ”De Gule Veste har ordet”, er det træls at skulle vente til side 31, før ordet vitterlig bliver givet til en af dem.
Virkeligheden er både dramatisk og vedkommende nok til, at vi kan springe lige ud i de
Det er klart, at vi som læsere skal have forudsætningerne for at forstå, hvad der foregår, men hvorfor bogen er forsynet med et forord på 5 sider fra en dansk institutleder i Norge, er en gåde. Jeg opgav at læse forordet. Der er slet ikke behov for legitimering på universitetsniveau. Virkeligheden er både dramatisk og vedkommende nok til, at vi kan springe lige ud i den.
Tak for indblik. Det er spændende at læse om det nydemokratiske initiativ, som De Gule Veste repræsenterer. Ikke siden Maj 1968 har det franske samfund fået sig sådan en rusker.
”De Gule Veste har ordet” er måske en lille bog, udgivet på eget forlag Mondogrande, men indholdet er utrolig vigtigt i en tid, hvor demokratiet er i krise rundt omkring.
I USA er borgerne delt i to lejre. Ungarn og Polen i vores egen sammenslutning EU har ikke-demokratiske takter i sådan en grad, at det kommer til at påvirke EU’s budgetlægning: Hvis ikke I følger spillereglerne, får I ingen penge!
Demokratiet er ikke en selvfølge.
LÆS MERE OM DE GULE VESTE HER
Mads Christoffersen: “De Gule Veste har ordet” udkommer i dag 17. november 2020. Forlag: Mondogrande
Fotos: Mads Christoffersen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
