SOCIALPOLITIK // BOGANMELDELSE – I 6. udgave af Sociale problemer og socialpolitik dokumenterer Peter Bundesen bl.a. det socialpolitiske skifte fra velfærdsstatens rettigheds- og tryghedsprincip til en workfare-orienteret arbejdsudbudslogik. Han viser, hvorfor det i dag giver mening at tale om et velfærdssamfund frem for en velfærdsstat: Siden 1980 er den kollektive tryghed gradvist beskåret, og hjælp er i stigende grad gjort til et individuelt ansvar.
Det er med en vis ydmyghed, at jeg anmelder en socialpolitisk fagbog skrevet af en så erfaren forsker som Peter Bundesen. Han er tidligere lektor i samfundsfag ved UCL i Odense og tidligere forskningslektor på Aalborg Universitet og på RUC. Han har endvidere skrevet en lang række fagbøger og artikler om socialpolitik.
Sociale problemer og socialpolitik udkom i sin 1. udgave i år 2000. 5. udgave udkom i 2016, men det fremgår ikke tydeligt af den nye udgave fra 2025. Den foreliggende udgave inddrager de seneste ni års omfattende forandringer i dansk socialpolitik.
Bogen henvender sig primært til studerende på de sociale kandidatuddannelser, socialrådgiveruddannelserne og tilsvarende uddannelser, hvor den kan bruges til undervisningen. Her er sigtet at introducere og diskutere nogle centrale socialpolitiske begreber, forståelser og udviklingstendenser. Det er opfyldelsen af dette akademiske formål, som er bogens eksistensberettigelse og primære værdi.
Beskrivelserne af f.eks. forringede rettigheder for syge i forhold til ydelser som førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra Mette Frederiksens tid som daværende beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts første regering gør indtryk
I forordet skriver Bundesen, at bogen skal kunne læses bredt af ”alle, som søger en forståelse af de socialpolitiske forhold i Danmark”. Det, synes jeg, er at love for meget. Bogen er meget teoretisk, kompakt og sprogligt tungt formuleret, og de færreste uden for fagmiljøerne ville kunne forstå den fuldt ud.
Hvad er socialpolitik?
Socialpolitikken hænger sammen med begrebet sociale problemer. Peter Bundesen argumenterer for, at det til enhver tid er en politisk-sociologisk konstruktion, hvad der betragtes som sociale problemer, og som samfundet skal bære et solidarisk ansvar for at afhjælpe. Det afgørende er, hvilke opfattelser der dominerer blandt beslutningstagere.
For at bestemte sociale problemer kan anerkendes blandt beslutningstagere, kræver det særlige omstændigheder. Bogen undersøger og udfolder, hvordan den samfundsmæssige udvikling former og bliver formet af socialpolitikken. Her er han inspireret af den danske sociolog og politolog Gøsta Esping-Andersen. Socialpolitik var ellers oprindelig en disciplin for økonomer.
Bundesen fremlægger socialpolitikkens historiske udvikling i to hovedblokke: 1. Perioden fra reformationen i 1536 og frem til ca. 1980 og 2. perioden fra 1980 til i dag. Socialpolitik rummer mange delområder, og beskæftigelsespolitik er ét af dem.
Han fremstiller dygtigt sit begrebsapparat og de lange socialpolitiske udviklinger og forklarer meget godt, hvordan forskellige forhold hænger sammen. I det følgende vil jeg komme med nogle udvalgte nedslag fra disse perioder.
Fra reformationen til 1980
Før reformationen stod den katolske kirke i Danmark for at hjælpe fattige og udsatte mennesker. Det hænger sammen med, at katolicismen rummer et implicit krav om gode gerninger som forudsætning for sjælefrelse. Derfor betragtede man i den katolske kirke de fattige og andre udsatte grupper som værdige medmennesker, som man burde understøtte. Det var også tilladt at tigge.
Med reformationen var gode gerninger ikke længere afgørende for sjælenes frelse. Man begyndte nu at anlægge et andet syn på de fattige, hvor man skelnede mellem værdigt og ikke-værdigt trængende fattige og betlere. De værdigt trængende var krøblinge, syge og andre svagelige personer.
I de første århundreder efter reformationen blev modtagelse af socialhjælp forbundet med et almisseprincip, tab af borgerlige rettigheder og social degradering.
I slutningen af 1800-tallet kom de første lokale sygekasser. I 1891-1892 kom godsejeren J.B.S. Estrups socialreform. Han var konseilspræsident (dvs. regeringsleder) fra partiet Højre og havde indgået et forlig med Venstre. Reformen indeholdt Lov om alderdomsunderstøttelse, en ny fattiglov og Lov om sygekasser (statsstøtte til sygekasser).
Få år senere, i 1912, fik den socialdemokratiske kontorchef ved Forsørgelsesvæsnet på Frederiksberg, Landstingsmedlem Karl Kristian Steincke, udgivet en bog, Almisser eller Rettigheder. Han gjorde her op med almisseprincippet og ville indføre et retsprincip for at modtage sociale ydelser fra det offentlige. Han udbyggede sine synspunkter i Fremtidens Forsørgelsesvæsen fra 1920.
I 1921 kom den første lov om invalideforsikring.
I 1929 blev Steincke socialminister i Thorvald Staunings (S) anden regering.
Steincke er bekymret for, at en begyndende velfærdsstat og udbygning af sociale rettigheder ”kunne betyde, at for mange svage og degenererede mennesker fik mulighed for at overleve og forplante sig under de forbedrede velfærdsbetingelser,” skriver Bundesen. Steincke kaldte i sin bog om fremtidens forsørgelsesvæsen disse mennesker for ”undermålere”, og både han og central lovgivning i perioden var præget af eugeniske synspunkter og principper. I 1929 vedtog Rigsdagen f.eks. den første sterilisationslov i Europa, som byggede på eugeniske principper. Den blev udbygget i 1934 og 1935.
Nedsat kontanthjælp har heddet starthjælp, integrationsydelse og senest selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Steincke indgik i 1933 Kanslergadeforliget mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre. Det indeholdt blandt flere andre dele en socialreform, der først og fremmest var en systematisering og samling af en lang række tidligere regler og praksis. Den indeholdt fire love: Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring, Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, Folkeforsikringsloven (som blandt andet indeholdt obligatorisk invalideforsikring, sygeforsikring og alderdomsrente) og Lov om offentlig forsorg.
1960’erne var en højkonjunkturperiode, hvor man udbyggede velfærdsstaten. Der var et bærende princip om, at modtagere af socialhjælp fra det offentlige skulle kompenseres så meget, at de i vidt omfang kunne leve et almindeligt liv. Det offentlige skulle bære hovedparten af udgiften til kompensation.
I 1970’erne kom en ny socialreform, der indeholdt en ny social styrelseslov, en ankestyrelseslov, en lov om sygesikring og dagpenge og Bistandsloven. Arkitekten var socialforskeren og den senere socialminister (S) Bent Rold Andersen. I 1979 udtalte den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen sine berømte ord om, at samfundsøkonomien havde kurs mod afgrunden.
Fra 1980 til i dag: Fra velfærdsstat til velfærdssamfund
Efter ca. 1980 ændredes socialpolitikken fra et tryghedsprincip (welfare) til et arbejdsudbudsprincip (workfare): ”Det karakteristiske for workfare-sporet er, at arbejdsudbuddet ses som afgørende for udviklingen i beskæftigelsen og afhængig[t] af en kombination af arbejdsmotivation gennem stramning af tildelings- og udmålingsreglerne for kontantydelser og de arbejdsløses mulighed for kvalificering gennem opkvalificering og optræning.”
I 1982 tiltrådte Poul Schlüters første regering, Firkløverregeringen (Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Der fulgte en række reformer, som ville begrænse de offentlige forsørgelsesudgifter. I 1983 fremsatte socialminister Palle Simonsen (K) f.eks. en reform af førtidspension, som omfattede ændringer i Lov om invalidepension og Lov om folkepension. Den trådte i kraft i 1984.
Her refererer Bundesen bl.a. den amerikanske politolog Paul Piersons teori om, hvordan nedskæringspolitik ofte gennemføres i det skjulte via skyldsunddragelses-, forvirrings-, opdelings- og kompensationsstrategier
I 1993 tiltrådte Poul Nyrup Rasmussens første regering, og i løbet af 1990’erne indførte hans regeringer den såkaldte aktive beskæftigelsespolitik. I 1997 vedtog hans tredje regering, en SR-regering, sammen med Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne en lov af arbejdsminister Jytte Andersen (S), som blandt andet indførte den første fleksjobordning. Den trådte i kraft i 1998.
I 2001 vedtog Folketinget daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensens (S) førtidspensionsreform. Det var i Poul Nyrup Rasmussens fjerde regering, også en SR-regering. Den ændrede forståelsen og indholdet af førtidspension fra kompensationstanke til udviklingsfokus. Den indførte også den såkaldte arbejdsevnemetode, som erstattede den tidligere erhvervsevnemetode. Loven trådte i kraft i 2003, hvor Anders Fogh Rasmussens første regering, VK-regeringen, i mellemtiden var kommet til.
Bundesen viser, at skiftende egeringer siden omkring år 2000 f.eks. skiftevis har begrænset og genindført retten til fuld kontanthjælp for flygtninge og indvandrere. Nedsat kontanthjælp har heddet starthjælp, integrationsydelse og senest selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Dette kapitel har været særligt interessant for mig, da jeg selv har fulgt, beskrevet og diskuteret socialpolitikken siden 2012. Det har været meget oplysende at få sat de seneste 13 års social- og beskæftigelsesreformer ind i en større kontekst. Beskrivelserne af f.eks. forringede rettigheder for syge i forhold til ydelser som førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra Mette Frederiksens tid som daværende beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts første regering gør indtryk.
Bundesen har opdateret beskrivelserne helt frem til og med rammeaftalen på det specialiserede socialområde i 2024 mellem SVM-regeringen og tre oppositionspartier, kritikken fra FN’s Handicapkomité samme år af regeringens manglende efterlevelse af Handicapkonventionen, kontanthjælpsreformen i 2024 (ikrafttrådt i 2025) og beskæftigelsesreformen i 2025 (delvist ikrafttrådt i 2026).
Kapitlet viser, hvorfor det giver mening i dag at tale om et velfærdssamfund, sådan som statsminister Mette Frederiksen konsekvent betegner det, frem for en velfærdsstat. Der er siden 1980 skåret mere og mere ned på den sociale tryghed, så myndighederne i dag på mange områder kun yder et minimum af hjælp. Tryghed må derimod i tiltagende grad opnås gennem private og offentlige tilkøbsforsikringer og via privat og organisationsdrevet velgørenhed.
Bundesen har i forbindelse med udgivelsen skrevet to sammenhængende analyser af denne udvikling i POV International (se links efter anmeldelsen). De er meget oplysende og kan med stor relevans genlæses i direkte forbindelse med det kommende folketingsvalg den 24. marts.
Hvad driver den socialpolitiske udvikling?
Et af bogens mest perspektivrige kapitler undersøger, hvad der driver den socialpolitiske udvikling.
Her refererer Bundesen bl.a. den amerikanske politolog Paul Piersons teori om, hvordan nedskæringspolitik ofte gennemføres i det skjulte via skyldsunddragelses-, forvirrings-, opdelings- og kompensationsstrategier:
”Herigennem forsøger de (…) at manipulere informationsstrømmene for at reducere den offentlige opmærksomhed på tiltagenes negative konsekvenser, at splitte modstanderne, og endelig at tilbyde kompensationer til dem, der bliver påvirket af de foreslåede ændringer”.
Bogens afsluttende kapitel diskuterer spørgsmålet om velfærdsstatens udfordringer, ændringer og mulige fremtidsudsigter.
Vigtig, solid og anbefalelsesværdig
Det kan være lidt svært som læser at få overblik over de mange reformer og ændringer i socialpolitikken. Bogen er ikke helt kronologisk i sine beskrivelser, den er meget kompakt og indeholder mange detaljer.
På forsiden af bogens lysegrønne bogomslag er der bragt et foto af en tom legeplads uden børn i noget, der ligner en almen boligbebyggelse. Motivet er anonymt og uinspirerende. Selvom fagbøger ikke sælges på baggrund af deres indpakning, kunne der godt være gjort mere ud af den.
Sproget kunne være gjort mere læservenligt, og der burde være læst bedre korrektur på udgaven.
Alt i alt er bogen dog en vigtig, solid og meget anbefalelsesværdig fagbog.
Peter Bundesen skrev i anledning af bogudgivelsen i juli 2025 to sammenhængende analyser i POV International af socialpolitikken i Danmark i de seneste årtier under titlen: ”Den nye socialpolitiske orden: Er trygheden blevet et individuelt ansvar?” Læs første del herog anden del her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og