Der er gang i Betty Nansens ‘Bonnie & Clyde’, men historien drukner

i Kultur/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Der er fuld fart på både dans og musik i Betty Nansen Teatrets opsætning af historien om det berygtede forbryderpar Bonnie og Clyde, men det samlede helhedsindtryk bliver for rodet, skriver Ole Blegvad. Han savner en forklaring på, hvorfor netop denne historie er vigtig at fortælle i 2020.  

Når man som 20-årig fik dissekeret Arthur Penns 1967 filmudgave af Bonnie and Clyde af selveste, Danmarks bedste filmlærer, Niels Jensen (mangeårig filmlærer på Krogerup Højskole, Filmskolen, filmkonsulent, forfatter til bogen Filmkunst m.m.), så har man historien siddende på rygmarven.

Den ungdommelige gangsterfilm med Warren Beatty og Faye Dunaway i hovedrollerne blev et vendepunkt for filmindustrien i Hollywood, der i alt for mange år havde været danse-synge-film eller klassiske krimier. Med Bonnie and Clyde blev mange af filmindustriens hidtidige tabuer brudt ned. Arthur Penn havde kigget mod den franske bølge, så filmen blev mere dramaturgisk og visuelt frigjort, end man var vant til at se i film fra Hollywood.

Here’s the story of Bonnie and Clyde
Now Bonnie and Clyde are the Barrow gang
I’m sure you all have read
How they rob and steal
And those who squea
Are usually found dyin’ or dead.
They call them cold-hearted killers
They say they are heartless and mean
But I say this with pride
That I once knew Clyde
When he was honest and upright and clean.

(Bonnie i begyndelsen af forestillingen)

ASTRID ELBO, ULRIK BIRKKJÆR. FOTO: CATRINE ZORN.

Betty Nansen har nu sat historien op, om det berygtede forbryderpar. De to unge, der sammen med Barrow-banden hærgede USA med røverier og mord i begyndelsen af 1930’erne, hvor depressionen og fattigdommen kæmpede om at være størst. Det er første forestilling i Betty Nansens projekt “Betty Udvikler”, hvor teatret har fået penge af Bikubenfonden til at udvikle og formidle samskabende scenekunst.

Astrid Elbo, udlånt fra Den Kongelige Ballet er en gave som Bonnie. Alligevel halter et eller andet. For er der fart over feltet nok?

Det er derfor en forestilling, hvor instruktøren Signe Fabricius leger sig gennem og prøver forskellige genrer af overfor hinanden. Det er mere en danse- end en tale-teaterforestilling. Faktisk meget mere. Det er en slags musikvideo på teaterscenen. Klassisk ballet møder hiphop og street, og på lydsiden fades Mozart, Verdi og Max Richter sammen med Trentemøller, Albeck (der er musikalsk konsulent på forestillingen) og Billie Eilish.

Lykkes denne første “Betty Udvikler”? Tja-bom-bom. Der er knald på. Fuld fart på dans og musik. Og danserne Astrid Elbo, Ulrik Birkkjær, Veronica Bracaccini, Stephanie Nguyen, Suad Demirovic, Robert Malmborg, Mads Gronemann gør det fremragende. Astrid Elbo, udlånt fra Den Kongelige Ballet er en gave som Bonnie. Alligevel halter et eller andet. For er der fart over feltet nok?

Teksterne er for fraværende til, at det er teater, koreografien er for ensformig til, at det er spændende nok, musikken er (når man er vant til technoklubberne i Berlin) god og kraftfuld, men man forstår ikke helt, hvorfor man netop har valgt de kompositioner, som man her.

Det samlede helhedsindtryk bliver for rodet og binder ikke historien om Bonnie og Clyde rigtigt sammen.

Robert Mamlborg, Ulrik Birkkjær, Stephanie Nguyen, Mads Gronemann, Astrid Elbo, Veronica Braccacini, Suad Demirovic. Foto: Catrine Zorn.

Hvis scenekunsten skal fornyes med blandingsgenrer teater/dans/klassisk/nyt/musik m.m., så kan man kigge på sidste sæsons to nye forestillinger på Det Kongelige Teater: Caldera med Corpus af Bobbi Jene, og My Daddy Loves Sugar af Oliver Starpov. Begge forestillinger var efter min bedste overbevisning mere banebrydende, nytænkende og vigtig for den tid, vi lever i, end en reprise af historien om Bonnie og Clyde.

Der er fest i gaden på Betty Nansen – men Niels Jensens præcise forklaring på, hvorfor netop Bonnie og Clyde er en vigtig historie – anno 2020 (som den var på Krogerup Højskolen i 1984, og da filmen kom i 1967) er desværre uklar.


Bonnie & Clyde spiller til 8. februar. 
Medvirkende: Astrid Elbo, Ulrik Birkkjær, Veronica Bracaccini, Stephanie Nguyen, Suad Demirovic, Robert Malmborg, Mads Gronemann
Koreografi og instruktion: Signe Fabricius
Instruktør konsulent:  Elisa Kragerup
Scenografi: Ida Grarup
Lysdesign: Súni Joensen


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.

Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Topfoto: Catrine Zorn

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet.
Ole kom til DR i 1989, og var der i 25 år. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m.
Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000.
Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur.
Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk
Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Seneste artikler om Kultur