FÆLLESSKABER & UDSATTE // KOMMENTAR – AGF’s mesterskab samlede Aarhus i begejstring, og en fodboldtrøje satte sindene i kog. Men mens byen fejrede fællesskabet, vedtog kommunen store besparelser på socialområdet. “De ved godt, at nogle unge risikerer at blive tabt på gulvet. De ved også godt, at der skæres i indsatser, som virker”, skriver psykolog Søren Kjeldsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
AGF er danske mestre for første gang siden 1986.
Det er svært at overvurdere, hvor meget det betyder for Aarhus. Byen har ventet i næsten 40 år. Generationer af fans har levet med skuffelser, håb og følelsen af altid at være tæt på uden helt at nå derhen. Derfor gav det også mening, at hele byen eksploderede i glæde, da mesterskabet endelig kom hjem.
Fodbold betyder noget. Ikke bare som sport, men som identitet, fællesskab og følelser.
Netop derfor var det heller ikke mærkeligt, at rådmand Michael Christensen fik massiv kritik, da han midt i fejringen postede et billede, hvor han afslørede en FC Midtjylland-trøje under skjorten, mens han holdt pokalen. Reaktionerne kom øjeblikkeligt. Folk blev vrede. Mange skrev, at det ville få betydning for deres stemme ved næste valg. Lokalmedierne dækkede sagen intensivt. Michael Christensen slettede opslaget og undskyldte.
Det er egentlig ikke dét, der har gjort størst indtryk på mig.
Det er kontrasten.
For samtidig med at byen diskuterede en fodboldtrøje, har Aarhus Kommune vedtaget omfattende besparelser på socialområdet. Besparelser, som rammer nogle af de mest udsatte børn og unge i kommunen. Besparelser, som fagpersoner, pårørende og organisationer i stor stil advarede imod under høringsprocessen.
Mange af de unge, jeg møder, har oplevet nederlag i skolelivet, konflikter derhjemme, ensomhed eller følelsen af ikke at høre til nogen steder. Derfor er fællesskaber heller ikke bare “fritid”
Jeg arbejder selv som psykolog i et kommunalt behandlingstilbud for unge med komplekse psykiske og sociale vanskeligheder. Unge med angst, depression, selvskade, skolevægring, ADHD- og autismeproblematikker samt belastede familieforhold. Mange af dem befinder sig i gråzonen mellem psykiatrien og de almindelige kommunale tilbud.
Mange af de tilbud bliver nu reduceret eller lukket.
Flere politikere har efterfølgende åbent anerkendt bekymringen. De ved godt, at nogle unge risikerer at blive tabt på gulvet. De ved godt, at der skæres i indsatser, som virker. De ved godt, at medarbejdere efter mange år med ansættelses- og forbrugsstop føler sig slidte og dårligt behandlet. Men samtidig beskriver de også, hvordan kommunerne er bundet af økonomiske rammer, budgetlov og serviceloft.
Og måske er det netop derfor, kontrasten rammer mig.
Når følelser samler os
For sagen om fodboldtrøjen viser jo faktisk noget vigtigt: At vi stadig er i stand til at reagere følelsesmæssigt som fællesskab. At vi stadig forventer ansvarlighed af vores politikere. At vi stadig kan blive oprigtigt engagerede, vrede og højlydte, når noget betyder noget for os.
Spørgsmålet er bare, hvorfor den samme kraft så sjældent opstår omkring vores velfærd.
Måske fordi velfærdsforringelser er langsomme og tekniske. Måske fordi konsekvenserne ikke kommer som ét dramatisk øjeblik, men som en gradvis udhuling. Måske fordi økonomiske styringsmodeller er sværere at føle noget for end et klublogo.
Men konsekvenserne er virkelige nok.
Det, der holder nogle unge fast
Som psykolog arbejder jeg dagligt med unge, der ofte netop mangler stabile fællesskaber. Mange af de unge, jeg møder, har oplevet nederlag i skolelivet, konflikter derhjemme, ensomhed eller følelsen af ikke at høre til nogen steder. Derfor er fællesskaber heller ikke bare “fritid”. De bliver noget af det, der holder mennesker oppe.
Det gælder i sportsklubber. I musikmiljøer. I ungdomsfællesskaber generelt. Og måske er det også derfor, AGF fylder så meget i Aarhus. Fordi mennesker har brug for steder, hvor de føler sig forbundet med noget større end dem selv.
Når specialiserede tilbud forsvinder, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig bare
Men det paradoksale er, at mange af de unge, som har allermest brug for stabile fællesskaber og voksne omkring sig, samtidig er dem, der rammes hårdest, når de specialiserede sociale indsatser forsvinder. For når mistrivsel bliver mere alvorlig, ryger fritidslivet ofte først. Musikken stopper. Sporten stopper. Relationerne bliver færre. Til sidst står nogle unge tilbage uden de fællesskaber, som ellers kunne have været med til at bære dem igennem.
Derfor handler besparelser på socialområdet heller ikke kun om økonomi. De handler også om, hvilke fællesskaber vi som samfund hjælper mennesker med at blive i.
Problemerne flytter sig bare
Det mest bekymrende er måske, at mange kommuner allerede taler om nye besparelser de kommende år. Udviklingen er ikke opstået pludseligt. Kommunerne har i årevis kunnet se de voksende sociale og psykiatriske udfordringer blandt børn og unge. Alligevel er der blevet vedtaget økonomiske rammer, som gør det stadig sværere at investere langsigtet i forebyggelse og behandling.
Derfor føles situationen i Aarhus heller ikke som en undtagelse, men som et forvarsel.
For når specialiserede tilbud forsvinder, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig bare. Til familierne. Til skolerne. Til medarbejdere i andre dele af systemet. Eller videre til psykiatrien, når problemerne er blevet større og dyrere at behandle.
Det paradoksale er, at kommunerne ofte godt ved det selv. Mange politikere virker oprigtigt bekymrede. Mange medarbejdere og pårørende forsøger at råbe op. Høringssvarene har været massive.
Alligevel fortsætter udviklingen.
Måske fordi vi som offentlighed reagerer stærkere på symboler end på strukturer. Stærkere på det umiddelbart konkrete end på den langsomme nedbrydning.
Og måske er dét i virkeligheden det mest foruroligende ved hele sagen i Aarhus.
Ikke at en by blev vred over en fodboldtrøje. Men at det er så meget sværere at skabe den samme kollektive uro og reaktion, når det handler om de mennesker, der har mest brug for, at nogen kæmper for dem.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og