EU & CORONA // SERIE – “De ungarske statsmedier brøler sejr, mens andre bryder deres hjerner. Art. 7-proceduren, hvor et land kan få suspenderet sin stemmeret, hvis retsstatsprincipperne ikke bliver overholdt, er blevet indledt mod Ungarn for længe siden, men har ikke rykket sig en tøddel. Det skyldes også, at der skal enstemmighed minus 1 til, og at Polen og Ungarn har givet hinanden håndslag på, at de nedlægger veto, hvis EU bruger, hvad der bliver kaldt atombomben mod én af dem”, skriver Lykke Friis. POV bringer hendes refleksioner og overblik i en essayserie, om, hvordan Europa reagerede på den første coronabølge. Serien er en slags ”månedsdagbog”, hvor de vigtigste begivenheder og perspektiver trækkes frem og i dette afsnit ser hun især på, hvordan coronaen ikke blot har udløst en sundheds- og økonomisk krise, men også en demokratisk krise i Europa.
Netop det forhold, at Merkel er på vej ud og med EU-formandskabet står over for sin sidste store internationale optræden, er for mange samtalepartnere et særskilt argument for, at Tyskland vil arbejde benhårdt for et budgetkompromis på topmødet, der starter den 17. juli.
”Hun har da en interesse i at slutte på toppen”.
Merkel er den eneste stats- og regeringschef, som var til stede dengang, der skal rejse til topmødet i Bruxelles den 17. juli
Forventningerne til kansleren er under alle omstændigheder skyhøje. Sidst Tyskland havde formandskabet var i 2007, hvor EU med Merkel ved roret formåede at få en revideret EU-traktat (Lissabon-traktaten) tilbage på sporet, efter at Frankrig og Holland havde forkastet forfatningstraktaten ved folkeafstemninger.
Merkel er den eneste stats- og regeringschef, som var til stede dengang, der skal rejse til topmødet i Bruxelles den 17. juli.
Topmødet er det første siden Covid-19-krisens udbrud, hvor stats- og regeringscheferne skal mødes fysisk omkring et bord. Alle er nemlig enige om, at vanskelige forhandlinger kræver, at de kan se hinanden i øjnene og løbende kan bryde ud i smågrupper for at høvle særligt hårde knaster af.
Til det formål har EU’s formand Charles Michel sørget for, at der er blevet sat et nyt bord op på terrassen på etagen for hans kontor i Justus Lipsius-bygningen. Her tager han imod stats- og regeringscheferne enkeltvis – eller i små grupper.
Flere har mundbind på, og alle må klare sig med færre embedsmænd i deres delegation end normalt. Frem for de vanlige 19 delegerede pr. land, er der pga. Corona kun plads til seks pr. land.
Journalister og kommentatorer må derimod fortsat nøjes med Zoomland. For første gang i EU’s historie har ingen journalist fået adgang til topmødebygningen. Af sikkerhedsgrunde må de fortsat kun stille spørgsmål pr. videolink til pressemøderne.
Det er også årsagen til, at jeg bliver i Tyskland, hvor topmødet jo dybest set kan følges lige så godt som i Bruxelles.
Topmødet indledes på Merkels 66 års fødselsdag. Flere af kollegerne har taget fødselsdagsgaver med til hende, der nærmest er én stor understregning af deres forventning til, at kun kansleren kan hale et kompromis i hus.
Hvis ikke der oprettes en genopretningsfond, risikerer Europa at knække midt over. Det skyldes også, at de mere velstående lande har bedre mulighed for at holde hånden under deres industrier og arbejdspladser ved hjælp af ekstraordinær statsstøtte
Litauens præsident Gitanas Nauseda har medbragt en dirigentstok, og Portugals premierminister Antonio Costa, der for øvrigt også har fødselsdag, har taget en roman med af José Saramango. Den handler om en by, der rammes af en epidemi, som gør folk blinde, men reddes af én enkelt kvinde.
Merkel, der trods alt ikke er officiel mødeleder – denne rolle varetages af Charles Michel – har inden topmødet i en tale i Europa-Parlamentet forsøgt at nedtone forventningerne. Måske må der endnu et topmøde til, før stats- og regeringscheferne kan blive enige om det syvårige budget og genopretningsfonden, lyder det fra kansleren.
Kommissionens væksttal, der offentliggøres få dage før topmødet, øger dog blot forventningspresset. Ikke alene spår Kommissionen nu et endnu større fald i væksten end tidligere antaget, nemlig 8,3 pct.
Tallene viser også klart, at nogle lande, ikke mindst de sydeuropæiske lande, er langt hårdere ramt end f.eks. Tyskland og Danmark. Argumentet for kommissionsformand Ursula von der Leyen ligger ligefor:
Hvis ikke der oprettes en genopretningsfond, risikerer Europa at knække midt over. Det skyldes også, at de mere velstående lande har bedre mulighed for at holde hånden under deres industrier og arbejdspladser ved hjælp af ekstraordinær statsstøtte.
Da krisen var på sit højeste i slutningen af marts, besluttede Kommissionen, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager skulle være ekstremt fleksibel, når regeringer bad om få accepteret statsstøtte.
En anden offentliggørelse fra Kommissionen viser, at over 50 pct. af den udbetalte støtte er gået til tyske virksomheder.
Halvt i spøg har Michel inden forhandlingerne går i gang, advaret stats- og regeringscheferne om, at han har aftalt med den belgiske premierminister, at hun skal lukke alle lufthavne i landet, indtil kompromiset er i hus
Med andre ord: Sydeuropa frygter det, amerikanerne kalder for en ”double whammy”, hvor de ikke får hjælp fra fælleskassen, og samtidig må opleve, hvordan de mister ordrer til stærke konkurrenter, som opererer ud fra et land, hvor regeringen har væsentligt dybere lommer.
Samlet set betyder den tilspidsede økonomiske situation, at det ikke kun er EU-nørder, der bruger noget af deres sommerferie på EU-topmødet; det gør investorer og aktieanalytikere i høj grad også.
Og ferieafbrækket bliver hurtigt noget længere end først antaget. Halvt i spøg har Michel inden forhandlingerne går i gang, advaret stats- og regeringscheferne om, at han har aftalt med den belgiske premierminister, at hun skal lukke alle lufthavne i landet, indtil kompromiset er i hus.
Da forhandlingerne går i gang, ligger et forhandlingsudspil, der beløber sig til 1,8 billioner euro på bordet – et beløb, som ingen kunne have forestillet sig i februar, da stats- og regeringscheferne sidst var samlet i Justius Lipsius-bygningen.
Første mødedag (fredag) går i høj grad med den traditionelle stammedans, hvor landene gentager velkendte synspunkter. Lørdag er hovedpunktet hvilket krav, der skal stilles til lande, for at de kan få udbetalt penge fra den nye genopretningsfond.
For ikke mindst Hollands ministerpræsident Mark Rutte er det afgørende, at der indbygges en slags nødbremse, som kan aktiveres, hvis de nødlidende lande ikke gennemfører de reformer, de har lovet. ”Du opfører dig som Europas politimand”, lyder det arrigt fra Bulgariens premierminister Bojko Borisov, der er tidligere træner for det bulgarske karatelandshold og kæmper mod korruptionsanklager i Sofia og omegn.
Østrigs kansler Sebastian Kurz betegner nogle lande som ”kaput”, underforstået at de åbenbart ikke kan leve op til reformkravene
Stemningen bliver ikke just bedre af, at Østrigs kansler Sebastian Kurz betegner nogle lande som ”kaput”, underforstået at de åbenbart ikke kan leve op til reformkravene. På vej ud fra middagen siger Rutte, at ”vi alle er her for at gøre forretninger for vores eget land… vi er alle professionelle”.
Lørdag aften bruges på, at stats- og regeringscheferne i højere grad diskuterer beløb, nærmere bestemt hvad balancen mellem lån og tilskud skal være i genopretningsfonden. Tyskland og Frankrig havde i maj foreslået 500 mia euro i tilskud.
Sikkert i et forsøg på at have noget forhandle med, havde Kommissionen i maj smækket 250 mia euro i lån oveni. Så kunne man på topmødet ændre i balancen mellem lån og tilskud. Og det er præcist det, som Michel gør natten til søndag, hvor han har rykket flere mia fra tilskuds- til lånesøjlen. Ud fra tilskud står der nu 450 og ud for lån 300. For de sparsommelige fire er tilskud imidlertid fortsat fuldstændig uacceptabelt, og for øvrigt skal der også skæres i EU’s budget.
Hvor Merkel under finanskrisen lå på sparelinjen, er hun nu helt på Macrons og von der Leyens hold og tilbringer mange timer med de sydeuropæiske landes ledere. Men forhandlingerne rykker sig ikke, og forhandlingsklimaet bliver ikke ligefrem bedre, da stats- og regeringscheferne sen lørdag nat over ”Chicken Supreme” skal diskutere et så springfarligt tema som en ny retsstatsmekanisme.
Merkel said she hoped that European Union leaders would agree on the bloc's next budget and a coronavirus recovery fund at a summit scheduled for July 17-18.https://t.co/OuNm6E4tWk
— Curtorim Union (@Goa403709India) July 7, 2020
Kommissionen har foreslået, at EU-midler fremover skal knyttes til, om medlemsstaterne lever op til f.eks. magtens tredeling. Ikke overraskende er det fuldstændig uacceptabelt for Viktor Orban og Polens ministerpræsident Mateuz Morawiecki.
Helt ligesom Frederiksen, Kurz, Löfven og Rutte har lovet at komme hjem med en rabat, har de lovet deres vælgere, at en såkaldt ”retsstatsmekanisme” er uspiselig. Helt som på topmødets start bliver Rutte hurtigt skydeskive, da han også i klare vendinger ophøjer retsstatsmekanismen til en rød linje.
Macron anklager ”de fem” for at være de nye briter, der åbenbart kun tænker på sig selv. I hvert fald er landene tvungne til at være langt mere aktive selv, da de ikke længere kan gemme sig bag Storbritannien – eller Thatchers skørter
Klokken 23 trækker Merkel og Macron de sparsommelige fire, der nu har fået støtte af Finland, ind i et separat forhandlingslokale. Men de fem er trods dundertale ikke til at rykke, og inden Macron kl. 0.36 forlader topmødebygningen har hans delegation spredt rygter om, at præsidentflyet er ved at blive gjort klar. For de sparsommelige fem er åbenbart ikke villige til at rykke sig.
Senere på natten ses han dog sammen med Merkel på deres fælles hotel, hvor de over Macrons vin-fødselsdagsgave til kansleren forsøger at støbe kuglerne til et kompromis.
Søndag offentliggør Michels talsmand det ene billede efter det andet af, hvad der hurtigt bliver kaldt for ”terrassediplomati”. I alle mulige lande-formationer samles regeringscheferne på balkonen.
På et tidspunkt tikker der også billeder ind af den luxembourgske og belgiske premierminister, der er gået på den legendariske pommes frites-restaurant Maison Antoine et stenkast fra Justius Lipsius.
Her gik Merkel ned i februar 2016, da forhandlingerne med den daværende britiske premierminister David Cameron var kørt fast. Og det er budgetforhandlingerne også ved at være nu.
Søndag aften over middagen taler Michel dunder til stats- og regeringscheferne: “Kom nu, i morgen bør bl.a. avisen Financial Times da skrive, at vi har klaret ”mission impossible”. Merkel og Macron sætter hårdt mod hårdt og forklarer med kanslerens ord, at det nu drejer sig om ”Europas fremtid. Hvis de sydeuropæiske lande går bankerot, så vil vi alle gøre det på tidspunkt”.
Macron anklager ”de fem” for at være de nye briter, der åbenbart kun tænker på sig selv. I hvert fald er landene tvungne til at være langt mere aktive selv, da de ikke længere kan gemme sig bag Storbritannien – eller Thatchers skørter, som det hedder på EU-jargonen. I 1984 havde Thatcher bogstaveligt svinget med håndtasken og forlangt en rabat under mottoet ”I want my money back”.
Retsstatsmekanismen er også langt fra løst og en kampklar Orban bruger søndag sin ”doorstep” på at fortælle omverdenen, at han ikke forstår, hvorfor Rutte ”hader mig og Ungarn så meget”. Og han fortsætter: ‘hvis der ikke kommer et kompromis, skyldes det hollænderen’.
Hele søndagen fyger tallene igennem luften, og natten mellem søndag til mandag accepterer de fem, der ellers hele vejen igennem har nægtet, at der skulle opereres med tilskud, at tilskudssøjlen bliver på 375 mia euro. Forinden har Michel temmelig direkte spurgt dem, om de overhovedet kan se en pointe i at forhandle videre.
Flere giver udtryk for, at ”de sparsommelige fire” har fået for meget. Ikke alene har de barberet i tilskuddene; de forhøjede rabatter betyder, at der også er skåret i de penge, der fremadrettet kan afsættes til forskning, klima, sundhed, grænsekontrol osv.
For Macron er 375 mia euro imidlertid for lavt. Han vil have 400 mia euro. Eller som en budgetforhandler siger til nyhedsmagasinet Der Spiegel: ”Det er som hos ALDI. 3,99 lyder bedre end 4 euro”. Kl. 5.52 fremlægger Michel konturerne af et kompromis og sender derefter stats- og regeringscheferne hjem i seng med budskabet om, at de ikke skal forvente, at forhandlingerne starter før kl. 16.
På det tidspunkt er alle EU-nørder begyndt at regne intenst på, hvornår topmødet vil kunne sætte ny rekord. Den hidtidige rekord var i december 2000, hvor stats- og regeringscheferne forhandlede i 92 timer om, hvordan stemmerne i Ministerrådet skulle fordeles, når de central- og østeuropæiske lande blev medlemmer af EU. I stedet for 20.16 starter forhandlingerne mandag i plenum først kl. 20.45.
Ud fra diverse meldinger til pressen fra de respektive delegationer er det tydeligt, at kompromiset nu er ved at være på plads. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at parterne vil gå fra hinanden, når det ”kun” er ”Aldi-logikken”, der skiller dem – altså om tilskudssøjlen i genopretningsfonden skal være 375 eller 400 mia euro. Og så kan Michel, som han allerede har annonceret, jo også give ”sparebanden” mere i rabat.
Den store joker mandag aften er derfor retsstatsmekanismen. Den tyske og franske delegation har åbenbart allerede op til topmødet ladet forstå, at de ikke vil sætte hårdt mod hårdt og insistere på mekanismen, hvis det kan få hele den økonomiske genopretning til at falde til jorden. Et lignende budskab kommer Portugals premierminister Costa med, da han kort før topmødet mødes med Orban.
Det fik én af SPD’s formænd Saskia Eskens til at citere fra Berthold Brechts ”Laser og pjalter”: ”Først kommer ædelsen, så moral og dyd”. Hendes humør bliver næppe bedre, da den polske justitsminister mandag gør alvor af, at Lov- og Retfærdighedspartiet nu vil gå efter den udenlandskejede private presse i Polen. Et lovforslag er på trapperne, forlyder det fra Warszawa.
Hvordan skal man kunne indfri målsætningen om at blive klimaneutral i 2050, hvis ikke der afsættes betragteligt flere penge til forskning?
Også fra Europa-Parlamentets medlemmer indløber der kritiske bemærkninger på twitter og til journalisterne om retsstatsmekanismen, men også om forhandlingerne generelt.
I henhold til EU-traktaten har Europa-Parlamentet vetoret over EU’s budget, og flere giver udtryk for, at ”de sparsommelige fire” har fået for meget. Ikke alene har de barberet i tilskuddene; de forhøjede rabatter betyder, at der også er skåret i de penge, der fremadrettet kan afsættes til forskning, klima, sundhed, grænsekontrol osv.
Beløbene er fortsat højere end i den sidste budgetperiode (2014-19), men i hvert fald mener man i Europa-Parlamentet også, at situationen i dag er en fundamental anden: Hvordan skal man kunne indfri målsætningen om at blive klimaneutral i 2050, hvis ikke der afsættes betragteligt flere penge til forskning?
Det samme gælder sundhed, hvor der i den forrige budgetperiode før Covid-19 kun var afsat 3 mia kr. sundhed.
Men nu skal en ny pandemi jo kunne forebygges, og der skal bruges penge til vaccineudvikling. ”Klimabeskyttelse og demokrati må ikke kastes ind under bussen. Nu må vi se, om de sparsommelige fire virkelig vil kæmpe for det”, skriver De grønnes EU-ordfører i Forbundsdagen, Fransziska Brandtner.
Med andre ord: Hun frygter, at de sparsommelige fire vil satse på deres egne rabatter og få sat tilskuddene ned. Det nye forhandlingsudspil, der tikker ind omkring aftensmadstid, bekræfter i hvert fald, at der er skåret betragteligt i, hvad der på ”EU-swahili” betegnes som de moderne områder, sundhed, forskning, klima etc.
Om natten fjernes der mange sætninger fra Kommissionens oprindelige udspil til retsstatsmekanismen, og bekymringen breder sig hos de mange, der havde håbet, at Merkel endelig ville sætte tommelskruerne på sin ungarske partifælle, da hendes talsmand efter midnat udsender et tweet om Merkels tete-a-tete med Orban.
”Ungarn har erklæret sig klar til at gennemføre alle de nødvendige skridt i artikel-7-proceduren, så rådet kan træffe en beslutning” – åbenbart allerede under tysk formandskab, dvs. inden januar 2021.
Klokken 5.15 tirsdag morgen indkalder Michel til plenum. Kl. 5.31 tweeter hans talsmand, at aftalen er i hus. Rekorden fra Nice-topmødet er lige akkurat ikke brudt
De ungarske statsmedier brøler sejr, mens andre bryder deres hjerner. Art. 7-proceduren, hvor et land kan få suspenderet sin stemmeret, hvis retsstatsprincipperne ikke bliver overholdt, er blevet indledt mod Ungarn for længe siden, men har ikke rykket sig en tøddel. Det skyldes også, at der skal enstemmighed minus 1 til, og at Polen og Ungarn har givet hinanden håndslag på, at de nedlægger veto, hvis EU bruger, hvad der bliver kaldt atombomben mod én af dem.
Klokken 5.15 tirsdag morgen indkalder Michel til plenum. Kl. 5.31 tweeter hans talsmand, at aftalen er i hus. Rekorden fra Nice-topmødet er lige akkurat ikke brudt.
Vigtigere er det dog, at kompromiset er tæt på hvad rygtebørsen havde indikeret: 390 mia. euro i tilskud, 350 mia euro i lån, større rabatter til ”de sparsommelige fire” og betydelige besparelser på de moderne områder i forhold til Kommissionens udspil fra maj på husholdningsbudgettet, der skrumpede med 25,7 mia. euro. Hvor forskning i maj stod til at få 94,4 mia euro, stod der efter topmødet ”kun” 75,9 mia euro.
We did it! We have reached a deal on the recovery package and the European budget for 2021-2027.
This is a strong deal. And most importantly, the right deal for Europe right now. #EUCO pic.twitter.com/c6fQ5ppwpf
— Charles Michel (@eucopresident) July 21, 2020
På migration- og grænsekontrolområdet er faldet fra 30,8 mia euro til 22,7 mia euro, hvilket få dage efter topmødet får Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer til at frygte, at ambitionerne om en styrket grænsekontrol ved de ydre grænser er vingeskudt. På sundhedsområdet er de 70 mia. kr til det nye sundhedsflagskib ”EU4Health” barberet ned til 13 mia kr.
På pressekonferencerne skorter det ikke på store ord. Flere bruger ordet ”historisk”. Aldrig er der blevet afsat så mange penge i EU – et tusinde otte hundrede milliarder euro. Og aldrig før har EU-landene, med Tyskland, i spidsen accepteret, at der kan optages gæld i fællesskab, som oven i købet skal betales tilbage i fællesskab. Lige så klart er det, at Macron og Merkel er topmødets chefarkitekter.
Topmødet er reelt udtryk for, at andre lande, inklusive ”de sparsommelige fire” kan fjerne en etage og minimere deres egne bidrag til byggeudgifterne, uden fundamentalt at ændre den tyskfranske bygningskonstruktion. For at få det hele til at falde på plads undlader Merkel også på den sidste topmødedag at bede om en forhøjelse af den tyske budgetrabat.
Hvor Macron på pressekonferencen bruger ordet ”historisk øjeblik”, er Merkel noget mere afdæmpet: ”Ekstraordinære begivenheder kræver, at man tyr til ekstraordinære metoder”
I 30-året for genforeningen sikrer hun sig dog 500 mio. euro til det tidligere Østtyskland.
Hvor Macron på pressekonferencen bruger ordet ”historisk øjeblik”, er Merkel noget mere afdæmpet: ”Ekstraordinære begivenheder kræver, at man tyr til ekstraordinære metoder”.
Med andre ord: EU-tilskud baseret på fælles låntagning kan kun forsvares i dette helt særlige tilfælde med corona, hvor Europa er blevet ramt af en pandemi. I Forbundsdagen har Merkel allerede flere gange understreget, at en permanent overførselsmodel under alle omstændigheder vil kræve en ændring i EU-traktaten.
Hermed er der lagt op til fornyet diskussion mellem Tyskland og Frankrig, der senest skal være afgjort, når Macron i 2022 skal forsøge at blive genvalgt til præsident. På det tidspunkt vil Merkel med al sandsynlighed allerede været gået i gang med at nyde sit otium, måske i Californien med ægtefællen professor Joachim Sauer. I hvert fald var det drømmen, før Berlinmuren faldt.
Af Macron og Merkels pressekonference fremgår det også, at diskussionen langt fra er afsluttet om retsstatsmekanismen. Faktisk udtaler kansleren sig temmelig tåget, da hun bliver spurgt, hvad hun i nattens løb har lovet Orban, og hvilke lande den udvandede mekanisme egentlig kan bruges over for.
Kort sagt: hun vil ikke tage landene Ungarn og Polen i sin mund.
Som dagen skrider frem, bliver det mere og mere klart, at stats- og regeringscheferne – bevidst eller ubevidst – er blevet enige om et kompromis, som de kan udlægge vidt forskelligt: den ene fløj slår på, at EU for første gang har indført en retsstatsmekanisme, der kan fratage lande EU-midler, mens Ungarn og Polen henviser til, at hele sagen igen skal op i Det Europæiske Råd, og at der jo hersker reglen om enstemmighed, dvs. Ungarn og Polen kan nedlægge veto.
Fra dansk side udtrykker Mette Frederiksen stor tilfredshed med kompromiset og især den forhøjede danske rabat trækkes frem:
”Samlet set er det en rigtig, rigtig god aftale for Europa og en god aftale for Danmark. Det har været hårde og meget lange forhandlinger. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været vågen to nætter i træk”, lyder det fra den danske statsminister.
Det forhold, at der er skåret i klima, sundhed etc. nedtones med bemærkninger om, at der afsat flere penge i forhold til det forrige budget.
I det danske mediebillede fylder rabatten meget. Men reelt udgør topmødet også et indholdsmæssigt vendepunkt: Hvor mange i corona-krisens første måneder var snublende tætte på at skrive EU’s nekrolog, kom diskussionen over sommeren til at dreje sig om, hvordan EU pludselig kunne træffe så vidtgående beslutninger.
Eller for at trække på en af EU’s grundlæggere, Jean Monnet: Coronakrisen udløste den klassiske diskussion om, hvorvidt kriser har det med at indtage rollen som integrationsmotor.
Da det allerede i sommer stod klart, at coronakrisen blev langvarig, er det imidlertid alt for tidligt at gøre det samlede regnebræt op. F.eks. er det alt andet end klart, som allerede antydet, om genopretningsfonden skal ses som en permanent finanspolitisk omfordeling mellem landene eller blot er en enlig svale.
Ganske tankevækkende fyldte dette spørgsmål en del, da Europa-Parlamentet i december gav sin endelige accept af det nye budget og genopretningsfonden.
Ikke overraskende kom der ikke en større afklaring på spørgsmålet. Med iflg. den britiske historiker David Burr Gerrards ord vil fremtidige historikere derfor ”blive spurgt om, hvilket kvartal af 2020 de specialiserer sig i”.
No one else retweet this, please. pic.twitter.com/EZ60pZVQ0B
— theresa (@waffles_tv) June 10, 2020
LÆS HELE SERIEN OM EUROPA OG CORONAEN SKREVET AF LYKKE FRIIS HER
Top: https://www.consilium.europa.eu/en/european-council/
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
