SYDITALIEN // ESSAY – Napolis Frati Minori Rinnovati-munke bor i et rustent kloster sammenflikket af et par 3-klasses togvogne i slumkvarteret Scampia. Cecilie Marie Meyer skriver om mænd, der tager Francesco d’Assis ord meget bogstavelige, selv i det 21. århundrede.
De laver deres egne måltider af rester, som grønthandlerne ikke har kunnet sælge, og bruger deres liv på at bede, lave gratis mad til byens udsatte og hjælpe dem, der er i nød, skønt de ingenting har selv.
På den måde efterlever de Den Hellige Frans af Assisis doktriner om næstekærlighed, barmhjertighed og askese i en virkelighed, der langtfra ligner et Paradis: Flere og flere mennesker i Syditalien presses ud i periferien af arbejdsløshed, dårlige, sociale tilbud og et sundhedssystem i knæ.
Jeg er netop selv stødt på munkeordenen ‘Frati Minori Rinnovati’ ved et tilfælde, og er blevet nysgerrig på denne gren af den romersk-katolske kirke, hvor mænd tager Francesco d’Assis ord meget bogstavelige. Også kvinder – søstrene ‘Sorelle Minori Rinnovati’ – udbreder det samme budskab i deres klostre udenfor Messina og Palermo.
Enhver, der har brug for omsorg, et måltid, en velsignelse eller et tag over hovedet, kan bo her hos munkene, når brødrene ikke beder eller er ude i Napoli for at lave frivilligt arbejde
Ordenen blev indstiftet i 1972 i bispesædet i Monreale, en by i Palermos bagland, der i århundreder har været berømt for sin gigantiske og forgyldte normannerkirke. Det skete i forbindelse med et såkaldt barmhjertighedsdekret fra Vatikanet, hvor det blev gjort muligt at hylde Den Hellige Frans’ måde at virke og leve på i sin helt oprindelige form.
Denne ‘back to basic’-tilgang efterleves i dag af cirka 60 Minori Rinnovati-munke, hvoraf otte lige nu bor i et rustent kloster sammenflikket af et par 3-klasses togvogne i Napolis slumkvarter, Scampia. Her har man praktiseret munkelivet siden starten af 70’erne, hvor man besluttede sig til at slå sig ned i millionbyen.
Mens munkene ventede på at få tilsendt et par containere, som de kunne bo i, dukkede nogle lokale op og tilbød dem de udrangerede togvogne i stedet. De er blevet forvandlet til munkenes hjem, og hver lille kupé indrettet til isolationsceller med en seng og et skrivebord, hvor munkene kan bo ‘in clausura’.
Besøg i togklostret er begrænset, men enhver, der har brug for omsorg, et måltid, en velsignelse eller et tag over hovedet, kan bo her hos munkene, når brødrene ikke beder eller er ude i Napoli for at lave frivilligt arbejde.
Munkene tilbyder for eksempel deres hjælp på ungdomsfængslet på den aflåste ø Nisida nord for Napolis centrum, hvor der i årtier har boet kriminelle, eller på hospitalerne rundt omkring i Napoli, hvor de hjælper med at pleje de syge og aflaste sygeplejerskerne.
Munkene nægter at modtage hjælp, men tager til takke med togvognene, der ligger i et buskads med en mur omkring, og en lille have med de mest nødtørftige planter og frugttræer. Maden laver de over åben ild, og retterne er selvfølgelig vegetariske, for Den Hellige Frans elskede dyr.
https://www.instagram.com/p/BPaRtQJDDfQ/
Udover brødrene i Scampia, der bor lige midt i en af Napolis mest camorra-inficerede bydele, opholder resten af ordenen sig i lignende, perifære slumklostre udenfor byerne Corleone og Palermo, samt i Colombia og Tanzania, hvor de ligeledes hjælper de fattigste med fysisk og psykisk bistand.
På denne høje klippe i Corleone ligger ruinerne af Castello Sottano-slottet, hvor den lokale gren af Minori Rinnovati-munkene bor. Wikimapia.org
Du kan læse mere om ordenen her.
Hovedillustration: Instagram.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her