Det ødelægger debatten, når ethvert forsøg på at lære af tiden op til Anden Verdenskrig bliver udråbt som at trække nazikortet, skriver Susanne Sayers, som opfordrer til at brænde nazikortet på bålet og i stedet tillade os selv at lære af historiens erfaringer. Samtidig kan betegnelser som nazist, fascist og racist passende gemmes til de mennesker, som vitterlig er det og ikke bare bruges til at lukke munden på modstandere.
Trump kan aldrig nogensinde blive en ny Hitler. Partileder Daniel Carlsen kan aldrig nogensinde blive en ny Hitler. Eller en ny Mussolini, Franco, Salazar … historien gentager aldrig sig selv.
Men gennem historien er der mønstre, som gentager sig, og som det derfor kan svare sig at studere nærmere, hvis man gerne vil undgå, hvad der erfaringsmæssigt fører til et ulykkeligt resultat.
Et helt dagligdags og ikke naziagtigt eksempel: Hvis man ved, at det fører til skrig, skrål og drama, når man tager barnet i trodsalderen med ud at handle i ulvetimen, begynder man at gøre tingene anderledes. Hvis man ved, at man ikke kan arbejde, hvis man får for lidt søvn, prøver man at indrette sig, så man får søvn nok. Det er ganske enkelt menneskeligt at lære af sine erfaringer, det er sådan, vi har gjort fremskridt som art.
Desværre bliver ethvert forsøg på at studere historiske mønstre og faresignaler i forhold til det fremmedhad og den nationalisme, som lige nu dukker op i USA, Danmark og store dele af resten af Europa, uvægerligt affejet med en beskyldning om ‘at trække nazikortet’, nogle gange med variationen Hitlerkortet. Et beslægtet kort er i øvrigt offerkortet, men det lader vi lige ligge i bunken denne gang.
Nazikortet er tydeligvis ikke en trumf, men snarere en slags sorteper, som man skal undgå for enhver pris, og som man i hvert fald ikke skal spille ud med, må man forstå. Man er dømt ude, hvis man trækker nazikortet.
Det forbandede ved nazikortet er, at det dækker meget bredt. Hvis man minder om, at der forud for Hitlers jødeforfølgelser gik en lang årrække, hvor nogle politikere gradvis hidsede befolkningen mere og mere op mod jøderne, og man derefter prøver at sammenholde det med, hvordan tonen i Danmark er skærpet i udlændingedebatten – så trækker man nazikortet ifølge modstanderne.
Det sker vel at mærke, selv om hensigten ikke var at antyde, at muslimerne ville ende i gasovnen, eller at Danmark lige om lidt tilslutter sig en ‘Endlösung’, eller at Løkke, Tulle eller andre partiledere er en ny Hitler.
Nazikortet er tydeligvis ikke en trumf, men snarere en slags sorteper, som man skal undgå for enhver pris, og som man i hvert fald ikke skal spille ud med. Man har tabt, hvis man trækker nazikortet.
Når historikere peger på, at Hitler kom til magten ved demokratiske valg, men trods det udviklede sig til en diktator, som i løbet af få måneder afmonterede hele det demokratiske system, og man derefter spekulerer på, om den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, har samme hensigter og muligheder – så trækker man nazikortet.
Også selv om hensigten ikke er at kalde Trump en ny Hitler, men at gøre opmærksom på nogle faresignaler, som før i historien har vist sig at kunne føre til ulykker.
Skulle man finde på at kigge på propagandaen, som den så ud i det britiske anti-EU-parti UKIP op til Brexit, og finde ligheder med den nazistiske propaganda, bliver man beskyldt for at trække nazikortet, og dermed ophører al debat.
Det er netop det, jeg ikke bryder mig om ved nazikortet og Hitlerkortet. Oversat til almindeligt debatdansk betyder ‘du trækker nazikortet’ ikke andet end ‘klap i, du har ikke ret til at ytre dig’. Meningen er, at man skal skamme sig, når man trækker nazikortet, man har spillet fejt og uærligt og mister retten til at fremføre sin holdning eller lufte sin bekymring.
Jeg er enig i, at man skal holde igen med ophidsede sammenligninger med Nazi-Tyskland og diverse beskyldninger og betegnelser, herunder racister, kældermennesker, nynazister, fascister og andet fra samme skuffe. Ofte har det præcis samme hensigt som ‘du har trukket nazikortet’: at lukke munden på dem, man er uenig med, eller at fratage dem retten til at mene noget, for de er jo onde mennesker.
Det er netop det, jeg ikke bryder mig om ved nazikortet og Hitlerkortet. Oversat til almindeligt debatdansk betyder ‘du trækker nazikortet’ ikke andet end ‘klap i, du har ikke ret til at ytre dig’
Lad os gemme de betegnelser til mennesker, som vitterlig kan kategoriseres på den måde. Det er formentlig få.
Men lad os ved samme lejlighed brænde nazikortet, så ingen længere kan blive beskyldt for at have brugt det. Smid Hitlerkortet og offerkortet på samme bål, og når røgen så har lagt sig, og luften er blevet renere, kan vi forhåbentlig begynde at tale sammen om de træk af samfundsudviklingen, som vi ser med bekymring på, og give os selv og hinanden ikke bare lov til, men pligt til at lære af historien.
Topillustration: LunaPic Editor – POV International – bearbejdet fra originalt foto, Pinterest.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
