DANS – Performancen Dark Field Analysis, som man kan opleve netop nu på Det Kongelige Teater, er intet mindre end stor kunst af en ganske særlig og sjælden ædel karat. Forestillingen er fornemt koreograferet og instrueret af Jefta van Dinther, der bor og arbejder i Stockholm og Berlin, ligesom den er fremragende performet af Juan Pablo Cámera og Roger Sala Reyner. Der er samlet set tale om et helt igennem fabelagtigt værk, der viser vor tids performance som værende absolut kunstnerisk vedkommende, endog meget interessant og bestemt seværdig.
Dark Field Analysis er en intens, kompakt og oplevelsesmættet forestilling. Som publikum møder vi to nøgne, mandlige performere, der sidder overfor hinanden på et turkisgrønligt tæppe udlagt på gulvet i det rum, som performancen vises i. Lyslægningen er domineret af rød og grøn, og ovenover de to performere hænger ydermere et hvidligt rektangel af lys.
Visuelt set er performancen således ved første øjekast minimalistisk i fremtoningen. Men tag endelig ikke fejl. Dark Field Analysis er ved dens udtalte potensering af det nøgne menneske, dets krop, dets kød og dets blod en performance, der sensualistisk stiller skarpt på mennesket, kroppen og blodet som sansemæssige materialer for dissektion.
Bevidsthed om selvet med kroppen som udgangspunkt
Man kan sige, at vi i Dark Field Analysis starter fra bunden; dér hvor mennesket som kødelig og blodfyldt materialitet sætter ud og bliver bevidst om eget selv og identitet; en bevidsthed om selvet, der har kroppen, dens bevægelser samt sproget som udgangspunkter.
Således spørger den ene nøgne, mandlige performer til den andens første erindring i starten af den samtale, som de udfolder gennem forestillingen; den første erindring her opfattet som et tegn for den første bevidsthed om eget selv forstået også som tidslig materialitet.
I denne forsøgsvise blotlæggelse af identiteten kommer disse to mennesker til syne som også både dyriske og seksuelle væsener
Og fra dette startpunkt gennemspilles så den undersøgelse af menneskets identitet, som Dark Field Analysis først og fremmest udgør. De to nøgne, mandlige performere begynder hver især at bevæge sig, de vender sig mod hinanden, de roterer forsøgsvist deres arme, de drejer hovederne og udstrækker deres ben, – lidt ligesom et menneske, der bevæger sig for allerførste gang. Eller måske lidt ligesom syntetiske skabninger, der tilføres strøm og derfor – som et resultat af denne energitilførsel – også begynder at udvise bevægelsesmæssig adfærd.
Central for denne de to mandlige, nøgne performeres afsøgning af egenidentiteten er den Anden; den performer, de hver især interagerer med. Deres bevægelser retter sig mod hinanden, ligesom deres samtale gør det – og ved denne relationalitet blotlægges deres identitet mere og mere gennem performancen.
Identiteten viser sig at være knyttet til et jeg, der ikke blot er et sprogligt og kropsligt værende udstrakt i en tidslighed, men også et socialt værende. Og undervejs i denne forsøgsvise blotlæggelse af identiteten kommer disse to mennesker til syne som også både dyriske og seksuelle væsener.
Sociale materialiteter
Gennem performancen vokser de to nøgne mænds egenidentitet yderligere. De bliver to kødomsluttede blodigheder, der kan stå på hovedet, rejse sig op, fornemme det Andet, omverdenen, og de Andre, publikum samt de andre kødelige, blodfyldte kroppe, udtrykt som andre mennesker.
Og slutteligt som de sociale materialiteter, de er, kan de også ved fælles hjælp rejse sig yderligere; den ene performer står til sidst i performancen på den andens skuldre og rækker armene mod visningsrummets loft, metaforisk forstået som himmelen, det ydre rum, universet og de andre planeter, men også symbolsk som tegn for ånden, det høje, tænkningen og de store vidder.
Det er vor egen tids menneske, det menneske, som har tabt sig selv, som har tabt oplevelsen af et eget selv, som forvirret ser sig selv på en porøs bund af en kaotisk kakofoni af splintrede værdier
Hvad er det for et menneske, kan vi spørge, der søger egenidentiteten på denne vis, som vi ser det i Dark Field Analysis? Som med udgangspunkt i blodets materialitet og kroppen som kødelighed afsøger selvet?
Det er vor egen tids menneske, det menneske, som har tabt sig selv, som har tabt oplevelsen af et eget selv, som forvirret ser sig selv på en porøs bund af en kaotisk kakofoni af splintrede værdier; værdier vi alle en gang anså for faste holdepunkter, men som nu flyder hid og did, trædes under fode og transformeres til ukendelighed i denne vor egen tidsalder af hyperdigitalisering, senkapitalismer og Trumpske og Putinske tilstande. Dette menneske er os alle; og dette menneske som materiel beholder for blod møder vi i Dark Field Analysis.
Som sådan er performancen en spejling, men også et koreograferet narrativ om os; os nutidsmennesker i præcis denne vor egen tid.
I mørket finder vi os selv gennem den Anden
Værkets titel Dark Field Analysis henviser til et udsnit af alternativ medicin, der anvender dark field mikroskopi med henblik på diagnosticeringen af systemiske kropslige tilstande, der har deres oprindelse i blodet. Og performancen er netop en sådan mikroskopisk stillen skarpt på nutidsmenneskets kropslighed, dets kød og dets blod. En fokusering, der starter ud i et materialitetens mørke for så gennem sproget og socialiseringen at etablere os nutidsmennesker som værender, der midt i mørket af destruerede værdier finder os selv gennem den Anden og de Andre.
For netop kun i fællesskab kan vi rejse os og etablere hver og en af os som selv; kun sammen kan vi finde vej ud af mørket og forbundne til hinanden opbygge samfund med plads til alle kroppe. I Dark Field Analysis vokser præcist et sådant socialitetens empatiske rum ud ad af mørkets materielle felt til slut.
A-salen, Det kgl. Teater
Dark Field Analysis
Koreografi og instruktion: Jefta van Dinther
Skabt og udført af: Juan Pablo Cámara and Roger Reyner Sala
Lysdesign: Minna Tiikkainen
Lyddesign: David Kiers
Scenografi: Cristina Nyffeler
Topfoto: Ben Mergelsberg.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her