Jeg faldt over postkortene sidste efterår på det belgiske auktionssite delcampe.com. En fransk deltiolog – postkort-samler – havde sat dem til salg her. Jeg blev straks interesseret i dem, fordi der var tale om gamle postkort, der både stammede fra og viste scener fra Dansk Vestindien – de øer, der nu stod foran at blive så aktuelle, fordi det i 2017 ville være 100 år siden, at de blev solgt til USA.
Trods en lidt pebret pris – mellem 20 og 45 euro per postkort – lykkedes det mig at forhandle mig frem til en fornuftig pris for hele serien. Som jeg så ikke længe efter modtog med posten fra Frankrig.
De var fascinerende disse gamle postkort. Lige så fine og ubrugte som dengang de for mere end 100 år siden havde ligget til salg i en eller anden butik på St. Croix, St. Thomas eller St. Jan. Med scenerier fra hverdagen på disse tre øer. Postkort med titler som “A Peasants Home”, “In the Butcher-Stall”, “Market Day” eller “Peasant Family making Baskets”.
Jeg har i mange år været interesseret af historie, især den historie, der omhandler mennesker af afrikansk oprindelse i Europa – eller for den sags skyld i europæiske kolonier rundt om på kloden. Sorte menneskers diaspora. Og en ofte overset kilde til forståelsen af denne historie, er, har jeg fundet, gamle postkort. Postkortene er selvsagt fremstillet af europæere, og fremstiller derfor også de sorte gennem europæernes optik. Og i den forbindelse er afrikanere ofte medtaget på et postkort, fordi de er eksotiske, anderledes, opsigtsvækkende eller – især hvad angår de tidligste postkort – egnet til latterliggørelse.
Men disse postkort fra Dansk Vestindien var anderledes. Fotografierne havde en anderledes dokumenterende karakter. Mere neutrale, objektive og egentlig ganske moderne i deres udtryk. De var alle, kunne jeg konstatere på bagsiden, fremstillet af ”Lightbourn’s”.
Hvad var dette? Eller hvem var dette? Lidt research på nettet afdækkede, at der måtte være tale om John Nathaniel Lightbourn, en mand født i 1847 på den engelske ø Bermuda i Caribien. Og som i en forholdsvis ung alder havnede i Dansk Vestindien. Hvor han slog sig ned i Charlotte Amalie, hovedbyen på St. Thomas. Hvor han grundlagde en avis, der fik navnet Lightbourn’s Mail Notes.
Det gik hurtigt op for mig, at ville jeg vide mere om denne John Lightbourn, måtte jeg i kontakt med Sy Wengrovitz, en deltiolog i den amerikanske delstat Virginia, der havde udarbejdet det ultimative katalog over Lightbourns åbenbart imponerende produktion af postkort.
”Det startede med, at jeg samlede på frimærker fra Dansk Vestindien”, forklarede Sy Wengrovitz, da jeg ringede til ham i hjemmet i Springfield, Virginia.
”Og på den måde blev jeg så opmærksom på disse mange postkort, der var udgivet af John Lightbourn.”
Sy Wengrovitz begyndte at samle på disse postkort i 2004, og i 2010 udgav han så sit katalog over Lightbourn-postkortene.
“John Nathaniel Lightbourn udgav over 1200 forskellige postkort, så vidt vi ved. Over 1200 forskellige motiver fra år 1900 og 28 år frem”, forklarer Wengrovitz.
“Der fandtes dengang en række postkortudgivere i Dansk Vestindien. Men han overgik dem alle i produktivitet. Grunden er, at Lightbourn var trykker. Han udgav en avis og han tog også selv fotografier”, fortsætter han.
Hvad er det for motiver, Lightbourn tog?
”Hans postkort viser, hvordan livet var i Dansk Vestindien. Lightbourne boede på St. Thomas, men han tog også på ture til St Jan og St. Croix. Alle disse motiver viser mennesker foretage sig hverdagsting. Hvordan husene så ud. Hvordan gadelivet var. Og de er af interesse for alle, der vil vide noget om livet dengang i Dansk Vestindien”.
Hans postkort giver, synes jeg, et meget neutralt billede af de sorte. Er der en grund til det?
Lightbourn var hvid. Han blev betragtet som en englænder. Men i Vestindien var der ikke mange hvide kvinder. Så Lightbourn giftede sig med en sort kvinde, Alexandrina. Og de fik seks børn”, forklarer Wengrovitz som et slags svar på, hvorfor hans motiver virker så “neutral”, så nærmest moderne.
John Nathaniel Lightbourn og hans hustru var blandt de officielle gæster på havnen i Charlotte Amalie den 31. marts 1917, da Dannebrog blev strøget for sidste gang og blev erstattet af amerikanske Stars and Stripes. Den dag, da Dansk Vestindien blev til U.S. Virgin Islands.
Den gamle redaktør og postkortproducent døde i Charlotte Amalie i 1928. Men hans nærmest utallige postkort kan man stadig finde på auktionshjemmesider, samle på eller bare nyde. Det er der tilsyneladende stadig flere mennesker, der gør.
”Jeg bliver kontaktet af folk fra hele verden, der er interesseret i Lightbourns postkort”, fortæller Sy Wengrowitz. “Mest dog fra Sverige, Norge og Danmark. Den anden dag blev jeg kontaktet af Det Kongelige Bibliotek i København, der gerne ville downloade mit katalog”, griner han i telefonen fra huset på Cather Road i Springfield, Virginia.
Ønsker man at købe Sy Wengrovitzs katalog, “Lightbourn’s Picture Postcards of the Danish West and the U.S.Virgin Islands” kan han kontaktes på email: Swengrovit@aol.com.
Fotos: Philip Sampson.
Kunne du lide min artikel? POV lønner ikke sine skribenter men du kan donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
