AFGHANISTAN // KRONIK – Kabul er faldet og krigen i Afghanistan har kostet mange soldater livet og endnu flere pårørende er blevet mærket for altid. Jeg begravede en af de soldater, Dan Gyde, som betalte den højeste pris. At møde hans familie og få et indblik i hans historie, ændrede for altid mit billede af, hvad danske Afghanistansoldater er og har været, skriver præst Flemming Kloster Poulsen.
De er ikke helte i udvendig forstand, men unge mennesker, som traf det valg – med livet som indsats – at bekæmpe lovløshed og vilkårlighed ud fra den holdning at demokratiske værdier er bedre end sharia, at kvinders ligeret betyder noget, at lov og ret er et værn om den svage.
Det var den dag jeg forstod, at det aldrig er forgæves at kæmpe for de værdier, Dan Gyde kæmpede for, og at danske soldater med våben i hånd har en mission i vores verden
Det kæmpede Dan Gyde for og han havde på forhånd taget stilling til det faktum, at det kunne koste dyrt. Det tager jeg for altid hatten af for i respekt og ærbødighed. Og mine tanker går igen til hans familie, som mistede en søn, bror, kæreste og far.
Denne tekst er et uddrag fra bogen Se op og elsk verden, hvor jeg fortæller om begravelsen, som Dan Gyde på forhånd havde givet ideer til, hvordan skulle holdes. Det blev en af de begravelser, jeg aldrig glemmer. Den danske forsvarsstab var til stede samt over 100 af Dans soldaterkolleger. Det var den dag jeg forstod, at det aldrig er forgæves at kæmpe for de værdier, Dan Gyde kæmpede for, og at danske soldater med våben i hånd har en mission i vores verden. Ære være Dan Gydes minde.
Boguddrag: Grundvilkåret for at være soldat og menneske
Den 4. december 2008 rykkede danske og britiske tropper frem mod bebyggelsen Spin Masjed, der lå otte kilometer sydvest for deres lejr, Camp Price i Afghanistan. Opgaven lød på at indhente efterretninger om mulige fjendtlige stillinger i området – med andre ord om Taleban var til stede.
Briterne blev tilbage på et højdedrag, mens de danske soldater gik ind i byen. Under gennemsøgning af bygningerne delte soldaterne sig i mindre grupper, og en af dem blev involveret i en træfning med fjenden. En af danskerne blev såret. For at yde førstehjælp rykkede den 29-årige konstabel Dan Gyde sammen med sin sanitetsgruppe frem til den sårede soldat. Under denne fremrykning blev han ramt af det værst tænkelige uheld. Han trådte på en vejsidebombe, som bogstaveligt talt eksploderede lige under hans fødder, hvorved han pådrog sig meget svære kvæstelser og næsten øjeblikkeligt døde.
Dan Gyde havde netop været hjemme på en kort orlov i anledning af, at hans kæreste havde født deres første barn, en datter
Dan Gyde havde netop været hjemme på en kort orlov i anledning af, at hans kæreste havde født deres første barn, en datter. Han var en stolt og glad far. “Hun er jo ikke større end en fugleunge”, var det første, han sagde, da han så sin nyfødte datter. Hans kæreste og nærmeste familie var lykkelige for at se ham. Kort før jul tog han tilbage til Afghanistan for at fortsætte sin tjeneste ved sanitetstropperne. Så skete ulykken. Dan Gyde blev 29 år, og på det tidspunkt var hans datter 6-7 uger gammel.
Et par dage efter hans død blev jeg ringet op af en kaptajn i Forsvarskommandoen, som fortalte, hvad der var sket ude i Afghanistan. Han spurgte, om jeg ville stå for begravelsen, eftersom Dan Gyde havde ønsket, at den skulle foregå fra den kirke, hvor jeg var præst. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Som man kan læse på internettet havde Dan Gyde tidligere været udsendt til Makedonien og Kosovo. Han havde udfyldt “Min sidste vilje”, som er et hæfte, hvor soldaten bogstaveligt tager stilling til en række praktiske spørgsmål, der opstår, hvis det værste sker. Han havde taget stilling til, hvordan han ønskede sin egen begravelse. Han havde tænkt på, hvordan han ønskede sine pårørende informeret. Han havde gjort sig tanker om salmer og musik til begravelsen. Desuden havde han skrevet et farvelbrev til sine nærmeste. Det var udfyldt med alvor og med tanke på, hvad der ville være til trøst og mod for dem.
I samtalerne med hans familie og ikke mindst hans unge soldaterkolleger, gik det op for mig, hvor meget det betyder at udfylde sådan et dokument. Det giver noget særligt. En modenhed og en indforståethed med de afgørende livsvilkår. Vi skal dø. Men her bliver det personligt. Jeg skal dø. Det kan muligvis ske på et tidligt tidspunkt i mit liv, før jeg på nogen måde venter det. Dan Gyde havde set det i øjnene og accepteret grundvilkåret, ikke bare for at være soldat, men for at være menneske i det hele taget.
Eftersom han var stolt af at være soldat, havde han ønsket en offentlig og militær begravelse med deltagelse af forsvarskommandoen og så mange soldaterkammerater som muligt. Sådan blev det. Ud over Dan Gydes familie og venner deltog forsvarsministeren og højtstående militærfolk fra Danmark og England, den amerikanske forsvarsattaché og mange danske soldater i ørkenuniform og støvler, især fra Jyske Dragonregiment i Holstebro, som Dan Gydes deling tilhørte.
Da vi til sidst lyttede til ’What a wonderful World’, var det ikke en hån mod livet, men det var snarere som at blive rørt ved af noget uendelig smukt, en glæde hinsides vores almindelige dagligdag
Det var også hans ønske, at vi skulle synge Op al den ting, som Gud har gjort. Og det var hans ønske, at vi skulle lytte til ’What a wonderful World’ i en speciel udgave med Israel Kamakawiwoóle. Sangen er en smuk hyldest til livet.
Begravelsen blev arrangeret i detaljer sammen med Forsvarskommandoen. Kirken var afspærret og bevogtet af militærpoliti. Journalister fra alle de danske medier stod klar udenfor i det kølige decembervejr. Inde i kirken sad på den ene side af kisten Dan Gydes nærmeste familie. På den anden side sad hele forsvarsstaben og forsvarsministeren. Et stort antal af Dan Gydes venner og familie var mødt op. Langsomt fyldtes kirken af Dan Gydes soldaterkammerater, alle bar de deres ørkenuniform og -støvler.
Vi sang ’Op al den ting, som Gud har gjort’, og den virkede som en påmindelse om glæden ved hele skaberværket. Det var rørende at se hans soldaterkammerater sidde med blanke øjne og synge med.
Døden kan være hård, men begravelsen kan også være forsonende. Dan Gyde var indforstået med vilkårene. Han kunne miste livet. Det gjorde det på sin vis en anelse ‘nemmere’, det tog noget af brutaliteten ud af dagen.
Sørg, men lad jer ikke opsluge af sorgen. Græd, men fortæl også de gode historier. Vær tavse, men råb også at livet er værd at synge en sang for
Da vi til sidst lyttede til ’What a wonderful World’, var det ikke en hån mod livet, men det var snarere som at blive rørt ved af noget uendelig smukt, en glæde hinsides vores almindelige dagligdag. ‘Nåden’ rørte ved os. Dans liv blev alt for kort, og hans forældre, kæreste og familie blev udsat for et ubegribeligt hårdt slag, men mens han levede, var der en stor mening i det, både privat og professionelt. Der lå en robusthed i hans begravelse, som jeg ikke tidligere havde mødt. En indforståethed, som kom bag på mig. Det virkede stærkt på os alle. Ordene og musikken kom til os som et budskab fra den døde soldat:
“Sørg, men lad jer ikke opsluge af sorgen. Græd, men fortæl også de gode historier. Vær tavse, men råb også at livet er værd at synge en sang for.”
Det var soldatens ord til os, hans sidste vilje. Det lød til os gennem hans valg af sange og musik. Ved kisten blev vi mindet om, at man selv ikke på en dag som denne må glemme glæden over dét at være menneske.
Teksten er et uddrag fra Flemming Kloster Poulsens bog ’Se op og elsk verden. Fortællinger om liv, tab og tro’, som udkom i 2021 på forlaget Eksistensen.
LÆS MERE OM KRIGEN I AFGHANISTAN HER
Topillustration: Danske panserkøretøjer i Afghanistan, 2011. Foto: Forsvaret via Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
