RIGSRETSSAG // KOMMENTAR – I betænkningen om rigsretssagen mod Inger Støjberg betoner S, V og K den ”prisværdige” hensigt i forbindelse med adskillelsen af unge asylpar og understreger ”at adskillelsen af de berørte par politisk set var rigtig”, men juridisk forkert. Men det er svært at se, hvordan virkelighedens adskillelse kan betegnes som ”prisværdig” eller ”politisk rigtig”, skriver Steffen Groth.
Dette indlæg er udtryk for debattørens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
2. juni 1993 afgav Folketingets Udvalg for Forretningsordenen deres betænkning i forbindelse med tiltalen mod Erik Ninn-Hansen i Tamilsagen. En af hovedkræfterne i udvalget var socialdemokraten Ole Espersen, juraprofessor og tidligere justitsminister. Espersens retslige ekspertise var en garant for saglighed og præcision.
Det er den fortælling som Anders Fogh Rasmussens gamle spindoktor, Michael Kristiansen, meget præcist fornylig har betegnet som ”den første alvorlige postfaktuelle historie i dansk politik”
I de politiske bemærkninger til det centrale punkt om ministerens tilsidesættelse af udlændingeloven blev der lagt vægt på, at Ninn-Hansen i strid med loven havde stillet sager om familiesammenføring i bero. Og dernæst lød det:
”Flertallet finder, at den fhv. justitsminister herved har tilsidesat de pligter, der påhviler ham efter lovgivningen, jf. § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvarlighed, og at dette, hvilket flertallet finder er en skærpende omstændighed, har medført retstab for enkeltpersoner”.
Fokus blev her rettet mod de individer – enkeltpersoner – hvis rettigheder var blevet krænket.
Den omstridte passage
Onsdag d. 27. januar 2021 offentliggjorde Folketingets Udvalg for Forretningsordenen deres betænkning og indstilling i forbindelse med den forestående rigsretssag mod Inger Støjberg. Betænkningen førstebehandles i dag i Folketinget. Dokumentet, som fylder ti sider, er i vid udstrækning en opsummering af hovedpunkter fra Instrukskommissionens delberetning samt de vigtigste pointer i vurderingen fra Folketingets to advokater.
Det er et bemærkelsesværdigt paradoksalt afsnit, som samtidig rummer et genrebrud i form af farvede adjektiver, uforenelige modsætninger og positiv motivtolkning
Men under politiske bemærkninger er der et selvstændigt afsnit, som skiller sig ud. Det er forfattet af et flertal bestående af S, V og K, men har ikke vundet tilslutning fra Ø, SF, R og LA. Ordførerne fra Ø, SF og R lagde i går ifølge DR og Politiken kraftig afstand til det pågældende afsnit. Den omstridte passus lyder:
”Flertallet bemærker endvidere, at hensigten om at beskytte mindreårige piger fra overgreb i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdig og at adskillelsen af de berørte par politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert, da den indebar en ulovlig indkvarteringsordning.”
Det er et bemærkelsesværdigt paradoksalt afsnit, som samtidig rummer et genrebrud i form af farvede adjektiver, uforenelige modsætninger og positiv motivtolkning.
Det første der springer i øjnene er, at S, V og K identificerer en ’hensigt’; en hensigt om at beskytte mindreårige piger fra overgreb. Det ville ubestrideligt være en god hensigt, men uddybningen er problematisk på flere planer: ”overgreb i form af indkvartering med ældre mænd”. Selve det at blive indkvarteret med en mand, der er ældre, defineres hermed som et overgreb.
Formuleringen bærer ved til en fortælling Støjberg systematisk har opbygget. Fortællingen om, at hun kæmpede heroisk for pigerne, som er fanget i tvangsprægede islamiske ægteskaber med ældre mænd. Det er den fortælling som Anders Fogh Rasmussens gamle spindoktor, Michael Kristiansen, meget præcist fornylig har betegnet som ”den første alvorlige postfaktuelle historie i dansk politik”.
S, V og K reproducerer med ordvalget ’mindreårige piger/ældre mænd’ Støjbergs sprogbrug på Facebook. Havde de i stedet fx lyttet til Støjbergs retvisende udsagn på et samråd i 2016 burde de have korrigeret deres tekst. Dengang sagde Støjberg helt korrekt om de berørte par, at der var ”flere tilfælde, hvor der er en meget lille aldersforskel.” Og der er ”ikke, som man måske kunne frygte, tale om, at der er ældre mænd, der har en mindreårig ægtefælle” (min kursivering).
Når vi i daglig tale hører begrebet ‘ældre mænd’”, skriver retorikprofessoren, ”tænker vi især på en mand over 60… Et billede toner frem af langskæggede muslimske patriarker, der udnytter purunge piger i et tvangsbaseret forhold. Den ældste mand i de adskilte par var 32.
”Ældre mænd” er nemlig ikke bare mænd, der er ældre end den pige, de er sammen med. Hvilket Støjberg tydeligvis er bevidst om. ”Ældre mænd” associeres i sammenhæng med ”mindreårige piger” med mænd, der er meget ældre. Professor i retorik Christian Kock skriver i en analyse af Støjbergs sproglige vildledning, at netop udtrykket ”ældre mænd” fungerer suggestivt, altså med stærk følelsesmæssig effekt.
”Når vi i daglig tale hører begrebet ‘ældre mænd’”, skriver retorikprofessoren, ”tænker vi især på en mand over 60… Et billede toner frem af langskæggede muslimske patriarker, der udnytter purunge piger i et tvangsbaseret forhold. Den ældste mand i de adskilte par var 32.”
Det er den vildledning S, V og K bidrager til med deres sprogbrug om den ”prisværdige hensigt” og ”overgreb i form af indkvartering med ældre mænd”. Det ville jo ikke per definition være et overgreb, hvis manden, som det var tilfældet for flere af parrene kun er et år ældre.
Et uoverstigeligt paradoks
Når man læser Instrukskommissionens delberetning bliver det meget klart, at den ”prisværdige” hensigt om at redde pigerne står i kontrast til virkeligheden. Kommissionen slår direkte fast i bind 1, at det var ”misvisende” og uden grundlag ”i sagerne”, når Støjberg talte om at have ”reddet fire piger”. I bind 5 udmales i detaljer de negative konsekvenser af adskillelserne: Selvmordstanker, depressioner, søvnproblemer, angst, krise osv. Knap så prisværdigt skulle man synes.
det er svært at forstå, hvordan man i 2021 kan fastholde, at det politisk var rigtigt at adskille ”de berørte par”, efter at det faktiske forløb, aldersforskellene, livsforholdene, de fælles børn, følgerne og det lovstridige er afdækket
Men ikke desto mindre fortsætter S, V og K med en erklæring om ”at adskillelsen af de berørte par politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert”. Der refereres i bestemt form til ”de berørte par”. ”De berørte par” henviser dermed til de par, der blev berørt af instruksen. Hverken mere eller mindre.
Det paradoksale ved denne politiske vurdering er, at den foretages tilbageskuende med det nuværende vidensniveau. Man kan måske forstå den politiske hensigt før man kendte de nærmere omstændigheder, da de første sensationsprægede artikler om barnebrude på asylcentrene blev bragt i 2016. Men det er svært at forstå, hvordan man i 2021 kan fastholde, at det politisk var rigtigt at adskille ”de berørte par”, efter at det faktiske forløb, aldersforskellene, livsforholdene, de fælles børn, følgerne og det lovstridige er afdækket.
Blæse politisk med juridisk mel i munden
S, V og K tilføjer, at det ”juridisk var forkert”. Men det forstærker blot paradokset. Politik og jura, som sætningen foregiver kan adskilles med et kirurgisk snit, er jo i netop den sag, betænkningen handler om, uløseligt forbundet. Juraen er gennem Ombudsmandens vurdering, en byretsdom, Instrukskommissionens beretning og advokatvurderinger viklet uadskilleligt ind i sagen.
Den konkrete, afviklede adskillelse af ”de berørte par” kan i dag ikke frigøres fra juraen og anskues rent politisk, hvilket man skulle tro, at de politikere, der netop sidder og udarbejder en indstilling til en rigsretssag, var bevidste om.
Hvor socialdemokraten Ole Espersen og hans forbundsfæller i 1993 i de politiske bemærkninger betonede de konkrete individers retstab i Tamilsagen, vælger Socialdemokratiet i dag at betone, at de er politisk enige – men juridisk uenige – i adskillelsen af de konkrete individer i Instrukssagen. Et markant perspektivskift.
De omstridte ord må vel anskues som et forsøg på selv i denne historisk alvorlige, retslige kontekst at signalere maksimal udlændingepolitisk stramhed. Man vil på én gang blæse i det politiske – eller populistiske – horn og have juridisk mel i munden. Det skaber en markant mislyd og en hvid støvsky i et ellers omhyggeligt dokument.
Mindretalsudtalelse i Tamilsagen
Der er intet i betænkningen i forbindelse med Tamilsagen, der minder om de politiske krumspring i betænkningen om Instrukssagen. Og jeg tør godt kontrafaktisk påstå, at nyligt afdøde Ole Espersen aldrig havde ladet et så politiserende og paradoksalt afsnit slippe igennem, hvis han havde været levende og aktiv i dag.
Men der var et mindretal på fem dommere i Tamilsagen, der talte for frifindelse af Erik Ninn-Hansen, med argumenter, som har en særpræget lighed med S, V og K’s politiske ord i gårsdagens betænkning. Dommerne fremhævede den politiske situation og argumenterede for, at der var politisk opbakning til at nedprioritere familiesammenføringerne:
”Erik Ninn-Hansen måtte som minister og folketingsmedlem lytte til, hvad der rørte sig i befolkningen, og der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at der i befolkningen var et udbredt ønske om, at flygtningeområdet, herunder familiesammenføringerne, blev administreret på en sådan måde, at tilstrømningen af flygtninge og deres familiemedlemmer blev begrænset”.
Mindretallet på fem dommere mente tilsyneladende, at Ninn-Hansens hensigt var ”prisværdig” og de mente tydeligvis, at den var ”politisk rigtig”. Hvis nogle dommere i den kommende rigsret vil argumentere ad tilsvarende linjer, har S, V og K givet dem mulig ammunition.
LÆS ALLE STEFFEN GROTHS ARTIKLER HER
LÆS MERE OM INSTRUKSSAGEN HER
Foto: Klaus Holsting
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og