KINA // ANALYSE – I Kina raser en indre kamp mellem statens behov for et godt omdømme og menige kineseres angst og bekymring for hverdagen med coronavirus; og vores andres. Magthaverne prøver med den sædvanlige cocktail af handlekraft, kontrol, censur og propaganda. Men meget tyder på, at kineserne ikke længere vil finde sig i magthavernes propaganda og overivrige forsøg på kontrol og overvågning under påskud af virusbekæmpelse. De vil have saglig oplysning, forebyggelse og bekæmpelse; ligesom os andre.
Det er langt fra første gang, Kina smitter verden med en coronavirus, der stammer fra dyr, sandsynligvis fra flagermus via desmerdyr til mennesker.
En mulig årsag er kinesernes tusindårige skik med at spise vilde dyr, der helst skal være levende til det sidste.
Det hedder sig, at frisk bjørnegalde i brændevin er godt mod forkølelse, rotte- og hundekød godt at styrke sig på om vinteren, mens forskellige peniser – fra aber til fattigfolk og tiger til rigmændene – styrker kinesiske mænds potens; rå abehjerne, der skal spises så frisk, at den stadig har kropstemperatur, anses for en hjernestimulerende, styrkende delikatesse for blot at nævne et par eksempler. Det er forbudt at servere rå abehjerne på restauranter, men det siges stadig at finde sted i det sydlige Kina.
Under alle omstændigheder betyder kinesernes stærke tro på, at diverse dyreorganer virker helbredende og styrkende, at der – især i det sydlige Kina – er livlig handel med ofte levende dyr, som normalt hører til i junglen, bjergene eller andre naturlige levesteder, og hver gang er virus udsprunget fra de ferske markeder, hvor den slags forhandles.
Der findes naturligvis skrappe hygiejnekrav, der så bare ikke håndhæves. Dét er virus’ genvej fra dyreverdenen til menneskelige jagtmarker.
Nu har Kina indført forbud mod at handle med og spise vilde dyr og forsøgt at konfiskere, hvad der måtte være på markedet i det vældige land. I forvejen er der forbud mod at dræbe, handle og/eller indtage dele af en række vilde og truede dyr, blandt dem tiger, næsehorn og elefant, der er i forvejen er beskyttet af Washingtonkonventionen. Men mange mandlige kinesere nærer en overtroisk tillid til at dele af netop de tre dyr er godt for potensen, så forbuddet har bare trængt handelen under jorden.
Magthaverne viser handlekraft
Kina fremviser stolt, hvordan en coronaviruspatient for første gang har fået lungetransplantation – og hvordan lungen kom hurtigt og helskindet frem til den vellykkede operation med højhastighedstoget.
Kinas magthavere panikken omkring coronavirus til at indføre endnu et nyt regime til overvågning
Læger i udlandet stiller spørgsmål ved, om lungetransplantation skulle være nødvendig ved netop Covid-19, eftersom sygdommen ikke påvirker lungevævet. Men stuntet er til indenrigsforbrug, og det bidrager uden tvivl til at signalere handlekraft og effektivitet til det hjemlige publikum.
Samtidig benytter Kinas magthavere panikken omkring coronavirus til at indføre endnu et nyt regime til overvågning, Alipay Health Code, der med farvekoderne grøn, gul og rød afslører, om folk kan/må/skal gå på arbejde, tage offentlig transport eller holde sig hjemme i karantæne.
Det statslige nyhedsbureau Xinhua skriver, at ’kampen mod virus er en såvel medicinsk epidemisk som digital krig.’ . ’Fuld skrue til fordelene ved digital teknologi som støtte til nyttig masserejse (= offentlig transport) og genoptagelse af erhvervslivet’, hedder det også om app’en, som blev introduceret i over 100 kinesiske byer i løbet af den første uge og nu er udbredt til mindst 200 byer.
Det magtfulde Statsråd, som rangerer over ministerierne, beordrede de ellers formelt privatejede og uafhængige selskaber Alibaba og Alipay (der svarer til Mobile Pay) til at sætte turbo på ’udviklingen af en nationalt integreret serviceplatform til epidemisk forebyggelse og et system til at føre kontrol med sundhedskoder’. Xinhua roser systemet i de højeste toner: dynamisk ledelse, kontrol med mennesker og sygdom, hedder det bl.a.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig næste skridt: app’en, der dikterer din færden i det offentlige rum, får adgang til biometriske data. Den får adgang til info om din krop – overvågning i det ekstreme.
I et hyperovervågningssamfund som Kina er coronavirus en oplagt genvej til styrket overvågning og udnyttelse af viden om den enkelte
I Kina er der ingen lov mod overvågning eller data- og registersammenkøring, og selv hvis der var, kan ingen føle sig sikker på, at den bliver overholdt. I et hyperovervågningssamfund som Kina er coronavirus en oplagt genvej til styrket overvågning og udnyttelse af viden om den enkelte.
App’en kan mere end sit fadervor
Systemet virker allerede ’gennem rapportering om personlig integritet, sammenholdt med regeringens system af baggrundsinformation’, som tilsammen kan sikre en ’erhvervsgenoptagelses app-platform’. Udkommer man med grønt lys på sin telefon, kan man gå på arbejde og på restaurant og benytte offentlig transport; ved gul og rød skal man isolere sig og stille til inspektion. Systemet erstatter de menneskebemandede kontrolposter, som er oprettet over det ganske Kina – alle næsten 10 mio. km2. Og det er langt fra fejlfrit.
New York Times har analyseret Alipay Health Code og nået frem til, at den kan meget mere end blot konstatere folks situation i forhold til coronavirus. Fx deler app’en automatisk oplysninger med politiet.
NYT skriver, at app’en bl.a. indeholder et program, der ved brug angiver sundhedsoplysningerne og nøjagtig hvor, brugeren befinder sig. Underprogrammet, der sørger for det, hedder reportInfoAndLocationToPolice og sender brugerens placering, by, navn og id-oplysninger til en central server hos politiet – alt sammen uden at brugerens samtykke og viden.
En reportage på baidu om udviklingen af Alipay Health Code, oplyser, at sikkerhedspolitiet deltager aktivt og roser app’ens fortræffeligheder og de fremragende hjerner bag.
Kineserne trætte af overvågning og propaganda
Ikke desto mindre er der tegn på, at kineserne flest er ved at være udmattede af overvågning og propaganda. Men mest er de flyforbandede på magthaverne over, at de tilbageholdt viden, oplysning og advarsler om den nye coronavirus i 40 dage, bedre end de tre måneder, der gik i 2002-03, før myndighederne oplyste kineserne om en anden coronavirus, der udløste SARS, ganske vist; men alligevel …
Den nye virus blev opdaget i december i fjor. Men ikke før slutningen af januar gik borgmesteren i Hubeis provinshovedstad, Wuhan, hvor virus udsprang, Zhōu Xiānwàn, på landsdækkende tv med maske på og undskyldte dybt for den utilstrækkelige oplysning om den nye, livsfarlige virus, 2019-nCoV, som i over en måned havde bredt sig fra byens marked med ferske madvarer.
Om ikke andet er årstallet i virusbetegnelsen bevis på, at virus blev opdaget i 2019 og dermed også på de kinesiske lederes beslutning om at hemmeligholde den i hvert fald hen over Nytåret.
’Vi har ikke oplyst i tide og heller ikke benyttet effektive kanaler til oplysning, som kunne styrke indsatsen,’ sagde Zhōu med overraskende selverkendelse.
Og nok så interessant påpegede han forsigtigt og uden i direkte vendinger at kritisere magthaverne i Beijing, at hans lokalregering skulle have tilladelse fra centralmagten i Beijing, før han kunne oplyse og advare offentligheden om virus.
Dr Li, coronavirus’ martyr
En modig læge, dr. Dr. Lǐ Wénliàng fra Wuhan Centralhospital, skrev i slutningen af december i en lukket gruppe på WeChat til studiekammerater, at der på hans hospital var noget SARS-lignende i udbrud. Politiet gav fluks dr. Li besked på at stikke piben ind og sigtede ham for rygtespredning og forstyrrelse af den offentlige orden.
dr. Li blev symbolet på de øverste magthaveres uansvarlighed og forfængelige forsøg på at værne om Kinas omdømme. De sociale medier flød over med sorg, indignation og vrede
Da han nogle uger senere selv var blevet smittet og indlagt med Covid-19, gav han pokker i påbud fra politiet og magthaverne og lagde fra sygesengen billeder af sig selv på nettet. Dr. Li døde på hospitalet 7. februar. Først benægtede myndighederne hans død, men efter nogle timer måtte de indrømme.
Det er langt fra første gang, at Kinas magthavere bruger kræfter på at forhindre oplysning om sygdom eller lignende frem for at forhindre udbredelsen af selve sygdommen.
Det så vi med SARS i 2002-03 og i 2008 med den modermælkserstatningen, der var ’fortyndet’ med melamin, som dræbte mindst seks spædbørn og gav 300.000 nyreskader, såvel som myndighedernes forsøg på at hemmeligholde antallet af dræbte børn ved jordskælvet i Sichuan. I 2008 måtte intet nemlig overskygge OL i Beijing i august.
Myndighedernes besættelse af at hemmeligholde 2019-nCoV og mundkurven, de pålagde dr. Li, øjenlæge, 33 år, gift og far til et barn med ét mere i vente (det er trods alt nye tider i Kina), blev tilsyneladende dråben, der fik bægeret til at flyde over … Kineserne blev rasende over at være blevet ført bag lyset så længe, og dr. Li blev symbolet på de øverste magthaveres uansvarlighed og forfængelige forsøg på at værne om Kinas omdømme. De sociale medier flød over med sorg, indignation og vrede.
CORONAVIRUS KAN IKKE INDDÆMMES – ASGER RØJLE CHRISTENSEN SKRIVER FRA JAPAN
Overvågning og propaganda – omdømmet vakler
Selvom medierne formidler Alipay Health Code som en nyttig og nødvendig app, vækker den ikke synderlig begejstring, skriver NYT. Folk har ikke tillid til den. ’Diagnosticeringen’ er upålidelig og uvidenskabelig, og folk bliver irriterede og frustrerede over, at de ikke kan komme omkring med offentlig transport, når app’en – i deres øjne – vilkårligt og ofte uden grund giver dem rødt lys.
Det er som om, kineserne har fået nok af propagandaen og nu forlanger fakta – om end de jo slet ikke har muskler til at gå i rette med magthaverne
Folk i hjemmekarantæne er helt afhængige af leverancer fra butikker og restauranter, hvilket de er godt trætte af. En bekendt i Beijing har været spærret inde med sin gamle far i ugevis. Først spiste de, hvad de havde i lejligheden, så måtte de bestille mad udefra. Det foregik på den måde, at hun ringede efter mad, tog sit beskyttelsestøj på og gik ned på gaden, hvor et bud smed maden hen til hende i en plasticpose.
Hendes gamle far er ved dårligt helbred og kan ofte ikke tåle at gå ud på grund af byens voldsomme forurening, så i lang tid kunne de end ikke åbne vinduet. Efterhånden som virksomheder og fabrikker er lukket, er forureningen dog aftaget, og så kan de godt åbne vinduet for at lukke frisk luft ind. Ikke noget at sige til, at folk bliver pirrelige.
Kinas Kommunistpartis Ungdomsliga har måttet trække deres to søde Barbie- og Ken-lignende anti-coronamaskotter tilbage, fordi de sociale medier kogte over med modvilje og latterliggørelse. Ungdomsligaen introducerede det virtuelle søskendepar, Jiang Shanjiao og Hong Qiman, for at mobilisere patriotisme og aflede opmærksomheden fra situationens alvor. De to er navngivet med inspiration fra Mao Zedongs digte. Nu er de fjernet fra internettets overflade. Det er som om, kineserne har fået nok af propagandaen og nu forlanger fakta – om end de jo slet ikke har muskler til at gå i rette med magthaverne.
Medierne prøver bravt at opretholde Kinas omdømme. Bl.a skrev Global Times, at Japan bare har at få styr på deres coronavirus, nu når Kinas præsident Xi Jinping efter planen kommer på besøg til april. Ikke et ord om, at sygdommen jo faktisk er eksporteret fra Kina.
Artiklen er opdateret 5.3.2020.
Billederne af dr. Li er fra hans egen Weibo-konto.
Den officielle plakat, der viser én af de mange kontrollanter, der nu bliver erstattet af en app. til overvågning.
Desmerdyret er fra WikimediaCommons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
