COVID-19 // KOMMENTAR – Der hersker ro, venlig effektivitet – og renlighed i Øksnehallen, hvor man fredag var del af den store stresstest for massevaccination af danskerne. Arne Notkin fik sit første stik og blev grebet af taknemlighed.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Til min store overraskelse blev jeg lidt bevæget, da jeg kom ind i Øksnehallen for at få det første stik mod covid-19. Jeg tror, at det var synet af det utroligt velorganiserede mylder af borgere, der blev guidet gennem hallen af talrige smilende guider, der kaldte følelsen frem.
Vi har et effektivt samfund, der lynhurtigt kan mobilisere et effektivt hjælpeapparat, der gratis tilbyder at beskytte os mod en sygdom, der for nogle af os kan være livstruende. Vi er privilegerede.
Jeg ved godt, at man kan kritisere EU for langsommelighed i forbindelsen med indkøbet af vacciner. Jeg ved godt, at prioriteringen af borgerne har været uigennemsigtig og informationsniveauet yderst mangelfuldt. Og ja, bestillingssystemet driller, og køen til telefonbestilling har været alt for lang.
Men her i Øksnehallen hersker ro, venlig effektivitet – og renlighed. Lige så snart man har rejst sig fra sin stol, kaster en afspritter sig over den og gør den klar til den næste.
Der var ret lang kø ved indgangen. Men den afvikles forbavsende hurtigt. Det kan godt være, at Israel er længere fremme med vaccinationerne end os. Men når man har oplevet den kaotiske køkultur på den centrale busstation i Tel Aviv*, værdsætter man den høflige og respektfulde køkultur på vej ind i den gamle slagtehal i København.
Udenfor ligger Vesterbros gader nærmest øde hen denne fredag formiddag. Aktiviteten er på vågeblus. Jeg håber, at alle andre hurtigt kommer turen gennem sprøjtehallen, så byen og hele landet kan få pulsen op på normalen
En, to og tre. Så er man registreret. Vi bliver delt op i to ganglinjer. En fører mod Pfizer. Den anden mod AstraZeneca. Med min alder og risikoprofil får jeg Pfizer. Men jeg havde også taget mod den anden, hvis det var den, jeg var blevet tilbudt. Venlige mennesker vinker frem mod næste ledige sprøjtestation.
Manden med den forhåbentlig frelsende sprøjte bevæger sig mellem to sprøjterum. Hans tid skal ikke spildes på ærmeoprulning og efterfølgende nedrulning. Der er et effektivt flow i sprøjteriet i den lange gang med midlertidige skillevægge.
I observationsrummet er næsten alle stole besat. Men ingen står og venter på en stol. Flowet er effektivt. Folk sidder i 15 minutter. Og så er det ud klappen. Det kører på samlebånd. Og hurra for det.
Jeg kigger mig omkring. Det slår mig, at jeg sidder blandt mennesker, der i overvejende grad er yngre end mig. Vi er jo ellers i gang med de firsårige – men jo også med risikogruppe 5, som jeg hører til. Måske er her også frontpersonale fra tandlæger og andre sundhedsfaglige funktioner. Det slår mig, at langt de fleste ser raske og friske ud. Jeg får øje på en ung kvinde med kemoturban og gulbleg hud. Men hun er en undtagelse.
Udenfor ligger Vesterbros gader nærmest øde hen denne fredag formiddag. Aktiviteten er på vågeblus. Jeg håber, at alle andre hurtigt kommer turen gennem sprøjtehallen, så byen og hele landet kan få pulsen op på normalen.
* Mine israelske venner beretter, at vaccinationerne i landet er foregået pænt, nydeligt og ordentligt uden det kaos, der kan præge busstationerne.
Foto: Skribenten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
