TEATER // ANMELDELSE – På sin vis er vi alle revolutionens børn. Europas historie – vores historie – er præget af og forbundet med de gentagne revolutionsbølger, der er udgået fra Frankrig. Så franskmændene er selvfølgelig lidt mere revolutionens børn end os andre. Også De Gule Veste, som gemmer sig bag titlen De hovedløse på Mungo Park.
Det er godt set af Mungo Parks nye, unge teaterdirektør Anna Malzer at tage den seneste franske revolution på dagsordenen. Det er også godt set at trække en rød tråd tilbage til den første revolution – den med Ludvig XVI og Marseillaisen … og Marie-Antoinette.
Før og efter revolutionen
Scenen er sat på Versailles, hvor den unge dronning keder sig og har sendt bud efter nogle skuespillere, som kan fornøje hende. Dronningen ynder at klæde sig i hyrdindekostume og lege bondepige i en dertil opført landsbykulisse. Hun bliver begejstret, da hun bliver inviteret til at medvirke i stykket.
Tag endelig ikke fejl: Selv om der grines, kan vi sagtens blive grebet og føle personernes smerte
Forestillingen viser sig at handle om en splittet familie i Macrons Frankrig (Kong Macron for at hjælpe Marie-Antoinettes forståelse). Altså en science fiction-historie om vor tid. De Gule Veste forklaret som familiedrama og med komiske sidebemærkninger fra de fortidige skuespillere.
På den måde følger De hovedløse i traditionen på Mungo Park med tidssvarende teater præsenteret med humor. Det fortælles alt sammen med et minimum af kostumer og rekvisitter. Lige nok til at antyde personligheder og miljø.
De hovedløse er en fransk tragedie
Og tag endelig ikke fejl: Selv om der grines, kan vi sagtens blive grebet og føle personernes smerte.
For selvfølgelig er De hovedløse i bund og grund en tragedie. Har du fulgt med i medierne, og har du en smule historisk forståelse, så er der ikke revolutionerende nyt i forestillingen. Konflikten er kogt ned til en maggiterning, hvor alt holdes inden for en familie.
For et publikum, der kun sporadisk har fulgt med, er der til gengæld meget at hente. De Gule Veste repræsenterer en opsparet vrede mod systemet. Forhøjede dieselpriser var gnisten, der forvandlede vreden til handling.
Det er derfor, vestene er De hovedløse. De mødes, de blokerer, de råber, de ødelægger
Som De hovedløse fortæller historien, ligger tragedien nok så meget i, at ingen i bevægelsen egentlig er enige om, hvad alternativet skal være.
Det skizofrene oprør
Malin Rømer Brolin-Tani spiller som datteren i familien samme rolle som flere virkelige figurer i De Gule Veste, som i medierne fik lov til at tale på bevægelsens vegne. De blev hurtigt detroniseret. Ja, ligefrem truet til at holde kæft.
Det er derfor, vestene er De hovedløse. De mødes, de blokerer, de råber, de ødelægger. Der er ingen at forhandle med. Der er ikke noget alternativ til det, de kræver, skal omstyrtes.
Det illustrerer den lille familie så udmærket. Far er tidligere bokser, lider af angst, bor i sin søns garage og vil ikke uden for en dør. Men han er enig i vestenes protest, fordi han kan se værdien af sin pension blive udhulet. I øvrigt er han overbevist gaullist. Han nærmest tilbeder af Charles de Gaulle.
Der er folk i lavtlønnede servicejobs, der må pendle ind til byen for at betjene dem, der har råd til at bo der
Storebror Philippe er politibetjent med umenneskeligt opslidende arbejdspres. Ikke mindst på grund af demonstrationerne. Lillebror Marcel nøjes med uforudsigelige vagter på Burger King og sover på broderens sofa. Han er upolitisk, men lader sig opflamme af De Gule Veste.
Findes de hovedløse i Danmark?
Og her står vi så med De Gule Vestes menige medlemmer, revolutionens stødtropper. Lavt uddannede. Opfostret til stærk nationalisme (hvis de ikke kan heppe på eget klubhold, kan de altid heppe på dem fra ”deres” kolonier). Svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Fattige.
Nok så vigtigt: Uden politisk projekt.
Er det relevant for os herhjemme?
Opbakningen bag det repræsentative demokrati er nok større i Danmark. Vi har nok også opfanget ofrene for globaliseringen bedre.
Men der er bestemt grupper, der ikke har fået del i velstanden. Der er pensionister med meget små rådighedsbeløb. Der er folk i lavtlønnede servicejobs, der må pendle ind til byen for at betjene dem, der har råd til at bo der. Og der er afgjort vrede.
Familiedrama
Som drama lader vi os gribe af familien. Deres små sejre. Deres indbyrdes kampe. Deres smerte. Solidt spillet af ensemblet.
Vi ved, at Marie-Antoinette endte med at miste hovedet. Vi ved ikke, om uroen ender med at krone Marine le Pen som ny dronning
Kasper Dalsgaard løber nok med opmærksomheden, som den sjove, uregerlige Marcel, der aldrig rigtig kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, men som spiller rollen som macho. Han er gribende.
Malin Rømer Brolin-Tani får det maksimale ud af sin dobbeltrolle. På den ene side den tomhjernede Marie-Antoinette (der godt nok ikke sagde det med kagerne). På den anden side den enlige mor, Manon, der har medietække og pludselig får adgang til de riges livsstil.
Hvor skal vi hen, du?
Den helt store revolution repræsenterer De hovedløse ikke i forhold til Mungo Parks profil. Men det er fremragende at tage livtag med et aktuelt emne, hvor vi ikke kender udfaldet af konflikten endnu. Selv om forestillingen af samme grund kommer til at flagre lidt:
Vi ved, at Marie-Antoinette endte med at miste hovedet. Vi ved ikke, om uroen ender med at krone Marine le Pen som ny dronning.
Som min ledsager påpegede, vil De hovedløse egne sig fremragende som debatskabende dramatik for det unge publikum. Når vi er ved ny retning for Mungo Park, er det derfor fremragende, at De hovedløse flytter til Republique på Østerbro for at komme publikum i City i møde. Ligesom De Gule Veste, der tager ind til Paris hver lørdag.
Allons enfants de la patrie – lad os gå i teatret. Revolutionens flamme vil blive tændt hvor som helst, hvor der opspares tilstrækkelig vrede. Ikke alle revolutioner lykkes. Og herhjemme regner det for meget. Men Mungo Parks De hovedløse viser i hvert fald evolution af Allerød-teatrets DNA og får fire stjerner herfra.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
DU KAN LÆSE FLERE ARTIKLER AF STEEN BLENDSTRUP HER
De hovedløse spiller (i første omgang) på Mungo Park til 4. februar, derefter på Republique 7.-18. februar – og siden igen på Mungo Park.
Med: Malin Rømer Brolin-Tani, Henrik Prip, Jonas Munck Hansen, Kasper Dalsgaard
Dramatiker: Nanna P. Tüchsen
Instruktion/co-instriktion:
Johan Sarauw/Anna Malzer
Fotos: Jon Kort.
[/expander_maker]
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
